Foto: Agnes Rønberg
I Odense Kommune er kun syv ud af 29 byrådsmedlemmer en kvinde. Det er et problem, at der ikke er flere kvinder repræsenteret, mener rådkvinde Susanne Crawley.
I Odense er 24% af byrådsmedlemmerne kvinder, hvilket er markant færre end landsgennemsnittet på 33%. Den lave andel af kvinder i Odense byråd skiller sig også ud blandt de andre storbyer: Kommunerne København, Århus og Aalborg har omkring 40 procent kvinder i byrådene.
Rådkvinde og spidskandidat for De Radikale Venstre i Odense, Susanne Crawley, håber, det vil ændre sig til kommunalvalget den 16. november. En af hendes mærkesager til valget er at få flere kvinder ind i Odense byråd og i de politiske udvalg.
»Vi er trods alt en by for alle køn. Og derfor tror jeg, det er vigtigt, at de også er repræsenteret som beslutningstagere,« siger hun.
Susanne Crawley er den eneste kvindelige rådmand i Odense og den eneste kvinde i økonomiudvalget. Hun mener, at der ville blive taget nogle anderledes beslutninger, hvis der var flere kvinder i byrådet og i udvalgene. Hun oplever sommetider, at hun står alene med at tænke kvinders behov ind i politikken.
»Jeg synes nogle gange, at jeg bliver sat til at være den, der er kvindepolitikeren,« fortæller hun og uddyber:
»Der er andre ting, som jeg også synes, er vigtige, som jeg ikke kan bringe op i rummet, fordi jeg skal bruge mine point på at varetage kvinders interesser. Og det kunne jeg godt tænke mig, at vi var nogle flere om.«
Professor Ulrik Kjær, der forsker i kommunalpolitik på Syddansk Universitet, mener, det er vigtigt, at kvinder bliver repræsenteret i højere grad i landets byråd. Han forklarer, at jo færre kvinder der er i byrådene, jo mindre er chancen også for, at der er kvinder med forskellige baggrunde med i byrådet:
»Jo mere forskellighed, jo bedre er det, ud fra udgangspunktet at vi gerne vil have forskellige oplevelser med ind i diskussionen.«
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mener også, at det nuværende byråd mangler en vigtig brik:
»Vi er et meget godt spejl af byens befolkning hvis vi ser på alder og oprindelse, men det er vi simpelthen ikke i forhold til køn. Jeg er sikker på, at jo flere mennesker vi er, der er forskellige steder i deres liv og har forskellige tilgange til tingene, jo flere vinkler får vi også ind i vores beslutningsprocesser.«
Flest mandlige formænd
I Odense har alle fem politiske udvalg mænd som formænd på nær Børn- og Ungeudvalget, hvor Susanne Crawley er forkvinde. Regner man det midlertidige Sundhedsudvalg med, er hun den eneste kvindelige formand ud af seks udvalg.
Odense Byråd udpeger desuden blandt deres egne og partiernes medlemmer formænd til de kommunale forsyningsselskaber, Fjernvarme Fyn, Vandcenter Syd og Odense Renovation. Hos alle tre er bestyrelsesformændene og direktørerne mænd.
»Jeg tror simpelthen ikke, det er tilfældigt. Jeg tror at det har noget at gøre med i hvilke beslutningsrum, det bliver taget,« fortæller Susanne Crawley. Hun tror, at overtallet af mænd i byrådet medvirker til, at der i høj grad vælges mænd til posterne.
»Jeg tror ikke, det kan passe, at der ikke findes en eneste dygtig kvinde, som kunne bestride en form for formandspost i et selskab,« siger Susanne Crawley.
Borgmester Peter Rahbæk Juel peger på, at når byrådet har et overtal af mænd, er det også logisk, at der vil være flest mandlige byrådsmedlemmer i bestyrelserne. Men byrådet udpeger også medlemmer udefra til bestyrelserne, og Peter Rahbæk Juel er enig i, at det kan gøres bedre:
»Jeg synes, det er vigtigt at vi arbejder med at få bukket de kulturer, der er. Der har vi som byråd en opgave med hele tiden at lægge pres på systemet, så længe vi kan se, at balancen ikke er der.«
Få kvindelige spidskandidater
Fraværet af kvinder i toppen ses også på stemmesedlen. Når vælgerne i Odense skal stemme til kommunalvalget i november, vil kun 3 ud af 17 partier have en kvinde stående øverst på listen. Det er to mindre partier, De LokalNationale og Frihedslisten, og så Susanne Crawley fra det Radikale Venstre.
Det er dog ikke unikt for Odense: Institut for Menneskerettigheder udgav i juni i år en analyse med en optælling af de foreløbige spidskandidater til det kommende kommunalvalg. Den viser, at der fortsat vil være en meget skæv kønsfordeling på dette område. Skævheden i toppen af lokalpolitik ses også i antallet af kvindelige borgmestre, som efter kommunalvalget i 2017 var 14 ud af 98.
»Det er jo et udtryk for, hvor gammeldags partierne stadig tænker. Nå ja, vi vil gerne have kvinder med, men når det kommer til vores bedste bud på en borgmester, så er vi ikke helt klar endnu. Det kan simpelthen ikke udlægges på ret mange andre måder,« fortæller Ulrik Kjær om grunden til, at få kvinder er spidskandidater.
Han påpeger, at det især er Socialdemokratiet og Venstre, som har et ansvar, da det er dem, som besidder de mange af landets borgmesterposter.
Ingen udvikling
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er antallet af kvinder på stemmesedlen afgørende for, hvor mange der bliver stemt ind i byrådet. Deres analyse tyder på, at det kommende valg sandsynligvis ikke vil rykke det store på kønsbalancen i landets kommunalbestyrelser.
I Odense byråd er det nuværende antal af kvinder på sit laveste siden 1997, hvor kun fem kvinder blev valgt ind. Der har dermed ikke været et fremskridt siden 1989 og samme tendens ses også på landsplan; på intet tidspunkt i historien har der været mere end en tredjedel kvinder i gennemsnit i byrådene.
Ulrik Kjær peger også på en historisk forklaring på, hvorfor kønsbalancen stadig er så skæv i kommunalpolitik:
»Det var far der tog sig af det ude af huset, og mor det hjemme i huset, og det der meget traditionelle kønsrollemønster, som jo i mange sammenhænge blev brudt i 60’erne og 70’erne, det har simpelthen overlevet i kommunalpolitik.«
Han oplever at der blandt kommunalbestyrelserne er en træthed over at skulle snakke om kønsbalancen i kommunalpolitik:
»Opfattelsen er generelt, at det er der styr på, det har vi løst: ‘Der er næsten en tredjedel der er kvinder, så det er ikke så pinligt mere.’ Man vil gerne have flere kvinder med, hvis det er, men det er ikke noget, man vil gøre noget aktivt ved.«
Opmærksomhed på emnet
Hvis byrådene i fremtiden skal have en mere ligelig sammensætning, der kan repræsentere vælgerne, kræver det handling fra de politiske partier, mener Institut for Menneskerettigheder. De anbefaler, at partierne udvikler en ligestillingspolitik, der skal få flere kvindelige kandidater på listerne, og at de stræber efter, at kvinder og mænd er flettet ind mellem hinanden på stemmesedlen.
Men så længe det ikke er tilfældet, håber Susanne Crawley Larsen, at vælgerne vil overveje at stemme på en kvinde til valget i november.
»Man kunne jo gå ind og interessere sig for, hvem der egentlig er opstillet på listen. Ikke bare stemme på spidskandidaten, men se, om der er en kvinde, hvis holdninger repræsenterer det, man selv står for«
Ulrik Kjær mener, at det helt korte svar på, hvordan man ændrer kønsbalancen i kommunalpolitik, er opmærksomhed på emnet:
»Hvis der kommer debat om, hvor få spidskandidater der for eksempel er kvinder og at der i nogle kommuner er ret få kvinder, så kan det være noget af det, der får folk til at tænke sig om en ekstra gang inden de stemmer på en mand.«
Til valget i november vil cirka hver tredje kandidat på stemmesedlen i Odense være en kvinde.