David Hopmann (til højre) og Morten Skovsgaard (til venstre) står troligt ved roret og dirigerer den kommende generation af journalister. Udover at undervise de studerende, skal Morten Skovsgaard bruge den kommende tid på et nyt forskningsprojekt om klimajournalistik, der netop er igangsat. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen
Man bør derfor gøre alt for at lave retvisende journalistik, noget Morten Skovsgaard, professor MSO i journalistik ved Syddansk Universitet, har viet sit liv til.
Journalister har et enormt talerør. De når ud til flere tusind mennesker med deres artikler, nyhedsindslag og radioindslag hver dag, men det er ikke altid journalisten rammer hovedet på sømmet. Noget, der kan have konsekvenser for både journalistikken, men også for borgerne, det fortæller Morten Skovsgaard, professor MSO i journalistik ved Syddansk Universitet:
»Journalistikken kommer tit til at sætte den første forståelse, så selv i de situationer, hvor andre journalister kommer og rydder op i misforståelser, så har det sat en grundtone af forståelse af, hvordan et emne hænger sammen«, siger Morten Skovsgaard.
Der hviler altså et enormt ansvar på skuldrene af journalister, når de hver dag bringer historier på deres respektive flader. Men hvordan undgår man fejlslutningerne? Det har Morten Skovsgaard et bud på.
»På mange måder minder journalistik og videnskab om hinanden, og essensen i begge fag er, at en systematisk tilgang mindsker dine fejl«.
Han anerkender dog, at tempoet i journalistikken er væsentligt højere, end det er i forskningen, men derfor kan journalistikken godt gøre brug af de videnskabelige metoder, også i den klassiske nyhedsdækning.
»Når du reporterer det nye skatteforslag, tænker du lige over, hvad det er for nogle årsagssammenhænge, de påstår, og hvor godt belæg har de for at sige det, de gør. Hvis du gør det, vil du helt sikkert også kunne stille nogle bedre og måske kritiske spørgsmål frem for bare at dele politikernes budskab«.
Det handler om logik frem for tal
Morten Skovsgaard kender da også selv til dagligdagen som journalist, da han i fire år var journalist for Holbæk Amts Venstreblad. Drømmen var dog større, og derfor begyndte han på Cand. Public på SDU. Her blev han grebet af at undersøge og forske i journalistik. I dag drømmer han derfor større end sin egen journalistik.
»Jeg vil gerne være med til at give kommende journalister redskaberne til at lave bedre journalistik«, fortæller Morten Skovsgaard.
Netop undervisning er en af vejene til, at fremtidens journalister undgår at lave fejlslutninger, hvis man spørger Morten Skovsgaard, og han har da også en særlig vision for den undervisning, han nu har viet sit liv til:
»Jeg vil gerne give mine studerende et mere systematisk og analytisk mindset, så de laver mere retvisende, dybere og bedre journalistik, og så kilder får sværere ved at rende om hjørnerne med dem«.
Dog oplever han, særligt én ting præger undervisningen, nemlig talfrygten blandt de studerende, hvilket ifølge Morten Skovsgaard er enormt ærgerligt, da det ikke er dét, hans undervisning handler om.
»Det handler mere om logikken end tal. Så jeg vil hellere have, at folk går fra undervisningen og har lavet en beregningsfejl og forstået logikken end det omvendte«, siger Morten Skovsgaard.
En ting er undervisning og viden om, hvordan man producerer den gode journalistik uden fejlslutninger, en anden ting er at udføre det i praksis. Her fremhæver Morten Skovsgaard en vigtig forudsætning for, at journalister kan oppe kvaliteten.
»Der skal skrues ned for nyhedsstrømmen, så den enkelte journalist får mulighed for at bruge sine redskaber før, der trykkes send«.
Morten Skovsgaards fem vigtige redskaber til at undgå fejlslutninger:
- Vær opmærksom på, hvor en undersøgelse kommer fra. Kan organisationen eller folkene bag undersøgelsen have nogle særlige holdninger eller dagsordener, de gerne vil have understøttet? Vær dog også opmærksom på, at mange undersøgelser både er både revisende of interessante, selvom den kommer fra en organisation med særlige interesser. Så hold fokus på substansen.
- Vær særlig opmærksom på definitioner af de ting, som måles, på påstande om årsagssammenhænge, og på om resultaterne kan generaliseres.
- Husk den kritiske sans og brug din viden om validitet i undersøgelser til at stille opklarende spørgsmål om evidensen for kildernes udsagn.
- Hvis du er i tvivl så konsultér gerne en eller flere uafhængige eksperter, oftest forskere, inden for det område, det drejer sig om. De kan give en vurdering af evidensen bag undersøgelser eller kilders udsagn.
- Vær omhyggelig med at finde ekspertkilder. Eksperter er, ligesom andre kilder, forskellige og kan have forskellige syn og perspektiver på tingene. Hvis der er tid, så tal meget gerne med mere end en ekspert.