I begyndelsen af november afholdte vi i KaJO generalforsamling. Oprindeligt var planen at holde den på Studenterhuset med fri bar og en tur videre i byen bagefter. Men som bekendt indskrænkede regeringen corona-restriktionerne, hvilket gjorde os nødsaget til at afholde vores generalforsamling virtuelt.
På generalforsamlingen vedtog vi både en samværspolitik og et budget for 2021. Fundamentale forslag, som berører en hel forening på over 400 medlemmer, – for ikke at tale om de mange frivillige initiativer, vi støtter på studiet – blev stemt igennem af otte medlemmer. Vel at mærke hvor fire af dem udgjorde bestyrelsen og således var forslagsstillere.
Jeg kunne selvfølgelig nøjes med at glæde mig over at få mine forslag igennem. Jeg kunne også glæde mig over, at de fire menige medlemmer, der deltog på generalforsamlingen, alle valgte at stille op til bestyrelsen, så den blev fordoblet til otte medlemmer. Det gør jeg også. Men jeg ærgrer mig samtidig over, hvad jeg oplever som et manglende engagement fra mine medstuderende. Og udfordringen er ikke kun gældende for os i KaJO. Også Studienævnet og Uddannelsesudvalget har hvert år svært ved at få studerende til at deltage. Ligeledes har denne avis også svært ved at engagere studerende til at fylde spalterne ud. Og lad mig lige slå fast: LIXEN er altså en studenteravis, hvor du, kære læser, har alle muligheder for at folde dine journalistiske evner ud, og endda med frirum til at begå fejl, der ikke får betydning for hverken din karakter eller videre karriere. Det er med andre ord den perfekte lege- og læreplads på én og samme tid.
Jeg er ikke meget for at føre skræmmekampagner eller male dystopiske billeder. Men jeg vil alligevel gerne optegne et billede, som ikke er mere urealistisk, end at det kunne have været scenariet allerede i sommers. Hvis ikke der kommer nye kræfter ind i de studenterdrevne foreninger, så risikerer de at gå i dvale. Her taler jeg i særdeleshed til de nye 1. semesterstuderende, som i høj grad er dem, der skal føre initiativer som blandt andet KaJO, LIXEN og Jourlerevy videre. For især LIXENs vedkommende allerede fra næstkommende skoleår.
Lad mig begynde med KaJO. KaJO får godt halvdelen af det medlemskontingent, som vores medlemmer betaler til Journalistforbundet. De penge bruger vi bl.a. til at give LIXEN +/- 10.000 kroner i støtte årligt. Ligeledes støtter vi tutorerne, HighRisk, Jourlerevy mv. Går foreningen i dvale som følge af, at ingen overtager foreningens bestyrelse, vil alle de penge ikke kunne udbetales. Det betyder i sidste ende, at de nævnte foreninger vil få umådeligt svært ved at opretholde deres aktiviteter. LIXEN vil ikke kunne udgive deres aviser, tutorholdet har markant færre penge at råde over, og der vil blive større egenbetalinger på arrangementer som Jourlerevy og HighRisk. For LIXENs vedkommende vil et manglende engagement betyde, at der ikke er nogen redaktører til at udvælge og redigere artiklerne, sætte avisen op, sende den til print, osv. I Studienævnet og Uddannelsesudvalget vil vi miste en vigtig stemme i kampen for det bedst mulige studiemiljø.
Jeg anerkender, det kan virke som en stor beslutning og et stort ansvar at tage del i de studenterdrevne foreninger, når man lige er begyndt på studiet. Og nej, jeg stillede heller ikke op til KaJOs bestyrelse få måneder efter, at jeg var begyndt på studiet. Jeg anerkender også, at vi i KaJO har været for dårlige til at italesætte, hvad det vil sige at være en del af bestyrelsen, hvem vi er, og hvorfor vi er her. Jeg kan ikke tale på de andre foreningers vegne. Men jeg tror godt, at de andre kan følge mig meget af vejen. Så lad mig én gang for alle slå fast, hvad du får ud af at være med i bestyrelsen for KaJO, være redaktør for LIXEN, arrangerer Jourlerevy (ja, okay. Den er corona-ramt, men pointen);
Du bliver en del af et pissefedt fællesskab på tværs af årgange. Alle foreningerne er drevet af frivillige med et drive. Holdånden er fantastisk, og du får mulighed for at dele og diskutere journalistiske erfaringer, udfordringer i mediebranchen og alt muligt andet med en helt masse ligesindede. Samtidig styrker du dit CV på flere områder, som kan være guld værd, når du skal søge praktikplads. Hos LIXEN får du styrket dine journalistiske færdigheder. Øvelse gør mester, og hos LIXEN får du virkelig mulighed for at øve dig i håndværket. Hos KaJO får du mulighed for at stifte bekendtskab med alt fra eventplanlægning til økonomistyring. I begge foreninger får du også mulighed for at udvide dit netværk. Hos LIXEN kan du arrangere interviews med nogle af de største journalistiske stjerner. Hos KaJO kan du arrangere oplæg med dem, og samtidig får du mulighed for at udvide dit netværk med journalistik- og kommunikationsstuderende på de andre studier.
At være en del af LIXEN eller KaJO kan godt virke som et stort ansvar. Men du bestemmer i høj grad selv, hvor meget du vil lave. Hos LIXEN kan du ”nøjes med” at skrive én artikel i ny og næ. Og i KaJO forventer vi ikke meget mere af dig, end at du deltager i ét månedligt møde på omkring tre timer, hvor vi vender situationen på SDU og i mediebranchen generelt.
Så til dig, kære læser. Jeg håber, at du vil bruge juleferien til at få slappet af, genopladet batterierne og overveje, om det ikke vil være en meget god idé at engagere sig mere i de frivillige foreninger på studiet. Jeg er sikker på, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at; Vi vil vildt gerne have jer med. Vi er ikke farlige, og har du ambitionerne om at lede vores foreninger videre, så tilrettelægger vi meget gerne det bedst mulige oplæringsforløb for dig.
Studiet er stærkt, når vores frivillige organisationer er stærke. Så gør dit engagement gældende – vi har brug for dig.
Vilas Holst Jensen er formand for KaJO Kredsen af Journaliststuderende Odense