Gennem podcasten Bakspejl har Martin Grønne formået at dele sin fascination for historie med tusindvis af lyttere. Den 32-årige journalist kan nu se tilbage på 43 episoder, og en pris siden han gik i luften med Bakspejl den 19. oktober 2020. Men hvad er egentlig opskriften på den populære podcast?
»Blekingegadebanden holdt til i en af de her lejligheder,« siger Martin Grønne og kigger sig omkring. Normalt havde han snuppet et regionaltog mod Roskilde, hvor han har skiftet Nørrebros tumult ud med et hus i skoven, men i dag møder han os på hjørnet af Blekingegade på Amager.
Grønne kommer direkte fra lydstudiet i DR-byen, hvor han er vært og tilrettelægger på podcasten Bakspejl. I dag har han indtalt tre afsnit til sin kommende serie om en dobbeltagent under den kolde krig.
»Det er virkelig en relief når man har alt i kassen.« siger han. Det har været en kamp at overtale kilder til denne episode, som heldigvis lykkedes til sidst.
Martin Grønne meldte sig straks på banen med Bakspejl, da DR stod og manglede en ny historiepodcast. Det skulle ikke bare være historien, som vi kender den fra historiebøgerne, men en fængende formidling af begivenheder fra 60’erne og frem. Ofte historier som man husker at have hørt om i nyhederne.
»Det giver sindssygt god mening, når man skal lave dramatiske fortællinger. For det første er det vigtigt at forstå verden nu, men det er også meget nemmere at finde information nok til at kunne lave de her sceniske fremstillinger.«
Bakspejl er en nyskabning. Grønne mener, at han ikke kopierer nogens stil, men har fundet sin egen gennem arbejdet med lydformatet. Han fortæller, at skabelsen af Bakspejl også handlede om at kreere et koncept med så stærkt et fundament, at en anden ville kunne overtage rollen som vært. Den originale podcast vandt den 19. oktober 2021 Audiodays-prisen Årets Talent.
Mennesket i centrum af historien
Grønne formidler helst historien historien gennem menneskers oplevelser, fordi han mener, at man nemmere lærer noget gennem individer. I serien ‘Revolutionær graffiti – Historien om Det Arabiske Forår ’ starter Grønne ud med at fortælle om en gruppe teenagedrenge fra Syrien, der maler med rød graffiti på skolemuren. Her begyndte Grønne sin researchproces med et simpelt spørgsmål:
»Hvordan turde drengene i Daraa at lave regimekritisk graffiti, når de boede i en diktaturstat?«
Som lytter bevæger du dig fra at følge teenagedrengene til en ung frugtsælger i gaderne i Tunesien. Små fortællinger, der danner rammen for den store historie om Det Arabiske Forår, som Grønne beskriver som noget “komplekst shit.”
»Man skal være god til at stille sig selv nogle ekstremt banale spørgsmål. Og igennem det kan man fortælle nogle meget større fortællinger.«
Hvis han havde stillet sig selv et spørgsmål som ‘Hvad var Det Arabiske Forår?’ så havde det været umuligt at navigere rundt i. Ved at opsnuse det, han kalder skyggefortællinger, som er mindre kendte baghistorier med få mennesker i, kan man puste liv i den større fortælling.
Symfonien
Lyduniverset har altid fascineret Martin Grønne, der udover sit arbejde med Bakspejl spiller i bandet Virgin Suicide.Grønne har et par semestre fra BA i Dansk på Københavns Universitet, en BA i Dansk og Historie fra Roskilde Universitet, og en kandidat i Journalistik på Syddansk Universitet med i bagagen. Hans praktiktid foregik på P1-programmet Tidsånd, hvor han fik den unikke mulighed at tilrettelægge podcasten Speditørens Død. Hans forkærlighed for lyd, historie og litteratur mødtes derfor i en symfoni ved udfoldelsen af Bakspejl.
»Jeg havde accepteret at det nok var noget, jeg skulle dyrke sideløbende med hinanden. Lave musik, skrive, og måske læse nogle historiebøger i min fritid. Men det var bare fordi, jeg ikke havde regnet ud, at jeg kunne lave det her, hvor jeg kan bruge alle tingene sammen.«
Helt tæt på historien
Ved at arbejde med nyere historie har man mulighed for at tale med mennesker, der har oplevet det på egen krop. Serien ‘Karikaturkrisen’ handler om det, der også kaldes Muhammedkrisen, og her interviewede Grønne både Flemming Rose, daværende chefredaktør på Jyllands-Posten, og Ahmed Akkari, den danske imam, som var med til at antænde krisen og sidenhen har taget afstand fra den. Her nåede Grønne en anden erkendelse af historien, som kan være svær at få fra støvede arkiver og nyhedsartikler.
»Ved at snakke med [Akkari], var der nogle åbenbaringer, jeg selv fik omkring Danmark. Den retorik der var om udlændinge, navnlig muslimer i en post-9/11-æra, var en ide, jeg måske havde teoretisk før, men her gik op for mig, at den faktisk var ret grov.«
At vælge de rette ord
For hver episode af Bakspejl har Martin Grønne og hans to kolleger blot ni dage at producere i. Tiden iler med at finde den rette vinkel, læse bøger, søge ned i DR’s arkiv – for ikke at tale om at skaffe de rigtige kilder og til sidst flette det hele sammen til et komplet værk.
»Man står på skuldrene af folk der ved bedre. Og så laver man måske sine egne analyser ud fra sin viden, sit indtryk, og sit eget liv og erfaring.«
Trods at episoderne ikke bygger på Grønnes eget årelange forskningsarbejde, giver de dybdegående interviews og research ham stadig lov til at være medfortæller af den nyere verdenshistorie.
Det kan godt være lidt af en hvepserede. Den 12. Januar lagde Peter Skaarup (DF) et billede op på sin facebookside af sin kop beklædt med Muhammedtegninger med teksten:
»Det tangerer jo historieforfalskning, når Danmarks Radio – vel alene for ikke at lægge sig ud med muslimer – ikke bruger det navn om Muhammedkrisen, alle vi andre gør,« og linkede til podcasten.
Men den type kritik ler Martin Grønne blot ad.
»Jeg er ret sikker på, at han ikke havde hørt den,« siger han og tilføjer, at mange historikere kalder det Karikaturkrisen. Det er, som Skaarup har helt fat i, et mindre stødende og mere neutralt ord.
Grønne fortæller, at han går utrolig meget op i fakta, men også tillader sig at fortolke. Man skal blot gøre lytterne opmærksom på det, mener han.
»Jeg kan godt selv lide når folk tør konkludere lidt. Når folk har arbejdet meget med noget, så vil man gerne høre, hvad de selv tænker.«
Grønne nyder at lytte tilbage på de første episoder af Bakspejl for at høre, hvordan fortællemåden, scenerne og dramaturgien bliver stærkere med tiden. Han mener ikke, at man skal have læst både dansk og historie for at kunne lave noget som Bakspejl.
»Jeg tror bare, det handler om, hvad man interesserer sig for,« siger han med et ubekymret smil.