8. maj var dagen, hvor praktikpladserne skulle fordeles. Lixen har spurgt fire praktikansøgere om, hvordan deres dag gik, og hvilke overvejelser de gjorde sig, både før og efter det famøse horn lød klokken 13.30.
To sekunder i en taxa
Navn: Mathias Selliah
Alder: 22 år
Praktikplads: Børsen
Der går 1000 tanker gennem mit hoved. Jeg siger så ja og fortæller taxachaufføren, at han skal vende om. Jeg bliver nervøs for, at hvis jeg ikke skynder mig, at de så vil vælge en anden.
Hvordan forløb din panikdag?
Jeg havde ikke en forhåndsaftale som så mange andre. Derfor var jeg meget nervøs, da jeg mødte op i Aarhus. Jeg er en person, der normalt tager det hele meget roligt, men nervøsiteten sneg sig alligevel ind på mig. Jeg ville bare være glad for at få en plads et eller andet sted. Min tanke var, at jeg ville sige ja, uanset hvem der ringede. Et minut før hornet lød, ringede TV2 Digital til mig, og jeg valgte i begejstring at sige ja.
Jeg stod på DMJX (Journalisthøjskolen) og skulle derfra til TV2 Østjylland lidt længere nede ad vejen. Jeg sætter mig ind i en taxa. Og på vejen ringede Børsen. Dér går der 1000 tanker gennem mit hoved. Jeg siger så ja og fortæller taxachaufføren, at han skal vende om. Jeg bliver nervøs for, at hvis jeg ikke skynder mig, at de så vil vælge en anden. Taxachaufføren siger, at han ikke kan vende om, for han har en fast rute, men han vælger at gøre det alligevel, da jeg siger, at jeg så skal løbe. Jeg når at ringe til TV2 på vejen tilbage og sige, at jeg ikke kommer alligevel. Da jeg kommer til DMJX, står praktikvejlederen fra Børsen ude foran og giver mig et kram. Det var et sindssygt forløb, som jeg ikke håber, at andre skal igennem.
Hvorfor gik du efter lige netop den praktikplads?
Jeg hørte så meget godt om Børsen. Jeg så et opslag fra en tidligere praktikant, som fortalte, at det ikke var et problem, at man ikke vidste en masse om aktier eller økonomi. Det lærer man hen ad vejen. Åbent hus hos dem var også ét af de mest behagelige. Man skulle ikke fyre en hel masse ideer af ligesom alle andre steder. De havde mere fokus på ens person. Og så det, at jeg får noget specialviden i forhold til alle andre, tiltalte mig.
Samtalen hos TV2 var gået godt, men jeg havde en fornemmelse af og kunne forstå på andre, at jeg ikke var deres 1. prioritet, og jeg følte, at Børsen i hvert fald hellere ville have mig. Derfor valgte jeg at sige nej til TV2.
Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?
Jeg tænkte: »Hvorfor ringede de [Børsen, red.] ikke lidt før?«. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville tage det første og det bedste. Men jeg havde så nogle prioriteter alligevel, da jeg kunne mærke, at jeg hellere ville på Børsen. Jeg synes ikke, det var så fedt at ringe og afvise TV2. Jeg havde to sekunder til at gøre det, og det er også derfor, jeg synes det var så umenneskeligt. Der var lige to sekunders stilhed i telefonen, hvor jeg lige skulle sammenligne stederne. Jeg ved, at jeg gjorde det rigtige. Det kan jeg mærke nu, men det kunne lige så godt have været det forkerte valg, fordi det skulle gå så hurtigt.
Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?
Jeg kunne ikke have gjort så meget anderledes, føler jeg. Jeg var hos de mediehuse, jeg synes, var spændende. Jeg ville hellere sidde derhjemme og have et overblik over, hvilke mediehuse der ville have mig, i stedet for at sidde i en taxa og suse gennem Aarhus. Det er usikkerheden ved, hvad der skal ske et helt år af ens liv. Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Man er glad på sine medstuderendes vegne, men det stresser også en at vide, at de har en aftale, mens man ikke selv har.
Hvad er dine gode råd til andre?
Bed til, at de får det elektroniske system i hus. Man skal lave en klar plan over, hvad man vil gøre i forskellige situationer. Og en ærlig plan – min var, at jeg ville tage det første og det bedste, men den virkede jo ikke alligevel.
Det skal føles rigtigt
Navn: Nina Pedersen
Alder: 24 år
Praktikplads: Ingen
Gå efter det, du har lyst til. Hvis ikke det lykkes at få én af de pladser, du søger, er det ingen skam at overveje situationen en ekstra gang.
Hvordan forløb din panikdag?
Min panikdag var meget stille og rolig. Jeg havde søgt fire medier, hvoraf ingen af dem var til stede på DMJX, så jeg placerede mig et sted og stod så dér og ventede på, at telefonen ringede. Da den ikke ringede, gik jeg i Match Room, men forlod også det uden en plads – og derefter tog jeg så hjem.
Hvad var din 1. prioritet, og hvorfor gik du efter lige netop den?
Jeg gik efter produktionsselskaber, da jeg drømmer om at lave tv. Særligt de længere programmer, hvor det er muligt at gå i dybden og bruge flere uger eller måneder på ét program, drømmer jeg om at komme til at lave.
Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?
På panikdagen havde jeg ingen særlige overvejelser. I og med at ingen af de medier, jeg havde søgt, var til stede på DMJX, kunne jeg kun stå og vente på et opkald og skulle derfor ikke overveje, hvor jeg ville gå hen. Da klokken så blev 14, og telefonen ikke havde ringet, besluttede jeg mig for at gå i Match Room – men jeg kunne med det samme mærke, at jeg ikke kunne tage en hurtig beslutning i forhold til at søge et andet medie.
Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?
Jeg villet gerne have været mere klar på, hvad jeg ville sige og vise af mig selv til samtalerne, inden jeg gik ind til dem.
Hvad er dine gode råd til andre?
Gå efter det, du har lyst til. Hvis ikke det lykkes at få én af de pladser, du søger, er det ingen skam at overveje situationen en ekstra gang og eventuelt vente med at søge videre. Det skal føles rigtigt.
Mødet med Match Room
Navn: Michael Dyring Poulsen
Alder: 30 år
Praktikplads: Sygeplejersken
Det er den største emotionelle rollercoaster, jeg nogensinde har været ude for. Fra stress og desperation til lettelse og eufori. Alt sammen på under en halv time.
Hvordan forløb din panikdag?
Den endte lykkeligt med en praktikplads, men vejen dertil var horribel. Når klokken slår 13:30, og ens medstuderendes telefoner begynder at ringe, imens ens egen telefon er øredøvende stille, så er det panikken kommer. En følelse, der kun bliver forstærket af, at alle skal stå samlet, så man rigtig kan føle sig afvist. For det gør man. Panikdag og hele forløbet op til virker bevidst designet til at stresse de studerende maximalt.
Jeg havde lavet en prioriteret liste over de medier, jeg helst ville i praktik hos. Da klokken slog 12, og der blev lukket for ansøgninger, sammenholdt jeg den liste med, hvor mange der havde søgt plads hos de medier, jeg gerne ville arbejde for. På den måde kunne jeg sammenholde de medier, jeg helst ville i praktik hos mod dem, hvor jeg havde den bedste chance for at lande en plads. Så da klokken var 13:50, gik jeg over til Fagbladet Sygeplejersken. Der var ingen, der havde søgt pladsen, og den stod højt på min prioritetsliste. De mente heldigvis, jeg var et godt match, så jeg fik pladsen. Det er den største emotionelle rollercoaster, jeg nogensinde har været ude for. Fra stress og desperation til lettelse og eufori. Alt sammen på under en halv time.
Hvorfor gik du efter lige netop den praktikplads?
Det var ikke min første prioritet eller anden prioritet for den sags skyld. Det var min sjette prioritet. I starten af praktiksøgningen ville jeg gerne lande en plads hos de store dagblade ligesom alle andre. Det er vel en drøm for de fleste journaliststuderende. Det ændrede sig dog i løbet af åbent husugen. Selvfølgelig ville jeg stadig gerne have en plads hos Politiken eller Information. Det var dog ikke længere det vigtigste for mig. Et sundt arbejdsmiljø, der ikke havde enorme produktionskrav, blev i stedet vigtigt for mig.
Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?
En del omkring, hvor fjollet panikdag er, men dagen brugte jeg dog primært til at forberede mig – hvad ville jeg gøre, hvis min telefon ikke ringede? Hvilket medie skal jeg gå hen til først, og hvor ligger det medie henne på DMJX.
Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?
Jeg ville gå i gang med hjemmesiden meget før. Jeg ville bruge en måned på den hjemmeside og sørge for, at den virkelig skilte sig ud fra mængden. Sørge for, at der ikke er nogle grammatiske fejl, hverken på selve hjemmesiden eller i produkterne på den. Jeg ville have skrevet ansøgninger allerede efter messen, og jeg ville have skrevet nogle flere. 10-15 stykker måske.
Hvad er dine gode råd til andre?
Gør dig det klart, hvilken chance du har for at lande en eftertragtet plads. Er de produkter, du har lavet super gode? Eller er du mere middelmådig. Hvis ikke du ser dig selv som toppen af din årgang, så overvej at søg plads hos de medier, hvor der er færre om buddet. Lav en liste til panikdag, så du ved, hvor du skal gå hen, hvis telefonen ikke ringer. Når hornet først har lydt, så kan/skal du ikke træffe den beslutning. Så træf den inden. Gør op med dig selv, hvad du vil lære i din praktikperiode, og hvor du har bedst mulighed for det. Det er ikke nødvendigvis på de store medier, du lærer mest.
Gå efter drømmen
Navn: Jade Wittenkamp
Alder: 22 år
Praktikplads: DR Sporten
Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om at vide, at jeg havde haft en aftale med det andet medie, ikke fik hos DR Sporten og så tabe det hele på gulvet.
Hvordan forløb din panikdag?
Den var ret nervepirrende, men jeg fik den plads, jeg allerhelst ville have. Jeg havde en ægte panikdag, og det havde jeg ikke regnet med, fordi jeg næsten havde en forhåndsaftale med et andet medie. Jeg valgte at trække i land for at satse på DR Sporten, som ikke laver forhåndsaftaler. Jeg stillede mig ovre ved DR og fik mere og mere hjertebanken.
Hvorfor gik du efter lige netop den praktikplads?
Jeg ville gå efter “drømmen”. Jeg har vaklet lidt rundt i mine prioriteter, men efter åbent hus-ugen, hvor man besøger medierne, var jeg helt sikker på, at DR Sporten var min 1. prioritet. Jeg blev nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke ville nøjes med en plads, bare fordi der lå en aftale. Da jeg var til samtale [hos DR, red.] blev jeg fanget af stedet og mulighederne. Det, at man både kan lave radio, tv og web, endte med at være det, som jeg helst ville. Det var det tværmedielle, atmosfæren og kemien, der fik det hele til at falde på plads.
Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?
Jeg prøvede at lægge en strategi for mig selv, hvis nu jeg ikke fik DR Sporten. I sidste øjeblik lavede jeg en aftale med en medstuderende, som ikke søgte plads, om hun ville passe min telefon. Så lagde vi den slagplan, at jeg stod forrest i randen af mennesker hos DR, og så fik hun min telefon i hånden. Så kunne hun se, at hvis jeg blev udpeget, og der samtidigt var nogle, der ringede, så skulle hun sige nej tak. Men hvis der ikke skete noget, så skulle hun tage telefonen og sige: »Vi er på vej. Vi kommer og skriver under.« Det var mit forsøg på at helgardere mig. Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om at vide, at jeg havde haft en aftale med det andet medie, ikke fik hos DR Sporten og så tabe det hele på gulvet.
Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?
Jeg tror, jeg har brugt for meget energi på noget, jeg ikke skulle have brugt energi på. Jeg brugte meget energi på rygter. Jeg hørte, at dem og dem havde fået en aftale, og så tænkte jeg: »Hvad fanden skal jeg så gøre?« Jeg ville gerne have været mere fokuseret på mig selv og ikke på andre og alle de rygter, der kørte rundt. Der er to sider af det: På den ene side bruger man meget energi på andre, og hvad de har hørt, og på den anden side er det også godt at vide, at man ikke har en chance et sted, fordi nogle andre fik aftalen, og så kan man fokusere på noget andet.
Hvad er dine gode råd til andre?
Jeg vil sige, at man skal være afklaret med, hvad man vil. Det er også det, vi har fået at vide [af praktikvejlederne på studiet, red]. Og så er mavefornemmelsen virkelig vigtig, for jeg kunne virkelig mærke, at da jeg var ved at få en aftale med det andet medie, så var det faktisk ikke det, jeg gerne ville. Jeg måtte være ærlig overfor mig selv og sige, hvad er det så, jeg hellere vil? Man skal være afklaret. Det har i hvert fald hjulpet mig. Og så tal med andre om det, for det var det, der gjorde, at jeg turde at stille mig over på DR på panikdagen. Jeg talte med to medstuderende på togturen til Århus, som sagde: »Du skal ikke nøjes«.