Når journaliststuderende bliver færdiguddannede fra SDU, skal de kunne producere en god historie og tale branchens sprog. Men de skal i den grad også kunne reflektere – især over nyhedskriterierne.
Bruger du også nyhedskriterierne, når du laver nyheder?
Forrige måned bragte Journalisten en artikel med et interview mellem grundlægger og direktør for Constructive Institute, Ulrik Haagerup, og den norske sociolog Johan Galtung; i 1965 undersøgte Johan Galtung og Mari Holmboe Ruge, hvordan en række nyhedsmedier arbejdede, og hvad der dengang skulle til, for at noget blev en nyhed.
De beskrev resultaterne af undersøgelsen i en videnskabelig artikel og sammenfattede 12 kriterier, som journalister anvender, når de producerer og bedømmer journalistik. Kriterierne er sidenhen blevet forsimplet og brugt som retningslinjer; i Danmark er det dem, vi kender som VISA-K-kriterierne, og når journaliststuderende lærer om nyhedskriterierne i dag, henviser teksterne til Galtung og Ruges oprindelige artikel.
Men nærlæser man deres ord, finder man, at beskrivelsen af nyhedskriterierne faktisk var en advarsel til journalister. Hvis de blev ved med at arbejde efter dem, ville de særligt risikere følgende:
- Forbrugerne mister tillid til medierne.
- Forbrugerne får et skævvredet billede af virkeligheden, så de opfatter verden langt mere negativt og konfliktfyldt, end den egentlig er.
- Forbrugerne bliver apatiske.
Men det er blot tre ud af mange udfordringer, journalister står over for i dag; udfordringer som tvinger branchen til at nytænke sine normer og vaner, hvis den vil være sikker på at bestå. Og nytænkningen skal starte allerede på studiet.
Hvad mener de studerende?
I anledningen af debatten udtalte centerleder Peter Bro fra Syddansk Universitet sig til Journalisten, at de studerende på SDU altså ikke lærer at bruge nyhedskriterierne som retningslinjer. Det undrede vi os over, for det var vores oplevelse, at kriterierne fyldte rigtig meget på 1. semester og endda var et vigtigt analyseværktøj i eksamenen i håndværksfaget. Derfor valgte vi at undersøge, om de studerende har samme opfattelse.
Vi lavede en spørgeskemaundersøgelse og slog den op i Facebookgrupperne for de journaliststuderende på 2. og 4. semester på Syddansk Universitet. Vi fik kun svar fra omtrent en fjerdedel af dem, og det er derfor vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men den kan dog stadig bruges som indikation for en tendens.
Vores undersøgelse viste blandt andet, at 62,75 procent af de adspurgte mener, at de har lært at bruge nyhedskriterierne som en tjekliste for, hvornår noget er en god journalistisk historie, og næsten 53 procent mener, de har lært at bruge kriterierne til at producere artikler. Der er altså en opfattelse hos mange på journaliststudiet af, at nyhedskriterierne er vigtige at kende og kunne anvende, når man skal begå sig som journalist.
Vi sætter os derfor ned med Peter Bro og tager en snak om nyhedskriteriernes rolle på studiet.
Nyhedskriterierne må gerne fylde, men…
Vi fortæller ham om undersøgelsen og om vores oplevelse af kriteriernes indvirkning på undervisningen på 1. semester. Til det siger han:
»Det er ikke noget problem, at de studerende på 1. semester lærer om nyhedskriterierne, men jeg ville være bekymret, hvis I ikke får andre perspektiver og ikke lærer at få bygget ovenpå og lærer andre nyhedsværdier og nyhedskriterier.«
Det er altså vigtigt, at vi studerende også lærer andre perspektiver end VISA-K-kriterierne, men det er i orden, at kriterierne fylder. Peter Bro uddyber:
»Håndværksfagets primære opgave er at ruste jer til praktikken; som studerende skal I vide, hvilket sprog de snakker ude i branchen, men I skal helst også være i stand til at udvikle og påvirke branchen.«
Vi spørger, om det ikke kan være problematisk at fokusere så meget på kriterierne i undervisningen på 1. semester, når megen teori viser, at uddannelsen har en kæmpe indflydelse på, hvilken type journalist man bliver. Er man blevet oplært i at anvende kriterierne til at bedømme journalistik og endda producere på baggrund af kriterierne, er det rigtig svært at aflære dem igen, hvilket tydeligt ses i branchen.
»Det kan godt være, at vi skal blive meget bedre til at få smeltet håndværksfaget og refleksionsfaget sammen. Der kan garanteret være ting, vi kan gøre bedre,« svarer Peter Bro.
Fremtidens journalister
Og det er vigtigt, at kulturen bliver forandret, for den påvirker både journalister og forbrugere. Det fortæller Ulrik Haagerup, der stod bag interviewet med Johan Galtung, da vi ringer til ham:
»I dag leder journalister efter konflikter, og det fremstiller verden på en ukorrekt måde. Det betyder, at forbrugerne får en opfattelse af, at kriminaliteten er stigende, og at det er farligt at flyve. De ved ikke, at der er flere, der dør af sukkersyge end af sult, for det dækker vi ikke.«
Haagerup mener ikke, at det er hele mediebranchen, der skal ændres, men blot dele af den:
»Det er ligesom, når man skal tabe sig; det er ikke fordi, man ikke må spise, men man skal måske lige ændre lidt på kosten og ens vaner. Og det samme med journalistikken,« siger han og konkluderer:
»Vi har ikke brug for kyniske journalister. Vi har brug for journalister, der har hjerne og hjerte med, og som også vil lave konstruktive historier, der peger frem og ikke kun tilbage.«
Vi skal reflektere mere
Peter Bro fortæller, at dette er noget, Center for Journalistik har forsøgt at imødekomme med den nye BA-reform. Her forsøger de i højere grad at skabe samspil mellem fagene, så de studerende bliver bedre til at lave koblinger mellem dem. Det vil forhåbentligt gøre de studerende bedre til at bruge læren fra refleksionsfaget kritisk, når de en dag kommer ud i mediebranchen.
Men reformen rammer desværre ikke os på 4. semester. Og det er Peter Bro klar til at sætte ind over for:
»Hvis det virkelig er jeres opfattelse, at I i høj grad kun bliver oplært i at bruge nyhedskriterierne, må vi se, om vi kan sætte ind over for jer,« siger han.
Og det er noget, vi på 4. semester ser frem til.