Foto: Privat
Praktiksøgningen står lige for døren, og stemningen er ekstatisk blandt de 4. semesterstuderende, og for mange journaliststuderende markerer praktikantperioden uddannelsens afslutning. LIXENs INTERN-redaktion har snakket med Marwa Mezouri, der er nuværende journalistpraktikant på TV2.dk, for at høre, hvordan hun har oplevet sin studietid inden praktikken startede.
22-årige Marwa Mezouri er i øjeblikket journalistpraktikant på TV2.dk, hvor hun skriver artikler til TV 2’s hjemmeside. Men før det var Marwa Mezouri en travl universitetsstuderende, der næsten arbejdede sig i stykker i håbet om at forbedre sine chancer for at lande en god praktikplads på bekostning af sin fritid og sit studie. LIXEN bad Marwa Mezouri reflekterer over sit studievalg, men særligt over, hvad hun ville ønske, at hun vidste dengang, som hun ved i dag.
Hvorfor søgte du ind på studiet?
»Der er rigtig mange grunde til, at jeg søgte ind på studiet – først og fremmest fordi, at jeg vil være journalist. Jeg kan godt lide, at uddannelsen åbner mange døre – ikke bare inden for journalistik, men også eksempelvis kommunikation eller medieforskning. Jeg fandt ud af, at jeg ville søge ind på lige netop SDU, efter jeg i 2016 fik fornøjelsen af at være med i Mediacamp sammen med min gymnasieklasse. Her fik jeg prøvet kræfter med journalistikken og uddannelsen på SDU. Det var en megafed og lærerig oplevelse, hvor jeg fik mødt nogle journaliststuderende, som inspirerede mig til at søge ind på studiet. Sidst men ikke mindst søgte jeg ind på journalistik, fordi jeg stræber efter at være en journalist, som ikke blot kan håndværket, men som også har det teoretiske på plads. Det lærte jeg på Mediacamp, at SDU kunne tilbyde, og det har jeg erfaret, at det (journalistik på SDU, red) kan«
Hvad var dine forventninger til studiet og din egen indsats, da du startede?
»Fagligt forventede jeg, at det teoretiske ville fylde mere end det praktiske, men sådan var det slet ikke. Jeg synes, at de to fyldte lige meget, hvilket fungerede rigtig godt. Men så kom coronapandemien. Restriktionerne satte begrænsninger for, hvor meget vi kunne komme ud og prøve håndværket af. Det var vildt ærgerligt, men sådan var det bare desværre
Karaktermæssigt havde jeg ret lave forventninger, for jeg vidste ikke ret meget om sværhedsgraden på universitetet. Men jeg søgte alligevel ind, fordi jeg havde håb for, at det nok skulle gå godt. Jeg havde kun haft et sabbatår, og jeg var faktisk bange for, at sværhedsgraden på universitetet ville være for høj til en, som næsten lige havde fået sin studenterhue og ikke havde ret meget livserfaring. Men alder eller antal sabbatår betyder virkelig ingenting for, hvordan du klarer dig på studiet, oplevede jeg. Da jeg prioriterede min skolegang og interesserede mig meget for det, jeg arbejdede med, dedikerede jeg mig virkelig til mine opgaver. Men med tiden fik jeg et studiejob ved siden af det job, som jeg i forvejen havde, og jeg endte med at prioritere arbejde over mit studie. Det kunne man godt se på mine karakterer, så jeg vil helt klart anbefale, at man husker at sætte sit studie over sit arbejde, når man går på universitetet.
På det sociale plan havde jeg høje forventninger. Jeg lovede mig selv at danne nye venskaber, hvilket jeg tænkte ville være nemt, fordi mine medstuderende og jeg deler samme passion for det journalistiske fag. Det skal lige siges, at den dengang 20-årige Marwa var meget genert, så jeg havde en lidt skæv start. Men med tiden brød jeg ud af min skal og fik en gruppe venner, som jeg stadig mødes med og holder meget af«
I bagklogskabens klare lys, hvad ville du så ønske, at du vidste da du startede, som du ved i dag?
»Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvor vigtigt fritid er. Ligesom mange andre journaliststuderende havde jeg en fordom om, at et pakket CV er ensbetydende med drømmepraktikpladsen. Så udover mine studiejobs og uddannelse havde jeg samtidig påtaget mig andre stillinger, hvilket gjorde, at jeg knap nok havde fritid. Det gjorde det både besværligt at forberede mig til undervisningen og finde tid til at holde en pause og være sammen med venner og familie. Derfor måtte jeg lave en kæmpe omstrukturering af mit liv, så jeg kunne passe på mit studie, men samtidig også mit helbred.Jeg erfarede under praktiksøgningen, at CV’et virkelig ikke betød ret meget – i hvert fald ikke i mit tilfælde. Kemi, personlighed og motivation er helt klart de ting, som blev prioriteret, og der blev knap nok snakket om, hvad jeg havde skrevet på mit CV. På TV 2 har vi praktikanter, som hverken har haft studiejobs, været aktive i bestyrelser eller studieorganisationer«