Foto: HBO Max
Serie-anmeldelse: Første sæson af ‘Euphoria’ gav os tumblr-æstetik, drama og angstfyldte karakterer i et blåligt serieunivers. I sæson 2 er der skruet op for varmere toner og vilde konflikter, men er det på bekostning af nuancerne?
OBS: INDEHOLDER SPOILERE
Jeg har aldrig snakket så meget om en serie, som jeg har om Euphoria – og med god grund, for første sæson var vild. Serien skildrer ungdommen, det smukke og æstetiske, det grimme og ubehagelige. Især Zendaya skinner igennem som skuespiller og beviser, at hun med elegance kan bevæge sig fra Disney-barnestjerne til voksen-skuespiller på HBO. Æstetikken og det forrygende skuespil bliver heldigvis også forløst i sæson 2, men der er noget nyt på spil nu; nye dramaer, nye plot-twists og nye bipersoner, som der bliver kælet ekstra meget for. Denne sæson har fået lagt et varmt sepiatonet filter over sig, som kunne afspejle seriens udvikling – eller så er det bare en ny idé fra serieskaberen, Sam Levinson. Uanset hvad, er universet i sig selv stadig pulserende og dragende, men på en ny måde med varmere farver og et forførende soundtrack, hvilket nok er seriens største force.
Allerede fra første afsnit får vi præsenteret sæsonens mange konflikter – og der er ret mange. Jeg er nok ikke den eneste, der sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål efter sidste afsnit. Derfor har jeg udvalgt tre handlingsforløb, som har gjort størst indtryk på mig i denne sæson. Vi skal forbi Rues gensyn med stofferne, Cassie, der spinder for Nate og indleder en affære, og Cals fortid.
I sæson 1…
… er hovedpersonen Rue i sorg over at miste sin far, hvilket er springbrættet til et stofmisbrug. Hun møder Jules, som hun bliver venner med og senere forelsket i.
… lever Cal et dobbeltliv, hvor han balancerer mellem tilværelsen som familiefar og tilværelsen som sex-freak med hang til unge piger og drenge. Han er desuden far til Nate, som er seriens gudesmukke, men psykopatiske karakter.
… er Maddie (eks)kærester med Nate, selvom det er det mest toxic kærestepar siden Blair og Chuck fra Gossip Girl. Maddie er desuden en boss bitch, der hænger ud med den lidt mere tilbagetrukne veninde, Cassie.
I sæson 2…
… genoptager Rue kontakten til de elskede drugs og skjuler det for vennerne, familien og Jules.
… finder vi ud af, hvorfor Cal balancerer mellem familiefar og sex-freak.
… er Maddie ikke længere sammen med Nate, og Cassie ser sit snit til at indlede en affære med Nate bag Maddies ryg.
Tyfonen Rue
Rue sovser stadig rundt i elendigheden. Man tænkte måske, at hun var blevet for gammel til at sniffe og ryge, men det er hun bestemt ikke. I denne sæson er der både nye stoffer, en kuffert og en mystisk drugdealer involveret. Jules trækker sig dog lidt i baggrunden, hvilket også gør Rues handlingsforløb meget ensidig, og jeg fanger mig selv i at tvivle på hendes udlægning af… ja, faktisk alt. Hun er jo stofmisbruger og konstant påvirket, så man kan diskutere, om hvorvidt hun er en pålidelig kilde? Kan vi stole på hende, når hun fortæller om de andre karakterer? Eller når hun fortæller om, hvor fedt det er at være doped på et stof, man aldrig har hørt om før? Det eneste, jeg tør stole på, er, at afsnit fem tegner et retvisende billede af tilværelsen som stofmisbruger. Her bliver The Spiral of Drugs illustreret med kaotiske, ulækre, altødelæggende og ubehagelige scener. Det er afsnittet, hvor Rue som en tyfon ødelægger alt på sin vej fra start til slut. Det er en tankevækkende episode, som vores kære hovedperson næppe kan fordreje til noget magisk og skønt, hvilket hun tit gør med sine drug-sessions. Rue er en speciel karakter, som både kan være kæk og charmerende, men man bliver også små-irriteret på hende og hendes trang til flere stoffer. Det skønne er, at hun får sig en bid selvindsigt i denne sæson – spørgsmålet er bare om det vil vare ved i næste.
Cals seksualitet
Så er der Nates far, der i denne sæson får endnu mere skærmtid. Jeg vil vove at påstå, at Cal er den eneste karakter, der gør sig fortjent til seernes medlidenhed i kraft af hans fortvivlede ungdom. Vi får serveret en skarp, filmisk montage af hans tid i High School. Her præsenteres de problematikker, som unge Cal står overfor; er han forelsket i sin bedste homie? Hvad gør han med kæresten og den uønskede graviditet? Hvad med den seksualitet, der endnu ikke er blevet udforsket? Her er tale om et pragteksemplar på en person, der fik lagt låg på sin sande identitet i teenageårene, hvilket senere hen resulterer i et oprør mod kernefamilien. Pludselig giver det mening, at han pisser på tilværelsen som familiefar – og hvorfor han drikker sig skidefuld og tisser i entréen, mens hans kone og børn ser på. Flashbacket til Cals unge dage giver én ondt i maven, men også en lille smule forståelse for, hvorfor han som voksen tumler rundt på motelværelser og, pardon my french, optager sig selv, mens han knalder med unge drenge og piger. Han er en fortabt knægt i en mandekrop, men hans historie er vigtig både i det fiktive og i det virkelige liv. Han formår at gøre sig selv værdig som karakter i denne sæson, da vi bliver inviteret ind i hans hoved og får et indblik i hans mange regrets fra ungdommen. Når det så er sagt, er Sinéad O’Connors drømmeagtige ’Drink Before the War’ det perfekte track til scenen, hvor den unge Cal står i neonlysets skær og flirter med sin bedste ven og sin egen seksualitet.
En tvivlsom relation mellem Cassie og Nate
Apropos seksualitet er der også en seksuel tension mellem en blond kvinde og en mørkhåret fyr, som skal italesættes. Vi ser nemlig mange sexscener mellem den ’uskyldige’ Cassie og den psykopatiske Nate, hvilket er en farlig cocktail, når der findes en hårdhudet karakter som Maddie. Hun bliver ikke begejstret, når hun finder ud af, at hendes bedste veninde og ekskæreste har indledt en hed affære bag hendes ryg – og med god grund. Dette handlingsforløb har været det mest omdiskuterede trekantsdrama på TikTok i lang tid, hvilket formentlig skyldes det moralske aspekt; er det OK at snuppe venindens eks, når hun ikke ville have ham længere? Eller er det imod Girl-Code?
Der er mange lag i dette indspiste drama, men det er alligevel, som om der mangler noget, for vi får ikke meget at se til relationen mellem Cassie og Nate. Deres sexliv opfylder den enes behov for at udvise maskulin dominans og den andens ønske om at føle sig elsket – du kan selv gætte hvem, der er hvem – men hvad er der så tilbage? Hvad bliver der af den mindre sexede, men mere trivielle del af affæren? Det tyder på, at de sover sammen hver fredag, så hvad snakker de mon om, når de skovler cornflakes ind om morgenen, hvis de overhovedet spiser morgenmad sammen?
Romantiserer Euphoria stadig stoffer?
Anden sæson af Euphoria får 4 ud af 6 Knud’er, da den er visuelt skarp og samtidig adresserer nogle vanvittig relevante temaer. Temaer, som på den ene eller den anden måde henvender sig til publikum. Diskussionen om, hvorvidt serien glorificerer stofmisbrug, er ikke længere aktuel efter afsnit fem, hvor Rues skrøbelige og ubehagelige adfærd formår at dræbe enhver tvivl. Stofferne er ikke længere wavy og cool, de er tværtimod altødelæggende og frastødende.
Omvendt kunne serien godt være mere nuanceret, hvilket måske skyldes, at det æstetiske aspekt fylder for meget og derfor efterlader et par løse ender. Mange spørgsmål forbliver ubesvarede, men måske er det også intentionen.
I denne måneds LIXEN er vi stolte over at kunne lancere Knud’er som et alternativ til de klassiske stjerner, inspireret af den sagnomspundne journalist Knud Meldgaard. Illustration af Søren Sand Djernæs.