Foto: JP/Politikens Forlag
Perioden 1974 til 1986 var en angst-inducerende tid for flere middelklassesamfund i Californien. Kilden til denne angst var manden, der senere blev døbt “The Golden State Killer”. 13 mord, 50 voldtægter og 120 indbrud senere, var det californiske politi på lige så bar bund som efter første forbrydelse. I denne true crime-bog følger journalist – Michelle McNamara – gerningsmandens spor af ødelæggelse i ‘Den gyldne stat’.
Selvom man ikke vil definere sig selv som en ‘true crime buff’ (en der konsumerer krimistof), bør “I’ll be gone in the dark” være et kanonpunkt på enhver undersøgende journalistspires liste. Det er korrekt, at denne bog er et true crime værk af samme kaliber som Truman Capotes’ “In Cold Blood” (“Med koldt blod”) og har potentiale til at blive lige så banebrydende inden for genren. Men det skal dog ikke forglemmes, at Michelle McNamara først og fremmest var undersøgende journalist. Det var dog hendes hæderkronede dage som krimi-blogger og amatørdetektiv, der katapulterede hende ind i den offentlige bevidsthed. Hun etablerede sig selv som en af forgangspersonerne for det nye årtusindes måde at formidle true crime på. Helt konkret lancerede hun bloggen True Crime Diary, hvor hun kunne dyrke sin årelange kærlighed til at undersøge uopklarede forbrydelser.
I bogen føres læseren med ud på samme vildspor som McNamara selv, og man efterlades med en inderlig respekt for McNamaras metodiske arbejdsmetoder (Læs: besættelse.) McNamaras intuitive måde at forbinde og søge efter ledetråde er et testamente til dygtige journalister, der er faldet i kampen om at udfolde deres historier. McNamara døde pludseligt i en alder af 46 år, da hun var halvvejs med at skrive bogen. Dette faktum er en påmindelse om, at vi som journalister ofte tror, at vi kommer til at overleve vores historier. Dette er forståeligt fra McNamaras synspunkt: Hun undersøgte denne knap halvtreds år gamle sag med en gerningsmand, der var estimeret til at være i halvfjerdserne. Hun vidste, at hun jagede et fantom, men ikke hvorvidt der var tale om et spøgelse eller ej. Faktum er, at vi glemmer, at vores historier ofte overlever os og bliver en del af vores eftermæle.
“This is how it ends”
‘Golden State Killer’ (Det navn McNamara endte med at døbe ham, og hvilket hang ved) blev pågrebet blot to år og tre dage efter McNamaras død. McNamara var dog allerede begyndt på bogens afsluttende kapitel, og kapitlets sidste ord illustrerer en vis poetisk retfærdighed i arrestationen. »This is how it ends for you. »You’ll be silent forever, and I’ll be gone in the dark,« you threatened a victim once. Open the door. Show us your face. Walk into the light.« Politiet i Californien påpeger gang på gang, at McNamaras undersøgelser ikke var den direkte årsag til gerningsmandens pågribelse. Men journalistens rolle er en utaknemmelig en af slagsen, og i en serie af begivenheder var McNamara instrumental i at hive Golden State Killers forbrydelser ud i lyset og få hans gerninger på mange lokale californieres læber.
Et testamente til dybdeborende journalistik
Skrivet er en unik kombination af velskrevne kapitler i et fyndigt sprog, der formår at få sin læser til at glemme, at de sidder med et stykke non-fiktion. Hver en sætning maler et gruopvækkende portræt af den kultur og frygt, der gennemsyrede 1970’ernes californiske lokalsamfund. McNamara er en puritansk journalist, som ikke tager sig kunstneriske friheder, men som klart og koncist forholder sig til fakta. Fakta fra tusinder af siders rapporter. Fakta, erhvervet gennem de utallige relationer hun kultiverede med pensionerede efterforskere på sagen, ‘cold case investigators’ (Dansk: politifolk der undersøger uopklarede sager) og ‘web sleuths’ (Dansk: amatør detektiver, der benytter internettet som primær arbejdskilde) mfl. McNamara væver på 344 sider et tæppe af selvbiografi, fakta og hundredvis af menneskeskæbner sammen, hvilket er blevet hendes testamente til dybdeborende journalistik. Du kan slå ‘Golden State Killer’s’ navn og forbrydelser op på Wikipedia, hvis det er det, du ønsker. Hans identitet er ikke pointen. Nu er han blevet demaskeret og reduceret til blot en mand. Men hvis du udelukkende gør det, kommer du til at snyde dig selv for et velskrevet journalistisk værk. Selvom bogen er publiceret på dansk, vil jeg dog til enhver tid anbefale, at du ikke snyder dig selv for McNamaras penetrerende prosa på originalsproget engelsk. Den findes på både på dansk og engelsk hos Odense Hovedbibliotek #støtditlokalebibliotek.