At være freelancer i dagens mediedanmark kan være udfordrende. Lave honorarer og hårde arbejdsvilkår kan nemt tage gejsten og pusten fra en ellers arbejdsglad journalist. Men hvilke løn- og arbejdsvilkår er det egentlig, vi som snarligt nyudklækkede journalister går i møde? LIXEN har spurgt freelancer Bille Sterll.
Fagbladet Journalisten har denne måned sat fokus på journalister, der har valgt faget fra, i artiklen »Journalisterne, der fik nok af journalistik«. En af de tre tidligere journalister, som fortæller om valget, er Vibeke Lou, tidligere magasinjournalist, som endte med at knække nakken på freelancelivet. Mere præcist var det økonomien, hun ikke kunne få til at hænge sammen, da de udstukne vejledende timepriser fra Journalistforbundet ikke hang sammen med virkeligheden.
Spørgsmålet er så, om dårlige løn- og arbejdsvilkår for freelancere er en tendens i mediebranchen, eller om Vibeke Lous oplevelse med freelancetilværelsen er enestående. For er dét at være freelancer i dag noget, man ér af nød, fremfor noget man aktivt selv tilvælger? LIXEN har undersøgt det nuværende freelancelandskab for at se, hvad der venter fremtidens journalister af løn- og arbejdsvilkår.
Magasinerne og dagbladene
Bille Sterll er freelancejournalist og har samlet set mere end 15 års erfaring som freelancer. Hun har med egne øjne set udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene for freelancere igennem de sidste 25 år, hvor hun skiftevis har været fastansat og freelancer.
Sidst, Bille Sterll skrev til magasinpressen, var i midten af 90’erne. Hun fortæller, at magasinerne dengang betalte et sted mellem 3.000 og 7.000 kr. for en artikel. Og 25 år senere er det Bille Sterlls opfattelse, at honorarerne for freelanceopgaver stadig er de samme – hvis ikke lavere.
»Det er mit indtryk, at honorarerne på magasin- og avisområderne er lavere i dag, end de var i midten af 90’erne. Jeg har en kollega, som skriver for nogle af de magasiner og får 4.000-5.000 kr. for en artikel, og det vil jeg påstå, at jeg også gjorde i midten af 90’erne.«
Ifølge Bille Sterll har magasinernes satser for freelancere altså ikke fulgt med tiden, men det er de ikke alene om. De store dagblade har hun haft samme oplevelse med.
»Sidst, jeg snakkede med en redaktør på Politiken om at sælge en artikel, blev jeg tilbudt 3.000 kr. for et opslag. Så spurgte jeg en af de fastansatte journalister på samme redaktion om, hvor lang tid hun typisk var om at lave sådan en artikel. Hun sagde en uge. Så 3.000 kroner om ugen var, hvad Politiken syntes, de havde råd til at betale. Jeg fik at vide, at de ikke havde råd til mere, men det er jo ikke rigtigt, for deres egne medarbejdere får jo ikke 3.000 om ugen, så selvfølgelig har de råd til det.«
De gode opgaver
Bille Sterll har for lang tid siden opgivet at være freelancer på magasinerne og dagbladene, da de ganske enkelt ikke betaler godt nok. Men det er dog ikke ensbetydende med, at freelancetilværelsen nødvendigvis ikke kan løbe rundt. Der er andre opgaver, man som freelancejournalist kan opsøge og tilvælge fremfor opgaverne i de prætentiøse mediehuse.
»Hele fagbladsområdet holder det økonomiske niveau. De fleste fagblade har nogle rimelige lønaftaler, de er til at forhandle med, og de accepterer, at vi har en timeløn, der er højere end de fastansattes, fordi vi har en masse udgifter, de ikke har. Og de har mange freelancere, fordi de har nogle relativt små redaktio ner.«
Ifølge Bille Sterll er der altså rigeligt med muligheder, hvis man er villig til at bevæge sig væk fra de prominente aviser og magasiner, når man vælger freelancelivet til.
»Hvis man arbejder for magasin- og dagspressen, skal man løbe stærkt for at tjene en ordentlig månedsløn. Men hvis man laver nogle kommunikationsopgaver, laver noget for nogle organisationer eller virksomheder, kommer der altså nogle andre penge ind.«
Freelanceklubber i fremgang
Selvom mediehusene altså ikke gør meget for løbende at hæve satserne for deres freelancere, har mange freelancere selv valgt at tage kampen op ved at organisere sig.
Et eksempel på det er kulturmagasinet Soundvenue. I 2019 havde Soundvenue cirka 40 aktive freelancere tilknyttet. Alle 40 syntes, honorarerne var for lave, så de valgte at gå sammen i en freelanceklub for sammen at kunne gå til ledelsen med deres utilfredshed. Det udmøntede sig i, at Soundvenue i 2020 lavede nye satser for deres freelancere. Flere af freelancehonorarerne steg med 100 procent – f.eks. fra 250 kr. til 500 kr. for en anmeldelse – og nogle steg med endnu flere procenter.
Soundvenues freelanceklub er dog ikke et enestående eksempel. Den første journalistiske freelanceklub blev til i 2007, hvor det var Informations freelancere, der besluttede at organisere sig. Siden da er der kommet yderligere 17 klubber til, og senest ser det ud til, at en ny klub hos TV2 Regionerne er under oprettelse.
Bille Sterll mener også, at freelanceklubberne gør noget godt for freelanceres løn- og arbejdsvilkår, selvom hun ikke selv er med i en.
»Det er jo altid godt, at vi freelancere står sammen. Vi er sådan nogle ensomme satellitter, der drøner rundt derude og leder efter kunder og opgaver. Der tror jeg, klubberne kan skabe større synlighed om forholdene i vores branche – både blandt freelancere, men også over for arbejdsgiverne. Det bliver jo synligere for en avis, at den har mange freelancere, hvis der er en hel klub af dem, og de taler med en fælles stemme. Og det er altid godt, at vi taler med en fælles stemme.«
Journalistforbundet mener også, at klubberne er en god ide. Der er flere eksempler på, hvordan freelanceklubber har forhandlet sig til at få banket lønnen op, da alternativet for medierne er at miste store dele af deres tilknyttede freelancere. Man står stærkere, når man er en del af en freelanceklub, mener forbundet, og det er Bille Sterll enig i.
»Det bliver lettere at argumentere for, at man skal have noget mere. Og det bliver synligt over for arbejdsgiverne, at de har en stor klub af freelancere, så det giver noget styrke – det er jeg ikke i tvivl om!«
Billes råd til nyklækkede freelancere
Bille Sterll er glad for sin freelancetilværelse, men hun har nogle konkrete råd til dem, der går med drømmen om at træde ind i branchen som freelancer:
1. Find nogle legekammerater. Kom ind i et kontorfællesskab, hvor der er andre freelancere, og lav et arbejdsmiljø, hvor I er flere om det. Man kan diskutere vinkler og priser, og man kan henvise til hinanden, hvis man bliver spurgt, om man kender nogen, der kan tage en opgave, hvis man ikke selv har mulighed for det. Find nogle legekammerater, find nogle kolleger.
2. Lad vær med at tage et afslag personligt, hvis en redaktør ikke vil købe en opgave, du har pitchet. Det er ikke nødvendigvis, fordi der er noget galt med ideen – de har bare ikke brug for den lige nu. Og den kan være skidegod igen om 14 dage eller om et år eller til et andet medie. Det er bare det medie, du har pitchet til, som ikke vil have den lige nu – fair nok, sådan er det bare. Prøv igen.
3. Netværk. De fleste af os får vores opgaver igennem folk, der kender os i forvejen. Så husk at tag ud til alle mulige faglige sammenhænge. Gå til delegeretmøde i DJ, tag til fagfestival, tag til debatmøder i din kreds. Sørg for at snakke med nogen, som måske kan være dem, der giver dig dit næste fede job eller din næste fede freelanceopgave.
4. Og det økonomiske? Få en billig lejlighed, lyder det fra Bille Sterll med et smil i stemmen.