Foto: Nanna Malou Rasmussen
To år. Eller fire semestre. Så lang tid går der, fra man smider sin taske på Medietorvets orange sofaer for første gang, til man griber den for at drage i praktik. I mellemtiden lever myterne om praktiktiden i bedste velgående. LIXEN har derfor talt med to nuværende praktikanter og Center for Journalistiks praktikvejleder for at af- eller bekræfte disse.
Måske har du set Anne Margrethe Seeberg Larsens navn i TV 2 Nyhederne, hvor hun speaker nyhedsindslag på udlandsredaktionen. Og måske har du læst Adam Christopher Bro Hofbauers navn som byline i Børsens artikler. Begge er studerende på Center for Journalistik på Syddansk Universitet og har været igennem praktikræset for nu at lande på deres drømme praktikplads ved to store mediehuse. Sammen med Center for Journalistiks praktikvejleder, Niels Møller Nielsen, forsøger de nu at besvare de myter, der florerer på studiets gange.
”Det er vigtigt at have et CV, der er spækket med studierelevante jobs”
NEJ. Der er muligvis en række studerende, der på nuværende tidspunkt ryster i bukserne over ikke at have et studierelevant job på CV’et. Dog nikker hverken Anne eller Adam genkendende til myten.
»De sidste fem år har jeg arbejdet i LEGOLAND og været lagermedarbejder, pædagogmedhjælper og lærervikar. Og jeg har fået en rigtig fin praktikplads alligevel,« fortæller Anne.
Begge har dog haft et frivilligt job på LIXEN, hvor de har været henholdsvis SoMe- og kulturredaktør, ligesom de begge har kunne skrive ’Frivillig tutor’ på CV’et.
Spørger man praktikvejleder Niels Møller Mikkelsen, sætter han spørgsmålstegn ved definitionen af ’studierelevant’. For hvad er et studierelevant job egentligt? Han peger på, at et studierelevant job sagtens kan være at man har været handicaphjælper eller har været ansvarlig for frugt- og grøntafdelingen i Føtex.
»Jeg oplever lige så ofte, at dem der har været ude at møde mennesker, som for eksempel i en børnehave, er mindst lige så godt eller bedre stillet end dem, der har været runner på et eller andet produktionsselskab,« uddyber han.
”Panikdagen er dagen, hvor alle er i panik”
IKKE LÆNGERE. Tidligere var panikdagen en dag, hvor landets journaliststuderende mødtes i ”Bunkeren” (red. tidligere bygning for Journalisthøjskolen) i Aarhus, fløjten lød og der blev løbet stærkt for at få fingrene i en praktikplads.
Sådan er det ikke længere, mener Niels Møller Mikkelsen. Ifølge praktikvejlederen hører udtrykket ’panikdagen’ i den grad fortiden til. I dag sker det hele nemlig online. Det betyder, at de journaliststuderende i Odense og Roskilde kan blive hjemme, frem for at drage til Aarhus. Og det betyder, at det nu er langt mindre panik-fremkaldende.
Det fungerer nu sådan, at man søger praktikplads de steder, man gerne vil ind. På ’Store Match-dag’ vil de medier, der er interesseret i én blive vist, hvor man så får 10 minutter til at trykke ’ja’ eller ’nej’ til det tilbud man får. Det er altså stadig en dag med fart på, men ikke i samme grad som tidligere.
Anne understreger, at hun selv havde tusind modsatrettede følelser indvendigt, men at man skal huske på, at det også er medierne, der har noget på spil denne dag.
»Så længe der er pladser nok, er der ikke grund til direkte panik, for forløbet på dagen er stille og roligt – især fordi det er gjort digitalt,« forklarer hun.
”Der er en risiko for, at du ikke får en praktikplads”
JA. Der er selvfølgelig en risiko for, at man ikke får en praktikplads, bekræfter Niels Møller Mikkelsen. De seneste gange har der dog været langt flere praktikpladser, end der har været studerende. Eksempelvis var der i denne omgang 50 pladser for meget.
Men risikoen er der, understreger praktikvejlederen. Det bedste råd han kan give, er, at tænke over hvordan man søger. Hvis man kun ønsker en bestemt type medie, øges risikoen for, at man ikke får en plads.
»Det handler om at vælge bredt, og se muligheder i andre medier end dem, man måske i første omgang faldt for,« uddyber han.
”Din hjemmeside skal virkelig være gennemført”
JA. Men det kommer stærkt an på, hvordan ‘gennemført’ fortolkes. Det er ifølge Niels Møller Mikkelsen vigtigt, at man gør sig umage med sin hjemmeside, da den er ens ansigt udadtil. Det betyder dog ikke, at det er det visuelle, der tæller. Det handler på ingen måde om, at ens hjemmeside skal være flot og farverig. Ifølge praktikvejlederen handler det nemlig om hvilken hjemmeside, der fortæller mest om, hvem man er som person. Denne strategi fulgte Adam Christopher Bro Hofbauer, da han byggede sin hjemmeside op.
»Rent visuelt kan jeg godt afsløre, at min hjemmeside ikke var ligeså pæn som nogle af de andres. Det jeg fokuserede på ved min hjemmeside, var indholdet: hvem jeg er, hvad mine interesser er, og hvad jeg gerne vil med journalistikken,« fortæller han.
Anne Margrethe Seeberg Larsen indså ligeledes vigtigheden af den personlige hjemmeside.
»Hjemmesiden er det første egentlige indtryk medierne får af dig, og derfor skal den være velgjort og stråle af dig.«
På fjerde semester vil der være undervisning i opbygningen af ens hjemmeside, og her kan det være en fordel at holde tungen lige i munden.
»Ved flere af de samtaler jeg var til, var min hjemmeside noget af det første, medierne nævnte. Så hvis man har lavet en velovervejet hjemmeside, har man også et godt indløb til en god samtale,« fortæller hun.
”Du bliver nødt til brande dig selv på de sociale medier”
NEJ. Du behøver hverken at smide din artikel op på din Instagram-story, diskutere politik på Twitter eller lave en udførlig LinkedIn-profil, hvis du ikke føler for det. Hverken Anne eller Adam har arbejdet med store armbevægelser på den front.
»Jeg har hverken LinkedIn eller Twitter, og jeg har ikke postet noget på Instagram siden 2017. Jeg er meget, meget lidt SoMe, og det havde jeg ikke lyst til at ændre på, ”bare” fordi jeg skulle have en praktikplads«, fortæller Anne.
Adam anerkender, at mulige medier kan lægge mærke til én, hvis man er aktiv på de sociale medier, men han mener ikke, at det er vigtigt for at lande på en god praktikplads.
»Mange af dem jeg kender, der har fået den praktikplads, de gerne ville have, har aldrig nogensinde ytret sig på Twitter om det ene eller andet. De har egentligt bare brugt de sociale medier til at lægge stories op af venner og den slags ting«, fortæller han.
”Din praktikvideo skal vise alle de 12-taller, du har fået gennem livet”
NEJ. Du behøver nødvendigvis ikke at vise, at du har vundet 17 medaljer på hesteryg, været danmarksmester i skak eller spillet tuba på højt niveau. Der er nemlig mange vinkler at bygge sin video på, mener Adam Christopher Bro Hofbauer.
»Jeg lavede en video, hvor jeg ville imponere ved at jonglere, lave mad og gå tur med hunde, hvor samtlige ting fuckede up,« fortæller han og fortsætter:
»Hvad jeg prøvede at fortælle med videoen, var, at selvom jeg ikke mestrer disse ting, vil jeg være den bedste praktikant, de nogensinde får, da jeg vil arbejde hårdt for journalistikken.«
Niels Møller Mikkelsen forklarer, at mediehusene har knap så stor interesse for ‘blærerøvsvideoerne’, men – som med hjemmesiderne – mere er interesserede i at se, hvem man er som person. Det gælder altså om at gøre noget, som sidemakkeren ikke gør, og noget, der understreger ens personlighed.
”Man bliver kastet ud i grænseoverskridende opgaver i det sekund, man starter”
SOM REGEL. Her fremhæver de to praktikanter, at det kommer meget an på praktikstedet. Nogen har en uges introduktion, andre har kun to dage, mens nogle tredje slet ingen har. Adam måtte nøjes med kun to introduktionsdage.
»Personligt følte jeg, at den første tid var lidt udfordrende. Erhvervsjournalistik var jo helt nyt for mig. Heldigvis har jeg nogle søde kollegaer, som var gode til at hjælpe,« siger han.
De første dage i praktik var også spændende for Anne Margrethe Seeberg Larsen.
»På min anden dag lavede jeg et indslag til Nyhederne kl. 18, og det var overvældende, men ikke grænseoverskridende. Mine kolleger var, og er stadig, meget hjælpsomme og opmærksomme på, at jeg kan følge med og har det godt«, fortæller hun.