Foto: Politikens Forlag
Da Danmark fik en ny regering i december, var det den endegyldige samling mellem blokkene. Det var kompromiset mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Et kompromis lige efter magtelitens bog.
423 danskere styrer landet. 423 danskere, der hovedsageligt er hvide, heteroseksuelle mænd, klædt i jakkesæt og med en uddannelse inden for økonomi eller jura. Mænd, der en søndag morgen går ud ad porten fra den nordsjællandske villa,finder racercyklen frem og bytter jakkesættet ud med cykeltøj.
Det er i hvert fald medianbeskrivelsen ifølge bogen ’Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet’, som Christoph Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Markus Bernsen skrev i 2015. Her kortlagde de gennem store mængder data, hvordan magtens Danmark ser ud, og hvor personerne er placeret i magthierarkiet. Selvom bogen er fra 2015, er forskningen og resultaterne stadig relevante at bruge, hvis man skal analysere det politiske landskab. Magtelitens interesser er ofte direkte repræsenteret i den politik, de store partier agiterer for. Det gælder for eksempel de magtfulde økonomer, som befinder sig i magteliten. De er ofte repræsenteret i kommissioner, råd og nævn, som er med til at afgøre, hvilken politik der skal føres i fremtiden. Økonomen Nina Smith var for eksempel med til at foreslå at fjerne et år fra en lang række kandidatuddannelser. Et forslag, som den nye regering også går ind for.
Når man læser bogen lærer man denne elite at kende. Kendetegnet for magteliten er, at der en holdningsmæssig enighed. Man er fortaler for EU-samarbejdet, og politisk befinder man sig på midten. Man vil gerne have mere udenlandsk arbejdskraft, og man vil øge arbejdsudbuddet. Det med arbejdsudbuddet har du muligvis hørt før. Det er årsagen til, at store bededag i 2023 nok bliver den sidste af slagsen. Man kan derfor spørge, om den nye SVM-regering, regeringen over midten, er magtelitens våde drøm?
Jeg har henvendt mig til Christoph Ellersgaard, der er medforfatter til bogen og lektor i sociologi ved CBS. Hvordan vurderer han, som en af de fremmeste magtforskere i landet, regeringens politik? i forhold til magteliten?
»Det afspejler i hvert fald nogle ønsker, fordi de tænker politik hen over midten. De går meget op i det, de kalder ansvarlighed og at være villige til at træffe såkaldte ’svære beslutninger’. På den måde kan man sige, at den nye regering på mange måder afspejler, hvad det er, de her folk drømmer om,« siger Christoph Ellersgaard, da jeg fanger ham over telefonen en råkold og regnfuld tirsdag eftermiddag.
Arbejdsudbud, arveskat og afskaffelse
Efter rekordlange regeringsforhandlinger tonede den nye regering frem foran Amalienborg med store smil og store ambitioner på landets vegne. Regeringsgrundlaget hedder ’Ansvar for Danmark’ og flere af de politiske tiltag, der indgår, er nogle, magteliten har råbt på i mange år.
Der er selvfølgelig også andre end jakkesætsklædte mænd i magteliten. Der er folk fra fagbevægelsen, embedsværket, universitetsverdenen og selvfølgelig en håndfuld politikere, men der er klart flest mænd fra det private erhvervsliv, som har en uddannelse inden for jura, statskundskab eller økonomi.
En af de ting som magteliten især er glade for ved den nye regering, er, at arveskatten for virksomhedsejere er blevet sænket. Det kommer helt konkret deres forretninger og økonomi til gode.
»At sænke arveskatten for virksomhedsejere er jo noget, som særligt gavner de allerrigeste ejere af de store danske virksomheder, som også er i magteliten. Der gennemføres en række ting, som for almindelige danskere ikke betyder noget, men som betyder meget for folk i magtelitens økonomi,« siger Ellersgaard.
Regeringens forslag om at afskaffe store bededag er ifølge Ellersgaard en tankegang, som i vid udstrækning er delt af magteliten. Man får sikret, at flere mennesker kommer i arbejde, men det peger også på, at et af regeringspartierne, nemlig Socialdemokratiet, har glemt sit bagland i form af fagbevægelsen. Bosserne i fagbevægelsen er også at finde i magteliten, ganske højt placeret. De har tordnet imod afskaffelsen og hældt benzin og varme hveder på det bål, som lader til at være umuligt for regeringen at slukke.
»Det bliver forholdsvist dyrt for regeringen at sikre den lille stigning i arbejdsudbuddet, man får ud af ved at sløjfe store bededag, også fordi man har måtte tage så mange tæsk fra vennerne i fagbevægelsen,« siger Ellersgaard.
Det vidner altså også om, at forbindelserne mellem magteliten og politikerne ikke altid er harmoniske på alle fronter.
De besværlige yderfløje
I magteliten befinder man sig politisk på midten, og store afvigelser fra konsensus bliver kvitteret med et ’farvel og tak’. Det skriver forfatterne også om i bogen. Dem, der befinder sig i magteliten, er dem, der ikke råber højest eller indtager yderligtgående synspunkter. En person som Pia Kjærsgaard har aldrig været i nærheden af eliten, selvom hun har været formand for Folketinget, forhandlet finanslove og været partileder. Det skyldes, at hendes holdninger ikke flugter med magtelitens. Det samme gælder med en som Pernille Skipper. Derfor er den nye regering, som endegyldigt har gjort sig uafhængige af yderfløjene, næsten for godt til at være sandt for magteliten. Nu er yderfløjene endelig blevet afskåret for indflydelse, og de ansvarlige partier kan i fællesskab udstikke linjen for Danmark.
»Jeg tror, at politikerne har oplevet en frustration fra mange af de andre magtelitepersoner, om hvordan magtkampen mellem rød og blå blok nogle gange har betydet, at man har givet yderfløjene for stor indflydelse,« siger Ellersgaard.
Nogle af magtelitens interesser bliver i høj grad varetaget af den nye regering. Det gælder skat, arbejdsmarkedspolitik og EU-samarbejdet. Men slaget om bededagen viser også, at hverken magteliten eller et flertal i Folketinget kan gøre, som det passer dem, uden det får konsekvenser eller møder modstand i befolkningen og endda også blandt elitens egne medlemmer. Så hvorvidt det er magtelitens våde drøm, må være op til de 423 mest magtfulde danskere at vurdere, men man kan i hvert fald ikke konkludere, at de er blevet forbigået i regeringsgrundlaget.