24 syv – og sager, der vakte opsigt

På Lixen har vi samlet fire sager, der har vakt opsigt hos den lukningstruede radiokanal 24syv.

2019 har været en trist omgang for mediedanmark, hvor vi så VICE dreje nøglen om i starten af året. Nu har det excentriske Radio24syv også måttet bukke under for sommeren medieforlig. Kanalen søger ikke om at forlænge sin sendetilladelse, og det skyldes, at de ikke vil flytte 70 procent af studiet, redaktionen og Ibens store mikrofoner til provinsen eller Århus, som det nye udbud af FM4 ellers kræver. Den eneste kattelem, der nu står åben for chefredaktør Jørgen Ramskov og co. er ifølge Berlingske den igangværende valgkamp. Der haglede dog kritik ned over kulturminister Mette Bock, som fik hende til at udbyde en DAB-kanal, der kan anses som et skræddersyet tilbud til 24syv.  

Men således undgik radiokanalen at blive det næste offer for Dansk Folkepartis værdipolitiske piskeslag, som ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, skrev i en leder. Tilbage vil kun stå mindet om otte års radio, der til tider vakte opsigt, foragt, fascination og grin, fra stoffer i studiet til en kanin, der blev dræbt af en cykelpumpe for åben mikrofon. Vi har på LIXEN samlet en håndfuld gamle og nye sager, der har vakt opsigt, siden radiokanalen sendte live i æteren for første gang den 1. november 2011.

Død med cykelpumpe
Vi starter i studiet hos værten Asger Juhl, der i 2015 forsøgte at udstille danskernes hykleri i dyrevelfærdsdebatten. Derfor måtte den ni uger unge kanin Allan lade livet for åbne mikrofoner. Med sig i studiet havde Asger Juhl, udover den lille kaninus, medbragt en cykelpumpe af metal, der skulle gøre en ende på Allan. Selvom det måske lyder en anelse bestialsk, så var værten instrueret af en dyrepasser fra Aalborg Zoo til at slå den hårdt over nakken, så nakkehvirvlerne brækkede. Man kan så diskutere, hvorvidt man måske kunne have brugt et andet redskab til formålet.

Seancen endte i en regulær shitstorm af vrede lyttere, som endda samlede en Facebookgruppe på 800, der mente, at 24syv skulle boykottes. Asger Juhls mission må derfor siges at lykkedes.

»Vi vil gerne udstille det hykleri, der findes blandt mange danskere. Danskere, som spiser kød hver dag, men som synes, det er synd at slå dyr ihjel. Det giver simpelthen ingen mening. Det er, som om man glemmer at for at spise kød, er der dyr, der skal dø,« forklarer Asger Juhl til TV2.

Stoffer i studiet
Vi spoler tiden tre år frem, hvor radiokanalen begynder at eksperimentere med det psykedeliske stof MDMA for at se, om debattonen ændrede sig. Selve kendsgerningen afslørede radioværterne dog først til sidst i programmet under det oplagte navn ”Rene linjer” med journalist René Fredensborg, der også er kendt for at have smuglet stoffer ind til Folkemødet på Bornholm.

Idéen om stoffer i studiet udsprang fra psykiateren og overlæge Henrik Rindom, der er kendt for at tale varmt om en afkriminalisering af stoffer. Han mener, at hvis folk ikke drak så meget, men i stedet tog lidt MDMA, så kunne Politiet lige så godt tage fri fra arbejde en fredag aften. Den påstand valgte panelet så at teste.

Ingen udtalelser i udsendelsen vakte opsigt. Det gjorde hele præmissen for afsnittets indhold til gengæld.

»Jeg hørte programmet, mens jeg var ude at køre bil og var egentlig ganske godt underholdt, men da René (Fredensborg red.) i de sidste fem sekunder vælger at oplyse om, at panelet har været på stoffer, bliver jeg fuldstændig paf. Hvad var formålet med at sige det, og at gøre det?« siger prorektor på DMJX, Jens Grund, i Presselogen.

Den Korte Radioavis vs. Amalie Have og Amnesty
Og nu til den kontroversielle duo bestående af den fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og værten Rasmus Bruun, der i februar gentagende gange ringede til bloggeren og voldtægtsofferet Amalie Have. Efter at sangeren Lukas Graham lavede et covernummer af XXXTentacion, en rapper dømt for vold mod kvinder, som han senere måtte trække tilbage på grund af bloggerens protester på sociale medier.

Derfor valgte Den Korte Radioavis at gå ind i kampen og undersøgte derfor Amalies egen playliste på Spotify, hvor de fandt en del sange af kunstnere, der også er dømt for vold og mord. Adskillige opkald fandt hun ikke morsomme, og det satiriske indslag af Den Korte Radioavis mødte modstand fra en lidt uventet fløj. Nemlig Amnesty International, hvis mærkesag ironisk nok er ytringsfrihed. De forsvarede Amalie Have mod den ”chikane” med trusler om sagsanlæg.

Amnesty endte dog senere med at beklage, at de blandede sig.

Ghita og de store mikrofoner
Der vakte et ramaskrig, da kanalens egen journalist Iben Maria Zeuthen besøgte ”Hele Danmarks Ghita” (Nørby). Meningen var at lave et autentisk uklippet interview, men en stor mikrofon med vindhætte forvandlede programmet til et autentisk uklippet skænderi.

»Du kan da ikke sidde med den modbydelige mikrofon oppe i mit ansigt og tro, at jeg vil tale med dig. Gør du virkelig det? Jeg ved godt, at jeg er skrap, men tror du virkelig på det? Komplet uforskammet, det er, hvad det er,«  lød det fra den landskendte skuespiller.

Hendes vredesudbrud gav anledningen til stor diskussion om journalistisk etik, og hvad der er god pli. Mads Brügger fortalte, at en sådan form for dokumentarisme portrætterede sammenstødet mellem ung og gammel karrierekvinde. Ghita Nørby blev desuden beskyldt for at være dement, og har efterfølgende udtalt, at hun ikke vil interviewes igen.