Hvert år spilles den største fodboldkamp inden for de journaliststuderendes verden, og i år var ingen undtagelse. Den 14. maj blev årets High Risk fløjtet i gang, hvilket indebar Albani øl i lange baner, støttende ord og knuste fodbolddrømme.
Det er lørdag den 14. maj, og formiddagssolen står højt over Syddansk Universitet. Campusvej bliver hurtigt bemandet af de to rivaliserende parter: De studerende fra Syddansk Universitet (FC Jourventus red.) og de studerende fra DMJX (FC Åben Modus red.). Kampen om High Risk-pokalen 2022 er løbet af stablen på Jourventus’ hjemmebane Campus Road.
Forventningerne
Som en professionel journalist har jeg selvfølgelig forholdt mig objektivt, og jeg har derfor valgt kun at interviewe de journaliststuderende på Syddansk Universitet. Jeg har nemlig lært, at man skal vælge sine kilder med omhu, da livet er for kort til det, man kalder for ’en lorte kilde’. FC Åben Modus-spillernes udtalelser dur alligevel også kun til en højskolesangbog, de kan sælge i Bog & Idé i Storcenter Nord, når de skifter lokale fra skole til deltidsjob.
Inden kampen bliver fløjtet i gang, står tilskuer og SDU-studerende Frederik Kibsgaard på sidelinjen med en kold fadøl i hånden. Hans forventninger er tårnhøje ligesom hans promille:
»Altså, det er helt oplagt, at Jourventus brækker alle anklerne på modstanderne og tager en klar sejr,« fortæller Frederik Kibsgaard.
Når der bliver spurgt ind til forventningerne omkring slutresultatet, er Frederik Kibsgaard heller ikke bleg for at vise sin dedikation og tiltro til Jourventus:
»Jeg har jo en forventning om, at SDU vinder 5-0. Jeg ved godt, at det er lavt sat i forhold til deres egen forventning om en 9-1 sejr.«
»Det gælder om at give dem lidt håb«
Blæsten tager til omkring den bemandede græsplæne, og det trækker op til en gevaldig storm blandt fodboldspillerne. Akademikerne er bagud, hvilket betyder højlydt fejring fra fremtidens dagpengemodtagere. Selvom det kan være stramt at se på – især når ens skattepenge kommer til at gå til dem i fremtiden – kommer tilskuer Cille Høg med en vigtig pointe:
»Det gælder om at give dem (Jourventus red.) lidt håb.«
Ifølge hende er det vigtigt at holde humøret højt fra sidelinjen, hvilket publikum uden tvivl tager til sig. Selvom Jourventus starter anden halvleg bagud med 0-2, så afholder det ikke universitets tilskuere fra at støtte op om deres hold. Jourventus’ publikum står linet op bag egne linjer med romerlys, konfetti og røgbomber i blå og hvide farver.
Mikkel Greiner, der har hele to roller ved dagens High Risk som henholdsvis tilskuer til 1. holdet og spiller for 2. holdet, tror og håber også på, at resultatet bliver en smule tættere de sidste ti minutter af kampen:
»Jeg har håb for, at vi laver et mål mere. Det tror jeg kunne pynte.«
Pludselig kommer Jourventus tættere og tættere på Åben Modus’ mål med bolden i total kontrol.
»Nu scorer vi!« råber Mikkel Greiner en anelse chokeret og en anelse imponeret.
Ønsketænkningen til et flottere nederlag skulle vise sig at blive en realitet, da bolden bliver hamret ind i modstanderens net. Den nervepirrende stilhed bliver hurtigt byttet ud med en hysterisk fejring og jubel fra de glade akademikere.
Hvad gik galt?
Med kolde fadøl, gourmet-hotdogs, malede kinder og højtråbende sang kan det svært at forestille sig, hvad der skulle gå galt til årets High Risk-kamp. Alligevel må vores kære hold, Jourventus, se nederlaget i øjnene til begge kampe. Nederlaget betyder selvfølgelig jubel fra Storcenter Nords tilhængere, men det er også forståeligt, da chancen for en karriere inden for fodbold er større end deres chance for at blive vaskeægte journalister. Men hvad gik egentlig galt til årets High Risk-kamp? Det har Mikkel Greiner, Silas Steiner og Christian Kraglund hver deres svar på:
»Drengene er bagud, men jeg synes faktisk, at de har gjort det fint. Men vi får ikke lavet vores returløb, og det er det, der går galt,« fortæller Mikkel Greiner.
Silas Steiner, som er målmand på Jourventus’ 1. hold, er også hårdt ramt af nederlaget til Åben Modus:
»Jeg er mest af alt bare ærgerlig over, at vi taber denne kamp på tre personlige fejl, for ellers havde vi jo vundet den. Jeg tror også dybt seriøst, at vi havde vundet den, hvis vi ikke laver det fuck-up to minutter efter, vi selv reducerer til 1-2.«
Alligevel kommer Silas Steiner med en opløftende bemærkning, hvilket falder på et tørt sted i al kaosset:
»Jeg er aldrig tilfreds med at tabe. Men det er klichéen med, at vi taber og vinder som et hold.«
Jourventus’ træner, Christian Kraglund, fortæller også, at det var marginalernes kamp, og at der ikke var meget at stille op i sidste ende:
»Det var en lige kamp fra start. De har måske en lille favoritværdighed. Det har de næsten hver gang i og med, at de er så mange flere elever per årgang.«
Alligevel var der en helt specifik irritationsfaktor, som ikke var at finde på banen, men mere udenfor banen ved tilskuerne:
»Jeg er lidt tvivlsom over vores egne fans til tider med alt det Johnny Deluxe.«
Og netop musikken fra soundboksen delte vandene blandt Jourventus’ publikum, da der var bred diskussion, om det var festligt eller upassende. Dog var der ingen overordnet konklusion på, om Medina, Bruno Mars og Johnny Deluxe hørte til på banen til årets High Risk.
Vi skal ikke hjem, vi skal videre!
Selvom et nederlag aldrig er sjovt, er det ikke noget, som en kold Albani øl ikke kan redde. Og mens DMJX’erne stiger ind i deres bus hjem til Århus, fortsætter festlighederne i downtown Odense med alle SDU-damerne i god behold.