BRANCHEN

»Vi vil hellere være et godt medie for en lidt mindre læserskare, end middelmådigt for en stor læserskare«

Illustration: Leo Juul Eriksen

David Dragsted er chefredaktør for Føljeton, et mindre medie, som primært lever af at lave skarpt formulerede nyhedsbreve. LIXEN har mødt ham til en snak om mediet, sprogets betydning, tiltroen til læsernes IQ, og om ikke at føle sig truet af de etablerede medier.

Føljeton blev oprindeligt stiftet i 2006 med tanken om at genoplive de gamle journalistiske føljetoner, som har ophav i den franske presse. Føljetoner er blot et ord som betegner en fortælling der er brudt op i flere små afsnit. Føljetons intention bag at skrive i dette format var, at teksterne skulle passe til mobiltelefonen. Derfor lavede mediet i sin tid 5 føljetoner med hver sit emne, som udkom i små bidder, der var spiselige på mobilen.

Sideløbende med det besluttede mediet at lave et nyhedsbrev. Målet var at give et simpelt, hurtigt og intelligent overblik over dagens nyheder. Det viste sig dog, at det ene format var mere populært end det andet, fortæller chefredaktør David Dragsted. 

»Man kunne se, at det, som folk virkelig værdsatte at læse, var nyhedsbrevet. Så der valgte vi at lave kursskifte. Vi ville satse på at blive et nyhedsbrevsmedie, som lavede journalistiske nyhedsbreve.«

En lille velkonstrueret pakke 

I dag er Føljetons hovedfokus at lave disse journalistiske nyhedsbreve indenfor flere forskellige emner, blandt andet politik, sport, kultur, livsstil og historie. Derudover er der ‘Det daglige føljeton’, som indkapsler dagens største og vigtigste nyheder. Nyhedsbrevene er skræddersyede til mobiltelefonen, for at gøre det mere enkelt og nemt for læseren at få sit daglige overblik. 

Selvom nogle måske vil mene, at det er nemmere og hurtigere at skrive et nyhedsbrev end almindelige artikler, så er der en kunst bag det, fortæller David Dragsted. De skal være korte, præcise og oplysende. Noget af det, som han mener, der får Føljeton til at skille sig ud fra andre medier, er blandt andet den måde som de konstruerer deres nyhedsbreve på. 

»Vi laver en lille intelligent, velkonstrueret, velskrevet pakke, som hurtigt kan give én det overblik, man har brug for, og det er der mange, der gerne vil have i dag, når de er på farten. De vil have en kort gennemgang af det vigtigste, og de skal kunne læse det på telefonen. Det er målet, for det vi laver.«

Noget tyder da også på, at det er rigtigt, at læserne gerne vil have nyhedsbreve. For nogle år tilbage var der nemlig meget få medier, som gjorde sig i nyhedsbreve, men i dag har stort set alle de etablerede medier et nyhedsbrev. Føljeton var dog nogle af de første til at bryde igennem med det, mener David Dragsted. 

»Jeg tror, vi var nogle af de første, der for alvor satte fokus ind på nyhedsbrevet. Senere hen er det så blevet meget populært, også ved andre medier. Mange medier i Danmark er faktisk begyndt at gå rigtig meget op i deres nyhedsbreve nu. Eksempelvis har Jysk-Fynske Medier etableret nogle ultra lokale medier, kun for at skrive i nyhedsbrevsformatet.«

Lækkert sprog og tiltro til læseren 

Udover at levere skarptskårne nyhedsbreve er det også vigtigt for Føljeton, at der bliver kælet for sproget i deres tekster. Det er en anden ting, som skiller dem ud fra mængden, mener David Dragsted. Hos Føljeton bliver der nemlig brugt ekstra tid på veltænkte formuleringer og at have noget personlighed med i det skrevne. 

»Udover det journalistiske håndværk er sproget nærmest det vigtigste for os her på redaktionen. Vi bruger lang tid på at kæle for sproget i teksterne, og så skal læseren også gerne kunne mærke skribenten i det. Med andre ord må der gerne skrives med et glimt i øjet. Det synes jeg faktisk, man skylder læserne, når de bruger både penge og tid på at læse ens nyheder.«

Ud over sproget går Føljeton også højt op i, at journalisterne brænder for de emner, de skriver om. David Dragsted mener, at det er helt essentielt for kvaliteten af det, man udgiver, at læseren kan mærke, at der er passion bag emnerne. 

»Jeg synes, det er den største tjeneste, man kan gøre sine læsere, fordi de kan mærke det på den færdige tekst. Hvis man bare sidder og laver bestillingsopgaver, fordi alle skriver om et bestemt emne, kommer der ikke nødvendigvis noget godt journalistisk ud af det.«

Ikke bare et københavnermedie 

Selvom mediet har hjemme i København og på mange punkter virker til at appellere til den unge og hippe storbytype, så er det langt fra hele sandheden. David Dragsted fortæller, at Føljetons læsergruppe faktisk er en langt mere broget flok, end man måske lige skulle tro. 

»Vi har læsere fra alle dele af Danmark og i alle aldersgrupper, men vi forsøger heller ikke at ramme nogle aldersgrupper eller typer specifikt. Kernemålgruppen for os er egentlig bare alle de læsere, som sætter pris på en filosofisk reference engang imellem og et lækkert sprog. Dem som interesserer sig for alt det, som rører sig i samfundet, og som gerne vil have det serveret på en let spiselig måde.«

En kernemålgruppe som sætter pris på en filosofisk reference, kan måske for nogle lyde elitært. Men David Dragsted mener ikke, at det er tilfældet. Han siger dog samtidig, at en af hans største kæpheste inden for journalistuddannelsen er, at man får tudet ørene fulde med, at man som journalist skal skrive i et letforståeligt sprog, og at der helst ikke må være for svære akademiske ord med i ens tekster. Det er noget, som Føljeton tager afstand fra. 

»Jeg tror, at vi tænker det lidt omvendt her på redaktionen, fordi vi ser anderledes på det. Vi mener ikke, at det altid er fedt at gå efter laveste fællesnævner. Vi har i stedet tiltro til, at vores læsere godt kan følge med og godt kan tænke selv. For os handler det i virkeligheden om at tage vores læsere seriøst og ikke være fordummende.«

Stadig de skarpeste på nyhedsbreve 

Da Føljetons rejse som nyhedsbrevsmedie startede, var de en frontrunner på ideen. Men hvordan ser det ud i dag, nu hvor alle de store og etablerede medier er begyndt at følge trop? David Dragsted mener, at mediets fokus på hele tiden at være de skarpeste på nyhedsbreve, giver dem en fordel over de andre medier. 

»De klassiske omnibusaviser skal jo omfavne det hele, og gå i dybden med det meste, så deres nyhedsbreve bliver mere et supplement. Sådan er det ikke ved os. Vi laver primært det her, så vi tager os tid til at zoome helt ind på nogle få begivenheder og giver dem alt vores fokus.«

Udover at være skarpere på nyhedsbrevsformatet, mener David Dragsted også, at Føljetons tilgang til journalistikken adskiller dem fra de andre medier. 

»Vi kan godt lide at prøve at skrive nogle historier, hvor tilgangen er anderledes, end man finder i andre medier. Vi drejer vinklerne og forsøger at se på de store samfundsdebatter med friske øjne. På den måde kan man nok godt betegne os lidt som et nichemedie. Vi vil i hvert fald hellere være et godt medie for en lidt mindre læserskare, end et middelmådigt et for en stor læserskare.«