En ny lov vedtaget i Australien betyder, at medierne nu skal have ansvaret for de ting, som læserne kommenterer på deres artikler. De Australske medier frygter, at det kan have en betydning for den demokratiske samfundsdebat. Ifølge Arjen Van Dalen, professor MSO ved Syddansk Universitet, kan lovgivningen have konsekvenser for debatten.
Højesteretten i Australien har vedtaget en ny lov, der giver australske medier pligt til at moderere, hvad læserne kommenterer under mediers artikler på de sociale medier. Begrundelsen for loven er, at det kan motivere flere læsere til at kommentere sagligt, hvis medierne modererer kommentarfelterne. Medierne skal altså stå til ansvar for, hvad der bliver skrevet i kommentarsporene, såfremt det får en betydning for den, der bliver skrevet om. Professor MSO ved center for journalistik på SDU, Arjen Van Dalen, fortæller, at der er et problem i den måde der kommunikeres på i kommentarsporene.
»Hvis man kigger på det i praksis og på de mange studier, der er lavet, er det begrænset, hvad man egentlig får ud af de diskussioner, der foregår. Det er ikke så sagligt, og folk bliver frustrerede. I Europa har man eksempelvis længe talt om problemet med krænkende kommentarer og mobning på nettet.«
Trods problemet i kommentarsporene, er beslutningen ikke faldet i god jord alle steder. En håndfuld australske medier frygter, at lovgivningen vil komme til at betyde, at mediehusene i Australien fremadrettet skal stå til ansvar for læsernes holdninger til deres journalistik. Dette mener Politikens chefredaktør Christian Jensen dog ikke burde være et problem.
»At medierne bliver ansvarlige, synes jeg hører med til dét at være medie. Det er ikke ansvarsfrit at være medie, og det må det aldrig nogensinde blive.«
Historien bag kommentarsporene
Arjen Van Dalen fortæller, at vi engang forventede at kommentarsporene, ville være et fantastisk sted at facilitere demokratiske debatter.
»Tidligere, da internettet startede, har man haft en forventning om, at vi kunne få en rigtig god og demokratisk samtale i kommentarsporene, da vi kan diskutere og debattere, og alle har mulighed for at deltage. At det er på skrift, har måske også medvirket til, at man dengang forventede, at debatten ville være mere faktuel. Så der var en stor forhåbning om, at kommentarsporet var noget, som kunne give noget til læserne.«
Obligatorisk ansvar
Loven i Australien trådte i kraft efter Dylan Voller, en ung mand, der stod frem i australske medier med sin historie om dårlige forhold i ungdomsfængsler, efterfølgende anklagede flere australske medier for ærekrænkelse og falske rygter, som blev skabt om ham på baggrund af mediernes kommentarspor.
Dylan Voller fik medhold i højesteretten, og det har nu givet flere australske medier et stort ansvar. Et ansvar, Politikens chefredaktør Christian Jensen i forvejen mener burde være obligatorisk som medie:
»I forhold til en idealbetragtning, skal ordet være frit for alle, men vi skal selvfølgelig leve op til et ansvar. Vi er ansvarlige for, hvad der bliver viderebragt. Det er et sundt princip, at dem, der viderebringer information, også er de ansvarlige.«
Om man mener, medierne har et medansvar, er en politisk diskussion. Men er der konsekvenser ved lovindgrebet? Arjen Van Dalen fortæller, at det kan gå hen og få konsekvenser for den demokratiske debat – nemlig, at der bliver lukket ned for den.
»Det er dyrt at moderere kommentarspor, og det tager meget tid. Man kunne frygte, at mange medier simpelthen ville lukke for kommentarsporene.«
Debatten står for skud
De australske medier, herunder The Sunday Morning Herald, har i tråd med Van Dalens spåen givet udtryk for, at beslutningen er en journalistisk mavepuster, som begrænser pladsen til de offentlige debatter, der ellers normalt udformer sig i de sociale mediers kommentarspor. De mener også, at den debat vil forsvinde, såfremt man er nødsaget til at slå kommentarsporene fra i frygt for at blive hevet i retten.
På Politiken.dk gør de ifølge Christian Jensen i forvejen sit, for at holde kommentarsporet i rene linjer. De lukker i forvejen ned for nogle af deres kommentarspor, for at kunne følge med i modereringen.
»På Politiken har vi ikke åbnet for alle kommentarspor til artikler. Vi kan ikke moderere alle kommentarspor, og derfor har vi en klar begrænsning for, hvor man kan kommentere vores artikler.«
»I det øjeblik vi bliver varslet om, at der bliver skrevet noget, der er problematisk, reagerer vi på det. Jeg ville gerne have debatter under alle artikler, men så kan vi ikke tage ansvaret,« afslutter Politikens chefredaktør, Christian Jensen.
Indførelse i Danmark?
Christian Jensen mener ikke, at loven i Australien, ville skabe den store forandring på deres medie, såfremt den samme lov ville blive indført i Danmark. I hvert fald ikke på Politiken, hvor man i forvejen praktisererer moderering af kommentarsporene. Arjen Van Dalen er dog af en anden overbevisning, når det handler om, hvordan sådan en lov ville blive modtaget.
»Jeg tror generelt, at vi i Europa tænker over, hvad vi kan gøre. I et land som Danmark, tænker jeg, at man vil lægge ansvaret over på de individer, der kommer med krænkende eller eksplosive kommentarer, fremfor de medier hvor folk kommenterer grimt.«
Hvordan kunne en løsningsmodel se ud, hvis ikke man skulle gå i samme retning som Australien?
»Man kunne forsøge at få Facebook til at tage et større ansvar for at moderere deres platform, i stedet for at ansvaret ligger hos de danske medier eller politikere.«