Foto: Benjamin Jungdal
Dansk Journalistforbund afholdt delegeretmøde over to dage fra søndag d. 23. til mandag d. 24. Mødets afvikling er en fortælling med store følelser og – forhåbentligt – store forandringer. Kom med indenfor i DJ’s øverste myndighed.
»Hvis I ønsker, at Allan Boye Thulstrup skal være næstformand, taster I 1. Hvis I ønsker, at Elisabeth Hamerik Schwarz skal være næstformand, taster I 2. Under alle omstændigheder, når I har tastet nummeret, trykker I ‘send’. Afstemningen er nu i gang,« deklarerer dirigenten fra talerstolen opslugt af sine talepapirer.
Stilheden breder sig i salen. Aftenen forinden har de to næstformandskandidater debatteret forbundets fremtid. Elisabeth mener, at tandhjulene drejer for langsomt. Og den seneste tids vrede mod forbundet særligt fra freelancere, der kræver en rammeaftale og bedre lønninger, fik hende blandt andet til at stille op. Allan har været næstformand siden sidste delegeretmøde og var med til at sikre den historiske overenskomst, der blev indgået mellem forbundet og TV 2 dette forår.
De to kandidater skuler ud på de delegerede, i hvis hænder deres liv ligger. Og som flere og flere afgiver deres stemme, summer salen af liv.
»Så slutter vi afstemning, 3, 2, 1… afstemningen er afsluttet,« lyder det fra podiet, hvor de to næstformandskandidater, forbundsformand Tine Johansen, medlemmer af hovedbestyrelsen og mødets dirigenter sidder.
Delegeretmøde for Dansk Journalistforbund bliver afholdt hvert andet år. Denne gang på Comwell Hotel i Kolding søndag d. 23. til mandag d. 24. april. Her er der valg til formandsposterne og hovedbestyrelsen. Budgetrammen godkendes, og vedtagelser vedtages. Dette år har særligt freelanceres arbejdsvilkår, offentlighedsloven, forbundets navn og kontingentforhøjelse været heftigt debatteret.
Indkvartering
Comwell Hotel er et klassisk sted at afholde konferencer og firmafester. Et lidt uoriginalt valg, ville nogle sige. Hotellet vil over de næste 30 timer blive et eksil for en branche forfulgt af dårlige arbejdsvilkår, lave lønninger og manglende overenskomster.
Indkvarteringen foregår i foyeren. Her får de delegerede tildelt en mappe med informationer og ’dimsen’, som de flere gange vil få at vide, at de skal vogte med deres liv. Journalisterne og andre mediefolk bliver inviteret indenfor af en ikke så stemt saxofon, akkompagneret af et ikke så billigt flygel. Duoen spiller lounge jazz – rummets melodi. Journalisterne mingler og drikker kaffe og ryger cigaretter udenfor. Snakken går på meget af det, mødet vil komme til at dreje sig om: Freelanceres vilkår, fyringsrunder på mediehusene og manglende overenskomster.
Klokken 11 siver masserne ind i den store konferencesal. Omtrent 250 delegerede fra alle landets afkroge, journaliststandens mange specialgrupper og alle typer og størrelse sætter sig tilrette på borde, der strækker sig som til havets horisont. Podiet i enden kan lige skimtes, et skib på kanten af verden.
»Kære alle sammen velkommen til delegeretmøde 2023,« runger formand Tine Johansens stemme i højtalerne.
Hun er iført en hvid blæser og flankeret af næstformand Allan Boye Thulstrup.
»De kommende 30 timer der skal vi debattere og træffe beslutninger om vores fagpolitiske prioriteringer, organisation, navn, økonomi og politiske ledelse,« fortsætter hun, mens et lavmælt suk hopper fra bord til bord gennem salen.
Der er både delegerede tilstede fra Kajo, Kaj og RUC, som har fået plads nederst i salen. Danske Mediestuderende er godt repræsenteret, og stressbolde på bordene fortæller en smule om, hvad de unge prioriterer – et sundt arbejdsliv. Flere af de lidt ældre delegerede med røde, trætte øjne var da også et smut forbi efter en bold. Den tykke mappe med dagsorden, regnskab, vedtægtsændringer, forslag til vedtagelser, beretninger og videre i det uendelige, som man fik udleveret ved indkvarteringen, er også meget at gumle sig igennem. Heldigvis vil aftenen byde på mere appetitlig forplejning.
Den første afstemning
Om de delegerede har fået kaffe til morgen, er spørgsmålet, der sættes til afstemning som det første. På ’dimsen’ kan man trykke 1 for ja, 2 for nej og 3 for pas – eller ved ikke. ’Dimsen’, som det altafgørende stemme-redskab over de næste to dage skal refereres som, ligner en gammel Nokia, og de mange problemer, den vil volde i løbet af mødet, får en anlediget til at tro, at den kører på samme styresystem.
Afstemningen er færdig, og resultatet kommer op det store lærred over podiet. 79 % har fået kaffe. Det er stort, og den højlydte summen i salen får en til at tro, at dette vil blive mødets klimaks.
Så kunne man forestille sig, at Tine ville indtage talerstolen, med et meget tilfreds smil på læberne og runde mødet af med, at det har været en fornøjelse, og at vi virkelig har rykket på nogle ting. Og store klapsalver ville sprede sig i salen.
Folk ville rejse sig og tage deres ting og i foyeren lykønske hinanden over mødets resultat.
»Det var godt nok spændende. Jeg havde dog alligevel ikke troet, at så mange ville drikke kaffe om morgenen. Ses vi om to år?« og lignende ville man høre journalisterne sige til hinanden.
En pressemeddelelse ville blive sendt ud på dj.dk, hvor resultatet fra delegeretmøde 2023 med dertilhørende billeder af den stolte hovedbestyrelse, ville skabe bølger I medieverdenen. Så blev det bekræftet, at journalister drikker så meget kaffe, som deres ry tilsiger dem…
Tilbage i virkeligheden indtager Tine Johansen talerstolen, og stilheden indtager salen. Hovedbestyrelsens beretning kigger tilbage på de to år, der er gået siden sidste delegeretmøde, der blev hæmmet af corona. Her foregik det online, og ifølge mange trak mødet flere tænder ud end en tandlæge med storhedsvanvid.
Siden da har Dansk Journalistforbunds mest bemærkelsesværdige landvinding været den store overenskomstaftale, der blev indgået med TV 2 i foråret 2023. Aftalen indeholdt blandt andet en lønstigning til de fastansatte og en aftale for stationens freelancere, der – forhåbentligt – vil opleve en lønstigning i takt med de fastansattes.
Det til trods, er det ikke just et venligtsindet arbejdsmarked, der spændt står og venter på den anden side af konferencesalens vægge.
»Den ene brutale fyringsrunde har afløst den anden i mediebranchen. De nedslående nyheder har stået i kø siden sidste sommer. Flere hundrede kolleger har sagt op eller er gået frivilligt,« siger Tine fra talerstolen.
De faldne freelancere
Alle i salen er klar over problemerne og ser til fagforeningen for hjælp.
»DR og TV 2 begrunder fyringer på digital omstilling. Uanset begrundelsen, så har vi en lang række kolleger, som lige nu har brug for vores fællesskabs hjælp til at komme videre i arbejdslivet,« fortsætter hun, mens hendes silhuet smelter sammen med lampernes skær og det hvide lærred bag hende.
Hun præsenterer DJ’s såkaldte fagpolitiske prioriteringer og strategier. Hovedpunkterne går ud på at sikre et trygt arbejdsliv, et åbent og oplyst samfund og et aktivt fællesskab. DJ’s fagpolitiske prioriteringer og strategi asfalterer vejen for forbundets arbejde de næste to år.
Det helt store emne, og hvad forbundet har været under mest kritik for i medierne op til mødet, er freelancernes arbejdsvilkår. Det er den vej, udviklingen går, og snart vil over 25 % journaliststanden have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet med usikkerheder og lave lønninger til følge.
På mødet bliver det blandt andet vedtaget, at forbundet skal arbejde målrettet mod en forbedring af reglerne og rettighederne for freelancere. Det skal ske gennem aftaler, sammenhold og organisering. Forbundet skal også hjælpe med at opkvalificere og uddanne sine medlemmer.
Ud over det skal forbundet arbejde målbevidst med at undersøge praktikstederne, de studerende kommer ud på. Hvad det konkret kommer til at betyde, må tiden vise. En stor sejr for praktikanterne, som formand for Danske Mediestuderende Kristine Henning Schäfer får vedtaget med salens brede opbakning. Hun vil blive valgt til hovedbestyrelsen, hvad hun endnu ikke ved.
Et lyspunkt i restauranten
Efter frokost iler journaliststanden ind i konferencesalen igen. Men først skal 100 cigaretter ryges og 100 liter kaffe drikkes. I døren til salen er en delegeret meget tæt på at spilde kaffe på formandens jakke. Hun undveg behændigt de sylespidse dråber. Om det var et attentatforsøg vides ikke. Det eneste man ved på nuværende tidspunkt er, at ingen endnu er anholdt og sigtet i sagen.
I salen kommer det op til debat, om seniorernes vilkår på arbejdsmarkedet er gode nok.
»Der skal mere skub på det, ellers er vi døde, inden det bliver gennemført,« siger en ældre kvinde fra talerstolen.
Snakken går i sin simpleste form ud på, at forbundet skal være bedre til at gribe de seniorer og senoritaer, der bliver ekskluderet fra et arbejdsmarked, der ikke værdsætter det grå guld.
Det sidste punkt på dagsordenen er næstformandsdebatten efterfulgt af middag i hotellets restaurant. Kuverterne står skarpt på række, og de tre retter serveres den ene efter den anden. Menuen består blandt andet af risotto og stegt kyllingebryst og en guddommelig skaldyrs-forret. For de delegerede studerende er det ikke ligefrem hverdagskost. Men man må gå ud fra, at journalisterne fra landets store medier nyder godt af frokostordninger af samme kaliber hver dag. Hvis altså de ikke er blevet afskediget i en af de mange fyringsrunder, der har været den seneste tid.
Under middagen fortsætter den fagpolitiske samtale, og indignationen og forargelsen løber ned ad vinglassene. Et lyspunkt er dog tildelingen af Carsten Nielsen legatet overrakt af Tine Johansen til Merete Ejsing Horn, tillidsrepræsentant i Det Nordjyske Mediehus. Det er en grådkvalt og beæret modtager, der får hæderen for sit stædige og store engagement for sine kolleger i mediehuset, der har fyret medarbejdere til højre og venstre.
En livlig demokratisk samtale
Efter en lang aften og nat begynder mødet igen mandag kl. 9:00. Et forslag fra hovedbestyrelsen bliver droppet. Forslaget handler om, at de såkaldte ’ledere i DJ’, en forening i forbundet for medlemmer med ledelsesansvar, skal have observatørstatus ved hovedbestyrelsesmøder. Stemningen i salen er meget betændt, og det kan tydelig mærkes, at betændelsen vil blive kritisk og patienten ville være i livsfare, hvis det bliver vedtaget. Mange tager ordet for at udtrykke deres forargelse.
»Ja, nu fik vi kaffe og kage, men det er ikke noget, der gør mig mildere,« lyder det blandt andet fra podiet.
Efter en kort pause med endnu flere cigaretter og atter endnu flere kopper kaffe skal der stemmes om næstformandsposten. Stilheden breder sig, og stemmerne bliver afgivet en efter en på ‘dimsen’.
»Og vi er klar med et resultat. På Allan Boye Thulstrup stemte 165…,« dirigenten afbrydes af klapsalver fra salen og afstemningens resultat står med store bogstaver på det hvide lærred. Allan er fortsat næstformand i forbundet. Han går op til talerstolen og takker for den tiltro, man har givet ham. Han takker også Elisabeth for at stille sig til rådighed – en venlig gestus, man må gå ud fra er til for ikke at skabe splid i en hovedbestyrelse, Elisabeth Hamerik Schwarz igen kommer til at tiltræde.
I godt og vel 2,5 time efter næstformandsvalget vil en forholdsvis ubetydelig navneændring og forbundets geografiske placering blive debatteret. Navnet vil officielt blive ændret til ’Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation’ for at favne mere bredt. Men alle tænkelige steder ud over på de officielle papirer hedder forbundet allerede det. Mest tid bliver brugt på en heftig debat om forbundets geografiske placering. For nuværende står det i paragrafferne, at ’Dansk journalistforbund er en forening med hjemsted i Københavns Kommune’. Der er et ønske om bygge et hovedkontor, så forbundet flytter fra sin adresse på Gammel Strand i indre København. Blandt andet var det oppe at vende, om forbundet skulle have hjemsted i Københavns Kommune eller en tilstødende kommune. Men så blev det rigtig nok pointeret, at Bornholm teknisk set kvalificerer sig – og Dragør ikke. Efter endeløse ændringer og ordkløveri kommer man frem til, at DJ skal have hjemsted og kontor i hovedstadsområdet. Punktum. Man kan sørme ikke sige, at den demokratiske samtale er død i Dansk journalistforbund.
Dagen er ved at lakke mod enden. Tine indtager atter talerstolen for en sidste bemærkning.
»Der er varslet nye tider i DJ. Vi har fået nyt navn. Vi har fået en ny plan for grøn omstilling. Vi har fået en ny og opdateret strategi for freelancere. Og ved I hvad, vi har også fået en ny kønsbalance. For første gang sidder der nu flere kvinder i hovedbestyrelsen,« slutter Tine af. Salen bryder ud i klapsalver.
De delegerede skynder sig at pakke deres ting og sive ud af salen. Spørgsmålet, der står tilbage i midten af konferencesalen og kigger sig undrende omkring, er, om de mange velmenende ord og grundige strategier vil ændre på tingene. Det må finde sit svar, når de delegerede kommer tilbage om to år til næste delegeretmøde.