Illustration: Tine Stadil Trier
Negative nyhedsstrømninger kan være med til at skabe news avoiders og give folk et forkert syn på den globale udvikling. Netop disse problemer, er nogle som Verdens Bedste Nyheder forsøger at gøre op med. Dette gør de blandt andet ved at forsøge at sætte fokus på en mere løsningsorienteret journalistik og et mere konstruktivt nyhedsbillede.
I løbet af de sidste 2 år har nyhedsfladen været mere eller mindre forudsigelig. Under Corona-pandemien blev man dagligt bombarderet med indlæggelses- og dødstal, vaccine-teorier, senfølger og hvad der ellers hørte til. Pandemien synger på sidste vers, og er efterhånden ikke at spotte i nyhedsbilledet. Den er dog i stedet erstattet af noget endnu mere trist, nemlig nyhederne fra den russisk-ukrainske grænse under overskriften Krig I Europa.
Som journalist ved man, at de ovenstående emner skal dækkes, og at de skal dækkes tæt. Selvfølgelig skal de det. Det ændrer dog ikke på det faktum, at kontinuerlige negative nyheder kan resultere i at borgerne slukker for tv’et og får en skæv verdensopfattelse. Og det tjener ikke nogen. Så hvad er løsningen?
En kontrast til det negative
Ifølge Sophie Rytter Skjoldager, redaktionschef på Verdens Bedste Nyheder, er deres journalistik en del af løsningen. Mediet blev grundlagt for ca. 10 år siden, på baggrund af analyser lavet af Udenrigsministeriet som viste, at en stor del af danskerne havde et forvrænget verdensbillede. Eksempelvis troede de fleste respondenter at antallet af folk, som levede i ekstrem fattigdom, var stigende, men i realiteten viste tallene, at udviklingen gik i den modsatte retning.
»Det var ikke bare det, at folk ikke vidste, hvor godt det gik, men det faktum, at folk troede, at det gik den modsatte vej. Det var egentlig det problem, vi som medie prøvede at give et svar på.«
Der var dog også en anden drivkraft bag værket. I længere tid har der nemlig været meget forskning, der peger på, at negative nyheder påvirker forbrugeren negativt. Blandt andet viser en undersøgelse fra 2014 lavet af Morten Skovsgaard og Pernille Frantz Søberg, at negative nyhedsindslag havde en negativ effekt på forbrugerens humør, hvorimod positive nyhedsindslag ingen effekt havde.
»Vi kan se, at antallet af news avoiders, som er folk der helt holder op med at følge med i nyhederne, desværre er stigende. Det er super problematisk, både for medierne men også for samfundet. Og de fleste news avoiders siger, at de er stoppet med at følge med, fordi nyhederne gør dem bekymrede og kede af det.« siger Sophie Rytter Skjoldager.
Verdens Bedste Nyheder især i starten fokuserede på fremskridts-historierne og var opsatte på at give et mere nuanceret syn på verden. Det skabte en kontrast til den etablerede nyhedsflade.
Løsningerne og de glemte historier
Men er det så ren træ-krammeri og kumbaya-sang hos Verdens Bedste Nyheder? Det svarer Sophie Rytter Skjoldager nej til. Det er nemlig ikke “hjælp-katten-ned-fra-træet”-nyheder, som mediet beskæftiger sig med. Filosofien bag journalistikken på mediet er i højere grad blot, at man skal huske at fokusere på løsningerne frem for problemerne- noget som de etablerede medier ikke har gjort nok, mener Sophie Rytter Skjoldager.
»Konstruktiv journalistik betyder ikke, at man skal finde noget positivt i alt og glemme problemerne. Men der hvor andre mest fokuserer på problemerne, fokuserer vi på løsningerne. Og de globale fremskridt der sker. Det er nok meget anderledes fra, hvad man traditionelt set er skolet til som journalist.«
Verdens Bedste Nyheder har som regel også blikket rettet mod de historier, som bliver glemt bag kulissen. Nogle af de nyheder som går tabt i kampen mod de gule breaking-news bjælker. Netop derfor har corona-pandemien og nu også krigen i Ukraine, heller ikke optaget ret meget spalteplads.
»Der er mange andre medier som dækker krigen i Ukraine, og det gør de godt. Derfor er det ikke vores hovedfokus. Men det er bestemt ikke et udtryk for, at vi ikke synes, den dækning er vigtig. Vi skrev heller ikke dag-til-dag stof om corona-pandemien, men vi udgav nogle mere perspektiverende analyser om emnet. Det kunne vi også godt gøre her.«
Balancen er vigtig
Sophie Rytter Skjoldager fortæller desuden, at det er vigtigt at have in mente, at Verdens Bedste Nyheder ikke er skabt til at være et missionerende medie, som har til opgave at få alle medier med på positivitetsekspressen. Det skal i langt højere grad ses som et supplement til den generelle nyhedsdækning.
»Vi siger ikke, at konstruktiv journalistik skal være det eneste, der er. Det er ikke vores mission. Der er jo f.eks. masser af ting, du ikke kan læse om hos Verdens Bedste Nyheder, så du kan ikke få et fuldt overblik hos os, og det prøver vi heller ikke at brande os selv på. Derfor er det ligeså vigtigt, at vi har den anden type medier med en anden type journalistik.«
Sophie Rytter Skjoldager fortæller, at det i højere grad handler om at give en platform til den journalistik, som ikke har fået ligeså meget opmærksomhed traditionelt set. Men det er også vigtigt, at der er medier, som tager fat i de tunge og negative nyhedshistorier, fordi de også er nødvendige, for at kunne danne sig et overblik over verdenssituationen.
»Jeg synes, det er meget rammende at sige, at der skal være en god balance i mediedækningen. Uden det negative kan vi ikke have det positive. Men vi skal bare huske det positive.«
Ikke mere næserynken
Den konstruktive journalistik har efterhånden bevist sit værd i mediebranchen, og den er også blevet samlet op af en del andre medier i både større og mindre doser. Dette glæder Sophie Rytter Skjoldager, som godt kan huske, hvordan det var førhen.
»For 7 år siden, da jeg startede, var der jo en del i mediebranchen, som godt kunne rynke lidt på næsen af os og tænke, at det var da ikke rigtig journalistik. Men det ser jeg ikke på samme måde i dag. Det er blevet meget mere udbredt nu.«
Hun fortæller også, at hun allerede kan se og mærke, at den konstruktive linje har spredt sig til flere medier, herunder blandt andet Zetland, som startede op et par år efter Verdens Bedste Nyheder. Men hun synes også at se, a at de mere traditionelle medier er begyndt at bruge nogle af virkemidlerne.
»Jeg synes blandt andet, at dækningen af krigen i Ukraine er meget nuanceret. Flere af medierne går faktisk ind og kigger på, hvordan vi kan løse konflikten, og vi hører også alle de gode historier med folk, der hjælper. Jeg synes ikke, vi kan tage æren for det, men jeg tror i hvert fald, vi har bevist, at man sagtens kan lave journalistik på den her måde.«