OPINION

Konstruktiv journalistik skal tilføje flere nuancer til farvepaletten end blot sort og hvid

Illustration: Pixabay

Jeg er overbevist om, at konstruktiv journalistik kan føre mediebilledet i en helt ny og mere nuanceret retning. For det konstruktive har faktisk vist sig at være en redningskrans for forskellige medier. Da den britiske avis The Guardian var på randen af konkurs, gav de sig i kast med konstruktiv journalistik, og læserne vendte lydigt tilbage. Det giver et ret godt billede af, hvor meget vi som læsere higer efter andet end bombetrusler og hvidvasksager.

Endnu en oversigt over de nyeste sanktioner mod Rusland popper op på mobilens nyhedsapp. Med ét ledes vi videre til udenlandssektionen: Her får vi smækket sørgelige beskrivelser og billeder ind på nethinden af mennesker i krise som følge af det buldrende jordskælv i Tyrkiet og Syrien. Og slutteligt får vi serveret endnu en politiker på tallerkenen, der er gået over grænsen i den hede sexcisme-debat. 

Historier som disse fylder en stor del af hverdagens mediebillede. Vi bliver bombarderet med historier fra øst og vest. Og det er jo netop journalisternes fornemste opgave – at agere talerør for borgerne og bringe døgnets aktuelle historier i front. Faktum er bare, at det i høj grad er webavisernes clickbait-overskrifter, der hiver læserne hjem. Og det er Ekstra Bladets skandalehistorier, der får de fleste kommentarer. Men skal journalistik kun sætte fokus på tragedier, sygdom, ofre og drama?

En nyhedsbuffet ud over det sædvanlige
For at smække en fancy betegnelse på bordet, så lever vi i et såkaldt high choice medie-miljø. Det er lidt som at være på rov i en kæmpe ta’ selv-buffet med alt lige fra lakseroulade og tunmousse til den mere snaskede del med sliders og flødekartofler. Vi kan til- og fravælge nyheder lige som det passer os – endda på alle tider af døgnet. Og det har vist sig, at flere og flere mennesker aktivt fravælger nyheder. Der er der, ifølge et journalistisk studie Conceptualizing News Avoidance: Towards a Shared Understanding of Different Causes and Potential Solution, tre grunde til, når man snakker om intentionel nyhedsundgåelse: Nyhederne er for negative, man føler, at man kan ikke stole på nyhederne, og sidst men ikke mindst er der opstået en overflod af nyheder, som man som mediebruger ikke kan navigere rundt i.

Hvis vi udelukkende bliver oplyst med negative nyheder, er det næsten som at bruge bagepulver i stedet for gær i en dej til bløde bamseboller: Resultatet er en hård skorpe, der gør, at man faktisk bliver lidt frustreret og ikke orker at kæmpe sig igennem resten. Hvis man i stedet bruger gær, så er resultatet måske stadig en knasende skorpe, men med en saftig krumme og lufthuller.

I ovenstående sammenhæng bruger jeg gær i bollerne som et billede på den såkaldte konstruktive journalistik. Konstruktiv journalistik består nemlig af flere dele, mener journalist Karen Lumholt og Lotte Rosdahl, der sammen har skabt et forum på Facebook for konstruktiv journalistik: Danmarks Bedste Nyheder.

”Konstruktiv journalistik er en fællesbetegnelse, der dækker over tre journalistiske undergenrer: Den konstruktive journalistik, der peger på løsninger. Den problemløsende journalistik, der forfølger løsningerne. Og den positive journalistik, der viser, at verden består af andet end problemer”, forklarer Karen Lumholt.

Udvid smagshorisonten
I stedet for at have tunnelsyn, hvor der kun er fokus på skandaler og ting, som ikke gøres `godt nok`, så har medierne mulighed for at brede perspektivet ud. Ved ikke kun at skrive om, hvor meget vi fortsat forurener, så hiv da den konstruktive journalistik frem. Tilføj forslag og løsninger: Opfordre borgerne til at tage indkøbsnet med i supermarkedet i stedet for at købe en plastik bærepose. Foreslå samkørsel i små lokale grupper på vej til arbejde. Mulighederne er mange, og netop det mener journalist, Lotte Rosdahl, er vigtigt, hvilket jeg erklærer mig enig i:

”Konstruktiv journalistik handler om at bygge samfundet op ved at pege på løsninger. At bygge mennesker op ved at skabe håb, tillid og forståelse. Når den enkelte samfundsborger får større personressourcer, får samfundet også større ressourcer”.

Det handler altså om at skabe en mere nær relation mellem afsender og modtager, og det er selvfølgelig vigtigt at få oplysninger i et bredt omfang – både tragedier og komedier. Men det kan vel næppe gøre skade at komme med forslag og løsninger. Et godt eksempel, som jeg selv har gjort brug af, er Danmarks Radio. Kanalen P1 kørte et fast program ´Public Service´ med vært, Jesper Borup, der sammen med lytterne ledte efter løsninger på alverdens problemer i Danmark. Det havde uden tvivl et positivt udbytte, og som lytter blev man mere optimistisk på det samfund, vi lever i. Det samme gør sig gældende med ´Sara & Monopolet´. At høre tre vidt forskellige personligheders bud på meninger og løsninger i hverdagen giver ikke kun anledning til fnis, men også til en ny selvforståelse.

Find balancen mellem surt og sødt
På den anden side er der også mange skeptikere i forhold til den konstruktive journalistik. Man kan let hoppe i en fælde, hvor man som journalist postulerer innovative løsninger på et problem, men som egentligt ender med at undertrykke de rigtige problemer. Så hvordan undgår man at tegne et glansbillede af den verden, vi lever i?

I min optik skal mediebilledet ikke bestå af ”enten-eller”. Man kan jo vælge at kombinere sine daglige nyheds-input fra f.eks. TV 2 og Verdens Bedste Nyheder. På den måde får man både en halv time foran flimmerkassen med dagens tophistorier på godt og ondt, og så kan man passende slutte af med en mere positiv artikel, der tager afsæt i FNs verdensmål. Som læser, lytter eller seer kan man jo selv vælge at sortere til og fra. Hvis det for nogles vedkommende bliver for meget af det gode, kan man blot slukke fjernsynet eller scrolle væk fra artiklen.

For at pensle det ud bør journalistikken ikke kun bestå af en farvepalette med rød, grøn og gul.
Det handler i langt højere grad om at blande farverne. At skabe nye kombinationer, som kan ende med at give helt nye nuancer. Ligeså skal de traditionelle nyheder ikke udelukkes. De skal blot suppleres med en konstruktiv tilgang. Man kunne fx afskaffe eller nytænke nyhedskriterierne, så alt ikke omhandler konflikt og sensation. I stedet kunne man begynde at inddrage engagements-kriterier såsom overraskelse, trending og konstruktivitet. På den måde bliver dagsordenen mere årsags- og løsningsorienteret, og forhåbentligt kan medierne, som det vigtige talerør de er, være med til at give et spark imod en mere optimistisk og håbefuld verden.