Illustration af Tine Stadil Trier
Den fortællende journalistik brager frem i medierne. Webdocs, podcasts, »Genstart« og »Helikopter« er eksempler på, at de fortællende greb bruges i nyhedsdækningen. Så hvad er det, den fortællende journalistik gør for nyhedsbilledet, og hvad rører den i os mennesker?
På journalistikstudiet på SDU, er der et helt semester dedikeret til fortællende journalistik. Imens satser flere og flere grene af medieverdenen på de dybere formater. DR har for nyligt oprettet redaktionen »Digitale fortællinger,« og P1-podcasten »Det brændte bordel« blev sidste år kåret til »Årets dokumentar,« samtidig med, at »Genstart« troner selvsikkert over resten af radiohitlisten. Fortællende journalistik har tvunget sig ind i det danske mediebillede og gennemsyrer formentligt dit feed.
Genren indeholder ofte den lille historie i det store perspektiv. Den indeholder følelser og tanker, der skaber indlevelse og identifikation. Det kan være gennem karakterer, en hovedperson med en mission, scener, dialog, detaljer, og ikke mindst virkemidler som cliffhangers og flashbacks.
Journalistik der kan føles i hele kroppen
Susanna Sommer er journalist, radioproducent og lektor på journalistuddannelserne på SDU, hvor hun også underviser i fortællende journalistik. Hun mener, at den fortællende genre blandt andet er stærk til at fremkalde følelser.
»Det er lidt ligesom, når du ser en film. Når du ser en film, og du ser nogen bliver mobbet. Du ser en lille dreng stå og gemme sig ude på drengetoilettet, imens en hel gruppe ældre elever står og råber »Din lille bøsserøv!« Der kan du mærke din mave knuge sig sammen, fordi du forstår, hvor forfærdeligt det må være at stå og gemme sig inde på det der toilet.«
Hun fortæller, at det er kendetegnende for denne genre, at den aktiverer hele vores krop og ikke blot vores hjerner.
»Pludseligt forstår du det med andet end din informations-hjerne. Du forstår det med hele kroppen. Måske tænder det nogle erfaringer, du selv har. Fortællende journalistik har bare en måde der gør, at vi kan forholde os til komplekse sammenhænge, som vi ikke selv har oplevet.«
Fiktionens greb i de aktuelle nyheder
Fortællende journalistik erstatter ikke den klassiske journalistik, vi kender. Der er ikke blevet færre nyheder, men den fortællende journalistik er blevet et mere markant supplement i mediehusene. Programmer som netop »Genstart« på P1 og »Kernen« på TV2 er to nyere programmer, der hurtigt er blevet populære blandt danskerne.
Fælles for dem er, at de fortæller komplekse nyhedshistorier ved brug af greb, vi kender fra fiktionen. I hvert afsnit går de ind i en aktuel sags kerne og gør i høj grad brug af en hovedperson, plotteknikker og rekonstruktioner. Susanna Sommer mener, at de dramatiske metoder fra den fortællende journalistik, hjælper os med at føle, at vi kommer dybere ned i nyhedshistorier, i et mediebillede der ellers kan fremstå som et epilepsi-fremkaldende virvar af information.
»I en verden, hvor vi får adgang til mere og mere information, flere og flere stemmer og flere og flere muligheder for at orientere os, tror jeg, vi har brug for at føle, at vi kommer dybere ned i noget. Ikke som en afløsning, men som et supplement til den orientering, de fleste af os jo forholder os til på en eller anden måde i vores hverdag,« siger hun.
Dybere indsigt i en lille del af det aktuelle
Det generelle nyhedsbillede i dag er præget af gule breaking bjælker og hurtige nyhedshistorier, som sørger for at orientere den almene borger om alle de vigtigste nyheder. Det er også sådan den traditionelle nyhedsjournalistik ser ud, fortæller Susanna Sommer.
»Nyheder forbinder man jo normalt med, at man tænder for radioen om morgenen, og så hører man nogle nyheder, hvor man får at vide ‘det her det er sket, så det her er dagsordenen i dag.’«
Det er dog ikke det, den fortællende journalistik vil eller skal gøre, fortæller Susanna Sommer. Den vil i stedet fange modtageren og forsøge at lære dem alt om en bestemt begivenhed, fremfor at give et mere bredt udsnit af dagens begivenheder.
»I modsætning til de traditionelle nyheder, så er der nogle tilbud, der siger, ‘Prøv at hør her, her dykker vi ned i noget som giver dig en ekstra indsigt eller en ekstra viden om, hvad det egentlig er, der er på spil i denne her lille del af det aktuelle nyhedsbillede.’«
Nysgerrighed, form og mod
Susanna Sommer har i dette forår undervist lydinteresserede journaliststuderende på fjerde semester i fortællende journalistik. Men den del, som hun finder mest vigtigt i den fortællende journalistik, er dog ikke noget man finder i pensum.
»Jeg tror det allervigtigste er at være nysgerrig på andre mennesker. De spændende historier opstår, når man ikke har lyst til at finde et facit, man kendte i forvejen, men man har lyst til at gå ud i verden og finde ud af, at den hænger sammen på en anden og mere nuanceret måde, end man egentlig troede. Den fortællende journalistik kan tilbyde os enormt nuancerede historier om verdenen.«
Susanna Sommer fortæller desuden, at hun finder det lettere at have formen for sin historie nogenlunde på plads, inden hun laver den, fordi det gør det nemmere at se den færdige fortælling.
»Jeg synes man skal tænke fortællingen og formen ind fra starten og have en fornemmelse af, hvordan man kan gøre den til noget særligt, som tjener lige præcis den historie bedst. Jeg tror de fleste unge journalister tænker, at det med form kommer efter interviews og research, men for mig kommer formen og indholdet samtidig.«
Hun mener også, at det er vigtigt, at man forbliver tro mod sig selv, og den journalistik man gerne selv vil bedrive. Det nytter ikke noget, at man blot følger flokken, fordi det bliver først rigtigt specielt, når modtageren oplever det som noget unikt.
»Man skal have mod til ikke kun at se de historier, som de andre ser, men faktisk tro på sit eget originale blik på verden. Og mod til at fortælle på en måde, der ikke minder om de andres. Nogle gange åbner man bare en avisartikel, og så er der bare en stemme med et eller andet blik for verdenen, hvor man tænker ‘Det er bare helt særligt. Denne her oplevelse kunne ingen andre end det her menneske have givet mig.’«