Ifølge chefredaktør for Kontrast, Mikkel Andersson, har DR en helt unik mulighed for at skabe lige nøjagtigt dét folkeoplysende indhold, som ikke ville være profitabelt for kommercielle aktører. Derfor finder han det problematisk, at DR vælger at skære i et program som Deadline.
Som en del af en ny digitaliseringsstrategi på DR Nyheder, vil DR målrette ’Deadline’ til digitalt brug i et nyt og opdateret format ved årsskiftet. Dertil vil programmet få færre sendedage på flow, selvom det ellers foreløbigt bliver sendt alle ugens syv dage. Konsekvensen af sidstnævnte er, ifølge Mikkel Andersson, problematisk, idet han netop betragter et program som Deadline som et glimrende eksempel på public service, når det fungerer:
»Det (Deadline, red.) er jo et fint, dagsaktuelt live-format med mere plads til analyse og debat, end hvad man ser andre steder og også på et højere analytisk niveau, end hvad man ser i andre programmer.«
Derfor finder han det også kritisabelt, at DR vælger at skære ned på programmets sendedage på flow.
»Problemet er jo, at man vælger at skære ned på ting, som faktisk er programformater, som markedet ikke kan levere i samme udstrækning. Man kan sige, at TV 2 News måske har nogle ting, der minder lidt om Deadline, men Deadline er et unikt format, og det har et lidt mere intellektuelt tilsnit. Derfor er det noget af det, som DR kan have ressourcer til at løfte, som andre måske ikke kan. Derfor synes jeg, det er fuldstændig åndssvagt, at man vælger at skære på de formater, der faktisk for mig at se er kerne-public service.«
Der skal spares
Planen om at digitalisere samt give færre sendedage til ’Deadline’ er en del af en større ambition om at satse mere på at nå danskerne via DR’s digitale hovedindgange, som er DRTV og DR LYD. Sandy French, der er nyhedsdirektør i DR, har tidligere udtalt til Politiken, at beslutningen om at beskære antallet af Deadlines sendedage skyldes, at ”der skal findes penge”. Hun ser derfor ’Deadline’ som et nødvendigt sted at spare:
»Skal vi bruge flere penge på den digitale omstilling, skal vi være færre et andet sted. Vi kan jo ikke gå ud og sælge nogle flere reklamer,« siger hun til Politiken.
Men for Mikkel Andersson er Deadline et program, som lige præcis en public service udbyder som DR kan løfte i modsætning til kommercielle aktører:
»Hvis man endelig vil lave public service-tv for offentlige penge, jamen så skal man jo naturligvis fokusere benhårdt på det, som markedet ikke kan levere, og det kunne i nogen grad være Deadline, men måske også i højere grad Orientering, fordi der har du et dyrt set-up med en masse korrespondenter rundt omkring i verden og alt muligt andet. Det er langt sværere for kommercielle aktører at løse, fordi det er der ikke så mange penge i at lave.«
Og faktisk er P1 Orientering også et af de programmer, der bliver skåret ned på ved årsskiftet som følge af DR’s digitaliseringsstrategi. Radioprogrammet skal nemlig ligesom Deadline målrettes digital brug og samtidig udkomme færre minutter på flow.
I kamp mod streamingtjenesterne?
I DR Nyheder fik i alt 14 medarbejdere besked om, at man havde planer om at afskedige dem. Forklaringen på fyringsrunden blev begrundet med, at DR finder det nødvendigt at styrke den digitale udvikling af streamingtjenesterne DRTV og DR Lyd for at sikre, at man som brugerbetalt radio- og tv-station vil være i stand til at følge med udviklingen og konkurrencen fra globale giganter som Netflix. Men det løb er allerede kørt – i hvert fald, hvis man spørger Mikkel Andersson:
»I vid udstrækning mener jeg, at DR allerede har tabt de unge seere til streamingtjenesterne. DR-medier har udgivet en rapport for nogle år tilbage, hvor man kiggede på, hvad folk mindst ville undvære. Blandt de unge seere, så er det især YouTube og Netflix.«
Her refererer Mikkel Andersson til DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier for 2016. Undersøgelsen viser helt konkret, at blandt de danske deltagere under 40 år ville næsten halvdelen savne Netflix og YouTube mest. Heraf ville Netflix blive savnet allermest med den begrundelse, at tjenesten har et stort udvalg af tv-serier.
DR’s 2021 rapport for medieudvikling indeholder ikke en tilsvarende undersøgelse for danskere i samme aldersgruppe. Til gengæld har de lavet en undersøgelse over, hvilke streamingtjenester danskere i en alder på over fire år bruger mindst ugentligt. Her ligger YouTube øverst, hvor 54% af danskerne ugentligt er forbi. Dernæst kommer DRTV med 53% og på en tredjeplads ligger Netflix med 50% af danskerne som ugentlige besøgende. De tre streamingtjenester er altså i tæt løb.
Og ifølge Mikkel Andersson sår det tvivl om DR’s selvopfattelse, at DR har en vision om at konkurrere med globale giganter som Netflix:
»Hvis man forsøger at konkurrere med de globale streamingtjenester, så kommer man til at få en selvopfattelse af, at man bør levere noget, der er tilsvarende til de kommercielle streamingtjenester. DR er jo ikke tænkt som en kommerciel aktør. DR er tænkt som en public service-aktør.«
Derfor er han også kritisk over for DR’s planer om, at ’Deadline’ fremover skal fungere mere digitalt i et forsøg på at forynge formatet:
»De skal lade være med at sidde og tænke, at de har et format, der skal segmenteres, så det passer til en bestemt målgruppe. DR kan tillade sig at sidde og tænke: Hvad er det for noget indhold, vi kan lave, som man ikke kan lave på kommercielle vilkår, der er folkeoplysende og godt. Og det er den logik, jeg mener, DR skal agere indenfor, i stedet for at sidde og se sig selv som kommerciel aktør, fordi hele DR’s eksistensberettigelse bør være, at de ikke er en kommerciel aktør.«