København klarer sig uden en journalistuddannelse

Illustration: Victoria Eichert Hess-Petersen

Selvom det virker naturligt at kunne uddanne sig til journalist side om side med store mediehuse i Danmarks hovedstad, så er behovet for journalister dækket af de tre nuværende uddannelser.

Af Sofie Myhre Jørgensen

Danmarks Radio, Berlingske, TV2 News, Politiken. Mange medier ligger direkte på Københavns puls, men hvorfor studerer journalister langt fra de medier, der tager storbyens tempo og tryk?

Hos Uddannelses- og Forskningsministeriet oplever de ikke et behov for en journalistuddannelse i hovedstaden. Det fortæller Jørgen Sørensen, der er chefkonsulent i ministeriet:

»Der bliver uddannet så mange kvalificerede journalister i Danmark, at markedet er dækket. Så hvis Politiken søger nye medarbejdere, er det ikke vores indtryk, at der er problemer med at få kvalificerede ansøgere.«

Og skal en ny uddannelse oprettes, kræver det, at arbejdsmarkedet for uddannelsen ikke er dækket af de eksisterende uddannelser. Universiteterne skal altså kunne vise, at der mangler ansøgere, når arbejdsgivere søger medarbejdere.

Det er ikke tiden til tilladelse
Sådan som det ser ud nu, er det ikke muligt at påvise, at arbejdsmarkedet for journalistuddannede ikke er dækket.

Prodekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Birgitte Sloth, fortæller, at en journalistuddannelse ikke har været i overvejelserne hos fakultetet. Men hun kan godt se logikken i, at København Universitet skulle udbyde en journalistuddannelse:

»Rent logisk kunne man godt forestille sig, at vi uddannede journalister her. Men det gør vi altså ikke.«

Hun tror ikke, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil bakke op.

»Hvis vi nu skulle få den idé, så er jeg ret sikker på, at vi ikke ville kunne få lov,« siger hun og forsætter; »Vi kan ikke fremvise en lang liste fra københavnske chefredaktører, der siger, at der mangler journalister i København.«

Rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen, udbyder forskellige københavnerbaserede kommunikationsuddannelser.

»Vi har et journalistmiljø i København, og der kunne vi i princippet sagtens udbyde en bachelor.«

Han tror dog ikke, at det er lige nu, at man får tilladelse til det:

»Jeg kunne forestille mig, at det i dag med de store reduktioner, der sker på redaktioner, formentligt ikke er tiden, hvor man får lov til at oprette journalistuddannelser.«

Historiske tilfældigheder
Placering af uddannelser kan ske tilfældigt og er påvirket af historien, fortæller Birgitte Sloth:

»Hvis man skal forklare, hvorfor en bestemt uddannelse findes et bestemt sted eller er organiseret på bestemt måde, så handler det om, hvor den uddannelse er opstået, og det er måske afgjort af tilfældigheder.«

Den konkrete historiske baggrund for placering af journalistuddannelserne kan Jørgen Sørensen ikke gå nærmere ind i.

»Men man tager selvfølgelig udgangspunkt i det eksisterende uddannelsesbillede. Og her er det et faktum, at den første journalistuddannelse eksempelvis blev oprettet i Aarhus og ikke i København,« siger han.

De rigtige kompetencer
En journalistuddannelse på et universitet kræver specifikke forskningsområder indenfor retskrivning og kommunikation.

Det er områder, de ikke har på Københavns Universitet, men Birgitte Sloth kan se fordele ved de forskningsfelter, som universitet i stedet har.

»Vi har meget forskning, der handler om EU, som er relevant i forhold til samfundets udvikling og den europæiske debat. Vi ville også kunne trække på vores brede humaniora, så vi ville få journalister, der vidste meget om kunsthistorie, moderne dans, film og litteraturvidenskab,« siger hun.

Jens Otto Kjær Hansen er dog ikke sikker på, at endnu en journalistuddannelse i København er en god idé:

»Det nytter ikke noget at smøre uddannelser for tyndt ud. Der skal være forsknings- og studiemiljøer, som har en kvalitet, og hvis du spreder uddannelsesområderne på rigtig mange små områder, kan kvaliteten godt komme til at knibe.«

Samarbejdet svigter ikke
Selvom mange større mediehuse ligger langt fra uddannelserne, synes Jens Otto Kjær ikke, at det påvirker samarbejdet mellem uddannelser og mediehuse.

»Min fornemmelse er, at både vi og I på Syddansk Universitet er lige dygtige til at opretholde kontakten med medierne. Vi har medievirksomheder i bestyrelsen, og I har dem i jeres advisory board,« siger han.

Birgitte Sloth tror heller ikke, at afstanden går ud over samarbejdet.

»Det er ikke noget problem, for man kan godt studere i Odense og ende med at arbejde i København« og tilføjer; »Der er jo ikke så langt fra Odense til København, der er bare meget langt fra København til Odense.«

 

sjoer15@student.sdu.dk