Enhedslisten er det største parti og rød blok vinder stort i en undersøgelse af, hvad de journaliststuderende ved SDU vil stemme til kommunalvalget 2021.
I forbindelse med det kommende kommunalvalg har LIXEN undersøgt, hvad de journaliststuderende ved SDU har tænkt sig at stemme. Undersøgelsen er lavet i kølvandet på debatten om journalisters politiske ståsted, der pludselig blussede op i medierne i slutningen af september. Debatten skyldtes en intern spørgeundersøgelse på DMJX, der viste at langt størstedelen af de journaliststuderende var venstreorienterede. Knap 70% af de journaliststuderende på 1. og 3. semester på DMJX stemte rødt, mens Enhedslisten var det mest populære parti med næsten hver fjerde stemme. Det pustede liv i en debat der igennem mange år har præget mediebilledet. Er journalister blot socialisternes røde lejesvende, der sørger for at farve mediebilledet rødt, eller er virkeligheden mere nuanceret?
Journaliststuderende er mørkerøde
De studerende på 1. og 3. semester på bacheloren i Journalistik ved SDU fik spørgsmålet: Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen? 104 af de journaliststuderende besvarede spørgeundersøgelsen, hvilket giver en stemmedeltagelse på 53%.
Undersøgelsen giver ligesom undersøgelsen i Aarhus et meget entydigt billede. Hele 61,5% af de adspurgte vil stemme på et af de, traditionelt set, røde partier til kommunalvalget. Det vil sige enten Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet eller Alternativet. Samtidig får de blå partier Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige samt lokallisten fra Odense Liberaterne blot 31,7% af stemmerne, mens Dansk Folkeparti ikke opnår en eneste stemme. De resterende 6,8% vil enten stemme blankt eller slet ikke stemme til kommunalvalget.
Undersøgelsen viser altså, at de røde partier har næsten dobbelt så stor opbakning som de blå partier blandt de journaliststuderende ved SDU. Det resultat overrasker dog ikke Erik Albæk, der er professor i Journalistik og Statskundskab ved SDU.
»Det er der ikke noget nyt i. De undersøgelser, der har været igennem flere år, tyder på at journaliststuderende er røde, og de er også betydeligt mere røde end journalister generelt er.«
Netop at de journaliststuderende ikke blot er røde, men befinder sig langt ude til venstre i de politiske spektrum, fremgår også tydeligt af undersøgelsen. Det mest røde parti Enhedslisten ville med 18,3% af stemmerne være det største parti, hvis de journaliststuderende skulle sammensætte en kommunalbestyrelse.
Ifølge Erik Albæk er en af forklaringerne på det røde overtal, de journaliststuderende uddannelsesmæssige baggrund:
»Danske journaliststuderende udgør ikke et bredt udsnit af den danske befolkning. De har typisk en studentereksamen, og vi ved jo højere uddannet du er, jo større er tendensen til at du stemmer til venstre for midten.«
Derudover nævner han også respondenternes alder som en forklaring på den store opbakning til de røde partier:
»Der er også en tendens at unge i øjeblikket stemmer til venstre for midten. Der er bare ingen, der siger, at det fortsætter sådan.«
En stor del af de journaliststuderende befinder sig i starten eller midten af 20´erne og netop denne aldersgruppe har tidligere vist stor opbakning til partier som Enhedslisten og Radikale Venstre. Ved det seneste folketingsvalg stemte 27,7% af de 18-24-årige på et af de to partier, hvilket var noget højere end det nationale resultat, hvor partierne til sammen fik 15,5% af stemmerne.
Ifølge Erik Albæk skyldes det, at partier som disse i høj grad appellerer til de unge.
»Hvis du tager de emner, der optager unge i dag og ser på hvilke partier der har det højt på dagsordenen, så er det måske i højere grad, partier der befinder sig til venstre for midten.«
I den forbindelse nævner Erik Albæk klimadebatten, der i de seneste år har været et stort tema blandt unge.
Politiske journalister søger midten
I undersøgelsen fremgår det også, hvad de journaliststuderende, der kunne finde på at arbejde med politisk journalistik efter uddannelsen, har tænkt sig at stemme til det kommende kommunalvalg.
Undersøgelsen viser, at opbakningen til de røde partier er lidt lavere, blandt dem der kunne finde på at arbejde med politisk journalistik i fremtiden. 54,4% vil stemme på et af de røde partier til det kommende kommunalvalg, mens 38,2% vil stemme på et blåt parti.
Dermed stemmer tallene overens med den omfattende undersøgelse, som Erik Albæk sammen med professorer ved SDU David Nicolas Hopmann og Claes Holger de Vreese offentliggjorde i 2010. Her fremgår det nemlig at de politiske journalister er mere midtsøgende end den øvrige journaliststand.
Repræsentativitet på studiet
Selv blandt den andel, der kunne finde på at arbejde med politisk journalistik i fremtiden, tyder det stadig på, at de journaliststuderende ved SDU i høj grad befinder sig til venstre for midten i dansk politik.
Det bekymrer dog ikke Louise Kjærgaard, der er uddannelsesleder ved Center for Journalistik på SDU:
»Jeg synes ikke vi har et stort problem her. Hvis de journaliststuderende lærer, hvad de skal, så er det ikke så farligt.«
Alligevel ville hun ønske, at opbakningen til de røde partier ikke var så stor, som undersøgelsen viser:
»Jeg synes da, det er ærgerligt. Det ville da være rigtig dejligt, hvis vi afspejlede ungdommen, som den ser ud. Ikke hele befolkningen, for der er jo også forskel på, hvad unge og ældre stemmer. Men det ville da være ideelt, hvis vi afspejlede, hvordan ungdommen generelt stemmer.«
Ved det seneste folketingsvalg stemte 42,7%, af de unge mellem 18 og 24 år, på et af de blå partier, hvilket er en betydeligt større andel end de 31,7%, der stemte blåt blandt de adspurgte journaliststuderende.
Ifølge Erik Albæk vil de journaliststuderendes politiske ståsted dog ikke få nogen indflydelse på deres journalistiske produkter, når de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet.
»Du lærer, at skrive på den måde eller lave ting på den måde arbejdspladsen vil have. Derfor er dine personlige holdninger bedøvende ligegyldige.«
Louise Kjærgaard ser dog en anden udfordring ved det store overtal af røde vælgere:
»Der, hvor jeg tænker, det kan spille lidt ind, er i forhold til, hvilke ideer man selv har til historier. Der kunne det være godt at have nogle flere, der for eksempel har en anden økonomisk tænkning.«
Hun ser derfor gerne at uddannelsen i Journalistik bliver mere repræsentativ, end den er i dag men understreger dog:
»Det vigtigste er, at de studerende lærer journalistisk etik, metode og tænkning, så de forholder sig kritisk og nysgerrigt overfor alle kilder og informationer – uanset eget politisk ståsted.«