Peter Bro har gjort en lille gul bog ved navn: »Kunsten at give aha-oplevelser. Sådan virker din formidling stærkere og bliver husket længere« om hvordan noget, som du gerne vil formidle, sidder bedre fast hos modtageren – dog uden at give en eneste aha-oplevelse i bogen selv.
Som efterfølger på artiklen »Samfundsvidenskabelig charmeoffensiv« i Lixens oktober-udgave, har undertegnede taget anmelderbrille på og læst den lille finurlige bog. Det var denne bog, som Peter Bro gav til Statsminister Mette Frederiksen, da hun var på besøg på SDU til uddannelsesdebat. Her kunne hun bruge den som kvittering til en studerende for et godt spørgsmål.
DE 3 VIGTIGSTE POINTER FRA BOGEN
Dette er ordlyden på aha-oplevelsens ligning:
»For det første gælder, at alle aha-oplevelser forudsætter et problem. For det andet gælder, at modtagerne skal have potentialet til at finde en løsning på problemet. Endelig gælder, at løsningen på problemet skal indfinde sig ved et overraskende perspektivskift.«
Dette er godt at overveje, når man skal skabe en aha-oplevelse.
»Hvem fremstår som afsender af aha-oplevelsen?
Hvem er de tiltænkte modtagere af aha-oplevelsen?
Hvilke medieformater kan man anvende til at give aha-oplevelsen?
Hvad er det bagvedliggende motiv for at give aha-oplevelsen til modtagerne?«
Og til sidst kan bogens essens opsummeres ved dette gamle danske ordsprog.
»Fortæl mig noget, og jeg vil glemme det. Vis mig en ting, og jeg husker det måske. Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig.«
Nummer to af disse tre vigtige pointer, er her du får mest for pengene. For det er lige her mange af alle dem, der siger, gør, sælger eller skriver noget, som skal modtages af et publikum, fejler. Nemlig hvad er behovet for, at folk skal høre på dig, og hvad skal de bruge det til. Godt summeret op af pointe nummer tre – for hvis man ikke kan give en oplevelse, hvorfor skal man så gøre det?
HVAD KAN DU BRUGE DET TIL?
Du kan bruge det, som en hukommelses-huskeseddel til at blive meget bedre end din gamle folkeskolelærer til at få opmærksomhed, bedre end den knastørre oplægsholder du blev skuffet over. Eller til at tage rummet, når du skal holde en gribende tale – og ikke bare stå og plapre løs uden at have tænkt over, hvad og hvordan du siger det.
Fordi du husker nok meget præcist en speciel undervisningsgang, som har grebet dig i rækken af gabsfremkaldende undervisninger. Prøv at give det en tanke. Vi har alle en, der for nyligt har grebet os.
Hvad gjorde denne undervisning til noget specielt?
Fik du noget information, som du ikke havde regnet med at få?
Åbnede underviseren dine øjne for en vinkel på noget, du har aldrig havde set før?
Eller var det helt simpelt, at den bare stak ud, ved at underviseren tog rummet og inspirerede?
HVORDAN KAN MAN BRUGE DET SOM JOURNALIST?
Peter Bro peger på, at vi som kommende journalister allerede er nogle af dem, der skal tage andre og nye vinkler i brug for at gøre problemer konkrete. Det gør vi blandt andet ved hjælp af AVIS-K kriterierne.
Et eksempel på journalistik, som Peter Bro kunne have henvist til, der kan skabe aha-oplevelser, er Adnan på tværs fra DR.
I en video ringer Adnan rundt til hovedsageligt højreorienterede politikere, såsom Kim Christiansen (DF), Jacob Buchwald Busk (NB) og Linda Englyst (DD). Han spørger dem, om vi i de danske folkeskoler skal indføre det arabiske talsystem. Det svarer de naturligvis ’nej’ til, og argumenterer herfor. Aha-oplevelsen for politikerne og seerne kommer, når Adnan afslører, at vores titalssystem er blevet udformet ud fra det vestarabiske talsystem. I telefonerne bliver der stille, og det er her, både seere og politikere får en aha-oplevelse.
Vi bliver gjort klar over, at vores talsystem har rødder i andre kulturer ligesom så meget andet, og at vi deler kulturelle forhold med mange andre kulturer.
Denne aha-oplevelse kan give os lyst til at undersøge, hvad der ellers nedstammer fra andre kulturer. Og ligesom SAS-reklamen om vores danske kultur, der skabte ramaskrig, bliver vi måske klar over, at vi er et stort remix af alt muligt.
Adnan har hermed stillet et problem frem for os. Han har givet os muligheden for selv at regne den ud. Herefter vender han perspektivet og giver os svaret på problemet. En klassisk aha-oplevelse, ved hjælp af satirisk journalistik.
Desværre er det også her, bogen halter lidt. Peter Bro bruger adskillige sider på at forklare om f.eks. hans dejlige ophold på Columbia University i New York og et besøg i en boghandel der, hvor han begge steder har fået aha-oplevelser. Men kommer aldrig med mere aktuelle eksempler end Agatha Christies krimiromaner, og den afhængighed de skaber hos læseren.
PETER BROS BRUG AF AHA-OPLEVELSER
Peter Bro skriver:
“Det handler om at styre så meget som muligt af formidlingsprocessen, hvis man gerne vil give aha-oplevelser til andre. Ellers overlader man effekten af sin formidling til tilfældigheder.“
Hermed vil jeg udnævne Morten Westfall til debatarrangementets aha-oplevelsesmester. Peter Bro forsøgte ihærdigt at skabe aha-oplevelser for både os studerende men især for Mette Frederiksen, som han også selv sagde, var målet for debatarrangementet nemlig at få statsministeren til at huske SDU.
Som Beskrevet i forgængeren for denne artikel – »Samfundsvidenskabelig charmeoffensiv« formåede en specialestuderende fysiker ved navn Morten Westfall Norup Jørgensen at rive Peter Bros debatarrangement rundt. Han tog rummet og gjorde det til sit, som ingen havde forventet af ham. Hvis du ikke ved, hvad jeg henviser til, så skynd dig ind og læs artiklen.
Fysikeren formåede med sit svar at smide et stort fedt reagensglas i Peter Bros formidlingsmaskine, som for mig personligt gjorde, at jeg husker fysikerseancen til debatarrangementet bedre end noget andet. Nummer to på huskelisten var da Peter Bro offentliggjorde, at der var klistret spørgsmål op under bordene, hvis vi studerende ikke havde et relevant spørgsmål til statsministeren. Et forsøg på en aha-oplevelse, der blegnede i fysikerens gammastråling, og blev modtaget med spørgsmålstegn fra de studerende.
Så måske skal man som formidler turde at overlade lidt mere af formidlingen til tilfældighederne. Det kunne jo være, der dukkede en fysiker op.
Peter Bros gule håndbog får 4 ud af 6 LIXEN-logoer herfra. En 88 siders hurtigt læst håndbog i finurlig formidling, dog med lidt for mange akademikeranekdoter.