Signe Lund Kristensen er journalistisk researcher hos ‘Tæt på sandheden med Jonatan Spang’ på DR. Hun sørger for, at programmet ikke roder sig ud i faktuelle ukorrektheder.
Hvad er den gode research?
Man skal tage udgangspunkt i mange forskellige medier. Man skal arbejder med mere end en kilde. Det arbejde, jeg laver, er både baseret på førstehåndskilder, men også statistikker, tekster fra Folketinget og alt muligt i den stil, og så krydstjekker jeg det med, hvad andre medier skriver. Den gode research går ud på aldrig nogensinde at stole på, at et medie har ret. Altid forhold dig kritisk til, hvad andre medier skriver. Jeg vil nok sige, at det allervigtigste er ikke at tro på en artikel, der står alene, har ret.
Hvordan sikrer du dig, at du kommer hele vejen rundt om et emne?
Hvis jeg går ind i en historie, finder jeg en nyhedsartikel på eksempelvis Politiken, og så finder jeg ud af, om der er andre medier, som har skrevet om det, og hvilke kilder der er blevet brugt. Derfra er det lidt et detektivarbejde at finde ud af, hvem de har interviewet, og hvad siger de. Ofte betyder det, at man skal gå et skridt tilbage. Lad os sige, det handler om en forsker ved Københavns Universitet. Så går jeg ind og tjekker, hvilke akademiske tekster personen tidligere har skrevet, og hvad der står i dem. Det handler om hele tiden at finde hovedkilden på det, som andre medier behandler. Det tror jeg er vejen at gå. Og så skal man altid eftertjekke de faktuelle oplysninger. Hvis der nu er oplysninger fra Danmarks Statistik, så kontakter man Danmarks Statistik eller prøver selv at finde den pågældende kilde og får en bekræftelse.
Hvad dækker jobbet som researcher over?
Det dækker over rigtig mange baggrundsundersøgelser til historier, vi har hver uge. Og så dækker det over at fylde nyhedsstrømmen en tand mere, end de fleste vil gøre. Den tredje del, som faktisk også er ret væsentlig, er at sikre indhold, som står i manuskriptet. For hvis der er noget indhold, vi ikke kan finde belæg for, skal det skrives om. Det er den meget journalistiske del af det. Det handler om at sikre, at dem, der skriver, ikke får sagt noget forkert rent faktuelt. For selvom det er et satireprogram, så skal det være lige så korrekt, som hos hvilket som helst andet nyhedsmedie.
Hvordan er du kommet ind i faget?
Jeg har lidt en spøjs baggrund. Jeg har en bachelor i europæiske studier fra CBS, og så har jeg en kandidat i politik og forvaltning fra Roskilde Universitet. Da jeg læste på min kandidat, fik jeg tilbudt en praktikplads som akademisk praktikant hos Jyllands-Posten, og derfra er det gået slag i slag.
Hvorfor er der behov for dig på programmet?
Det er godt nok et satire-og comedy-program, men satiren har kun magt, hvis den er baseret på faktuelle korrekte oplysninger. Ellers er vi over i stand-up, og det er ikke det, et program som ‘Tæt på sandheden’ skal være. For at satiren kan komme til sin ret, kræver det, at faktuelle oplysninger er i orden, og at det journalistiske fundament er etableret.
Hvordan har du det med, at du ikke selv får lov til at præsentere dit rugbrødsarbejde for seerne?
Det har jeg slet ikke noget problem med. På en redaktion skal man gøre det, man er bedst til. Jeg har på ingen måde følelsen af, at nogle tager kredit for mit arbejde. Sådan fungerer det slet ikke. Vi gør os et stykke holdarbejde, og alle har deres ansvarsområder. Der er en fælles glæder og stolthed, når et program er i kassen – og Jonatan (Spang red.) er den dygtigste vært.
Påvirker programmets satiriske side din research?
Det kan man godt sige. Hvis jeg sidder med noget materiale, som er komisk – nu er det ikke så tit, at statistikker er specielt sjove – men der kan være nogle sjove sammenfald. Det kan være noget, som ikke ville være interessant i en klassisk nyhedsartikel, men det kan være interessant for os, og så snakker jeg med mine kollegaer om det. Så på den måde ja. Men mit journalistiske arbejde er meget fokuseret på fakta, og jeg er altid den, der kommer og siger: »Hov hov, det kan vi ikke sige. Det kan godt være, det er en sjov joke, men du skal lige skrive sådan her i stedet for«. Jeg er lige så kritisk, som hvis jeg sad på en nyhedsredaktion.
Har du tre tips til, hvordan journaliststuderende kan blive bedre til at research på deres historier.
1. Forhold dig kritisk til alt, du læser – især journalistiske artikler. Og krydstjek altid kilderne.
2. Vær ikke bange for at kontakte eksperter, hvis du sidder med et emne, du føler dig usikker på. De fleste mennesker kan godt lide at dele ud af deres viden.
3. Lær at holde af statistisk materiale, tekniske rapporter og gamle, nussede dokumenter. Der gemmer sig tit nye og ubeskrevne vinkler, hvis man kigger godt efter.
Q&A: Sandhed sikrer satire
