Foto: Katka Pavlickova
På Instagram kan alle og enhver udbasunere sine politiske holdninger og nemt tilslutte sig andres. Men bliver det blot performativ aktivisme, når folk i ét væk deler andres Insta- gram-posts uden rent faktisk at tage sig af problemerne ude i virkeligheden?
Mette-Marie Nørlev er aktivist og går under navnet ‘o0mettemarie0o’
på sin Instagram. Hun bruger
det sociale medie til at dele information om emner som intersektionalitet, feminisme og magtanalyse. Hendes primære formål er at oplyse sine følgere og skabe opmærksomhed om vigtige problemer i samfundet. Denne form for Instagram-aktivisme er vokset i de seneste år og særligt i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne i foråret har mange Instagrammere brugt deres platforme til at udøve aktivisme. Men netop fordi det er så nemt at dele opslag, mener Mette-Marie, at man hurtigt kan købe sig ind på politiske holdninger uden at gøre så meget ved sagen selv.
»Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til Instagram, da jeg synes, det ofte kan være letkøbt, da man bare kan like og dele nogle ting og ikke gøre så meget andet, « siger hun.
Sorte firkanter på skærmen
Ib Tunby Gulbrandsen, lektor på Roskil-
de Universitet, forsker i sociale medier og politisk kommunikation. Han kan nikke genkendende til den letkøbte aktivisme, som man for eksempel så med hashtagget “Black- out Tuesday”, der opstod i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne. Her
opfordrede flere brugere på Instagram til, at man lod være med at dele nogle billeder i en periode og i stedet gav plads til marginalise- rede stemmer. Mange influencere og organi- sationer lagde derfor en sort firkant op for at vise deres støtte, hvilket fik tilbageslag. »Man havde ikke tidligere oplevet, at de influencere og organisationer havde udtrykt noget i forhold til Black Lives Matter, men nu havde de alle postet sorte firkanter. Nogle gange kan sociale medier skabe en falsk opfattelse af, hvor mange der rent faktisk er aktivistiske eller er engagerede i de temaer, de poster om. Så bliver det mere en trend,« udtaler han.
Han uddyber, at det bliver nemmere at købe sig ind på politiske trends, på grund af den rækkevidde som sociale medier kan have.
»Nu kan man have en offentlig profil, som man kan bruge til at vise sine politiske holdninger og være aktivistisk. Man kan nå mennesker, som ikke nødvendigvis er
i samme netværk, og gøre dem opmærk- somme på forskellige temaer, som de kan engagere sig i.«
Instagram-bruger eller lokalavis
Mette-Marie Nørlev tilføjer, at Instagram stadig godt kan fungere som en aktivistisk platform.
»Der er rigtig meget viden på Instagram, som ikke eksisterer på vores licensbetalte me- dier, som kan give andre vinkler og andre per- spektiver. Instagram er god til at mobilisere mange mennesker. Hvis du har 10-15.000 følgere, er det jo næsten lige så meget som en lille lokalavis,« siger hun.
På trods af, at mange forskellige Insta- gram-brugere kan dele informationer, som ikke er faktuelt korrekte, så mener Ib Tunby Gulbrandsen ikke, at aktivismen i sig selv er med til at sprede generel misinformation.
»Sociale medier bidrager til, at falske bud- skaber kan spredes mere, da det kan nå ud
til flere mennesker. Men folk har altid fortalt løgne, så det handler mere om en acceleration af tendenser, som altid har været der. Sociale medier muliggør blot, at “fake news” kan spredes mere.«
Tænk selv
Mette-Marie Nørlev håber, at hendes følge- re vil tænke selvstændigt, når de læser om politiske problemer på hendes Instagram.
»Jeg håber, at folk forholder sig kritisk til mig. Og at de ting, jeg berører, ikke bare bliver meninger, som folk kan påtage sig. Men mest af alt håber jeg, at det starter nogle refleksion- er hos folk.«
Mette-Marie Nørlev har af personlige grunde valgt at slette sin Instagram-profil.