Foto: Sebastian Stentofte
For 5 år siden kunne Gry Lambertsen, i samarbejde med Rune Vadstrøm Andersen, slå dørene op for Dynamo Workspace i Odense. Formålet var at skabe et cirkushus, der blandt andet kunne agere scene og arbejdsrum for nichegenren nycirkus.
Bag en skov af hvidmalede højhuse ligger Dynamo Workspace skjult på Odense Havn. Om en uge har cirkusset premiere på sin nye forestilling ‘Fuckd’, og indenfor er artisterne i fuld gang med de sidste forberedelser.
Rummet er omgivet af mørke tæpper, der fungerer som rumdelere for henholdsvis scenen, entréen og et andet øvelokale. Iført grøn sweater og stribede træningsbukser, dingler en ung, kvindelig artist fra en trapez. Hun hiver sin krop op et par gange, hvorefter hun sætter sig på gyngen og spejder ud over øvelokalet.
På gulvet står en mand og pruster. Hans arme fungerer som støtte for en kvindes kropsvægt. Med begge fødder solidt plantet på mandens håndflader står hun rank og folder langsomt armene ud. Hun strækker dem op i vejret og afslører to kæmpe latex fuckfingre på hendes hænder. Fuckfingrene er over en halv meter lange. De reflekterer belysningen, som fra oven giver de akrobatiske bevægelser et nærmest æstetisk udtryk. Men hvad er nycirkus foruden de akrobatiske bevægelser?
En blanding af teater og cirkus
For at forstå nycirkus-genren skal man tilbage til 1974, hvor cirkusskolen L’Académie Fratellini åbnede i Frankrig. Skolen var den første af sin slags, som modtog artister, der ikke var født ind i cirkusverdenen. Dette inkluderede også dansere og skuespillere, og dermed blev den klassiske cirkusforestilling langsomt blandet sammen med teaterforestilling. I slutningen af 1970’erne kunne man herfor opleve verdens første nycirkusforestilling.
I Danmark kan genren spores tilbage til 1993, da Gøglerskolen i København startede Danmarks første professionelt målrettede artistuddannelse. Det var også her, at Dynamos ene kunstneriske leder og medstifter, Gry Lambertsen, senere uddannede sig. I dag går skolen under navnet AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet.
Fysik forenes med kreativitet
En af genrens vigtigste træk er, at den blandes med mange andre kreative discipliner. Og det var netop dette miks, der i sin tid dragede Gry Lambertsen mod genren.
»Du kan være mega fysisk og lave vildt fede tricks, og forene det med noget kreativt og en dramaturgisk fortælling.« tilføjer hun.
Det fortællende aspekt er tydeligt under prøverne, hvor cirkussets dramaturgiske medarbejder, Betina Rex, overværer den sceniske fortælling. Hendes blik flakker konstant mellem artisterne og sin grønne notesbog.
»Her skal vi lave en overgang.« siger hun og afbryder øvelserne. Artisterne dumper forpustet hen og omslutter Betina Rex på det grå tæppeunderlag. Snakken kommer omkring nogle praktiske begrænsninger ved cirkusøvelserne, men det primære fokus er på forestillingens dramaturgiske forløb.
En genre uden grænser
Fordi genren er ny, er den endnu ikke bundet til alverdens traditioner, og dette giver et enormt spænd for, hvad man kan optræde med.
»Det kan være poetisk og smukt. Det kan være råt, det kan være punket, og det kan være udenfor.« forklarer Gry Lambertsen.
Genren skal derfor ses som både flydende og grænseløs – uden faste rammer. Dette kan også tolkes i en bogstavelig forstand. Mange af forestillingerne foregår nemlig ikke på en scene. Dynamo Workspace tager eksempelvis tit ud på skoler for at lave forestillinger. Man ser derfor sjældent den samme slags forestilling to gange, og det er ganske forventeligt, at premiereforestillingen ændrer sig over tid.
Med mangel på generelle genretræk kan det være svært at danne sig et billede af, hvad nycirkus egentlig går ud på. Ifølge Gry Lambertsen er der også kun én regel, der adskiller nycirkus fra traditionelt cirkus – der skal være en fortælling. Denne enkle regel er dog skelsættende for cirkusgenren. Forestillingen består ikke blot af sporadiske numre, med fokus på underholdning. Nycirkus vil gerne give muligheden for at udfolde sig indenfor alverdens forskellige temaer og kunstformer.
Til premieren
En rød løber går fra indgangen og ud på den slidte asfaltvej. Bagved hænger lamper i zigzag-mønstre under loftet, og summen af stemmer går i ét med indiemelodierne fra højtalerne.
Omkring halvtreds mennesker står nu samlet foran scenen. Lyden af et båthorn skærer igennem lokalet. Stilheden sænker sig. Gry træder op på en stol og udbryder:
»Dette er en forestilling, som forhåbentligt vil inspirere børn og unge til at spænde ben for konkurrencestaten, og sikre morgendagens cirkusrebeller. I aften kommer vi til at se en forestilling, der er lavet til børn og unge. Vi drikker nogle bobler bagefter, så bliv endelig hængende.«
En stor klapsalve lyder. Herefter fylder publikum lidt over halvdelen af pladserne ud. En rungende stilhed sænker sig igen over forsamlingen. Showet begynder.
Forestillingen
De fire artister, Alfred, Rune, Signild og Sónia, stiller sig klar på scenen. Rune går hen til lydpulten og trykker på en knap. En ambient melodi bryder tavsheden.
Herefter henvender artisterne sig til publikum. Alfred gestikulerer arrigt og råber:
»I skal være fodsoldater for den danske konkurrencestat! Ja, I skal sørge for, at hjulene kører rundt! Men nogle enkelte af jer skal gå imod strømmen. Bryde grænser! Ja, I skal redde verden!«
Temaerne der berøres i stykket, kredser omkring Danmarks rolle i fremtidens verden og verdens nådesløshed.
Rune hejses nu op på Alfreds skuldre og udbryder:
»Hvis alt andet fejler, så skal I i det mindste kunne rejse jer fra de rygende, radioaktive ruiner som motorsavssvingende krigsherrer!«
Signild overtager mikrofonen.
»Dansk Forsknings- og Undervisningsministerium har skabt centeret for kaos og disruption – også kaldet FUCKD.« informerer hun. Samtidig falder et stort, hvidt lærred ned bag hende med nøjagtigt dette ord i sorte, fede bogstaver.
Nu starter anden scene, som er nonverbal i sit udtryk og med et mere traditionelt cirkusudtryk. Artisterne danser på borde og stole i en kulisse, som forestiller et klasselokale. De jonglerer med æbler og laver akrobatik. Afslutningsvis står Sónia på hænder oven på fire stablede stole. Herefter lyder en stor klapsalve, mens musikken dør ud.
Overlevelseskamp og toiletbesøg
De mange cirkuselementer bliver også tydelige i femte scene, hvor artisterne kæmper mod hinanden i en postapokalyptisk spis eller bliv spist-verden. Her slynger de, iført sværd og hjelme, smidigt og akrobatisk deres kroppe mod hinanden til hårdtslående technomusik. Scenen munder ud i en humoristisk kommentar fra Alfred rettet mod publikum:
»Så I det!? – så I hvordan jeg lige flæskede dem alle sammen man?!«
Hele forestillingen kulminerer i en scene, hvor Sónia anvender Alfred som både håndklæde, vask og lokum. Til slut springer hun ud i en saltomortale fra Alfreds skuldre og ned i hans favn. Publikum hujer af begejstring, og de resterende artister træder frem på scenen. Sammen bukker de alle til vedvarende klapsalver.
Stigende tilslutning
»Hey, kom og få bobler!« smiler Gry og stiller sig klar bag baren. Hun er ekstatisk over artisternes præstation og hælder muntert champagne op.
Hun havde dog håbet på, at der blev fuldt hus.
»Lige her til premieren er der rigtig mange, som vi har inviteret, og der kommer jo også mange fra artistlivet. Til øvrige forestillinger kommer der som regel også folk udefra.« fortæller Gry og fortsætter »Man får jo mulighed for at lære om tunge og tabubelagte emner på en fysisk og legende måde.«
Ifølge Gry Lambertsen er nycirkus kommet for at blive.
»Da jeg startede som 18-årig, var der nærmest ingen artister inden for nycirkus. Men nu har Det Kongelige Teater for eksempel ansat en cirkuskoreograf, og stadig flere teatre booker nycirkusforestillinger.« fortæller hun.
Hun ville dog ønske, at kendskabet til genren var mere udbredt.
»Det er jo stadigvæk en ukendt genre. Men jeg håber på, at nycirkusforestillinger bliver en lige så fast kulturføde som for eksempel teaterforestillinger.« afslutter hun.
Dynamo Workspace har indtil videre en aftale med Odense Kommune, der sikrer dem deres 1300 kvadratmeter på Odense Havn indtil 2023.