Færre studienævn skal skabe lige muligheder

Journalistisk studienævn bliver fra januar 2017 lagt sammen med Statskundskab. Derved skæres antallet af studienævn på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fra 14 til 5. Målet er at sikre lige rettigheder for de studerende.

Af Jasmin Lennert & Emilie Utzon Carlsen

Fremover skal journaliststuderende søge om dispensation, merit og orlov ved et studienævn, der består af repræsentanter fra flere forskellige uddannelser. Det sker efter, at fakultet har besluttet at nedlægge ni studienævn i håbet om, at fremtidige sager kan blive behandlet ens.

»En idé ved at lægge dem sammen er at få konsistens i de sager, som studienævnene behandler. Et eksempel kunne være, at mens nogle er villige – uden den store dokumentation – til at give et ekstra eksamensforsøg, et fjerde eksamensforsøg – så er der andre, der ikke er villige til at gøre det,« fortæller Morten Skovsgaard, der er studieleder på Center for Journalistik.

Indtil nu har der i alt været 14 studienævn på det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Flere af studienævnene er i forvejen sammensat af repræsentanter fra forskellige uddannelser sammenlignet med journalistuddannelsen, der udelukkende består af journaliststuderende og journalistundervisere.  Men fra første januar næste år vil journalistik have tre repræsentanter i et større studienævn – to studerende og én underviser.

Morten Skovsgaard forstår derfor godt, at der kan være studerende, der er bekymrede for, hvor meget selvbestemmelse og indflydelse de journaliststuderende får i det nye studienævn.

»Jeg kan godt forstå, at de studerende er bekymrede for, at man nu har to pladser i et studienævn med 10 medlemmer,« siger han og fortsætter.

»Så kan jeg da godt forstå, hvis man tænker: Kan de andre så bare overrule dem fra journalistisk, når vi nu har været vant til at bestemme i studienævnet over os selv?«

Fagudvalg kan sikre indflydelse
For at sikre at de forskellige uddannelser stadig har indflydelse på egen fagbeskrivelse, studieordning og på uddannelsens opbygning, vil man nedsætte et udvalg, der skal tale om muligheden for såkaldte fagudvalg. Hvis det lykkes, vil et fagudvalg skulle tage sig af nogle af de mere fagspecifikke opgaver som for eksempel optagelsesprøver.

Morten Skovsgaard håber, at et fagudvalg kan blive et godt alternativ til nogle af de opgaver, studienævnet før har taget sig af.

»Hvis man vælger det positive perspektiv, og det lykkes at lave et godt fagudvalg, så vi stadig har kompetencerne til at snakke de faglige ting for journalistik af den vej, så betyder det måske ikke så voldsomt meget.«

Spørgsmålet er så, om man kan nå at blive enige om fagudvalgenes struktur inden udgangen af i år.  Ifølge prodekan Ole Friis er der en god chance for, at det kan lade sig gøre.

»Jeg går ud fra, at der kommer uddannelsesudvalg (fagudvalg, red.) meget hurtigt. Ønsket om at få et uddannelsesudvalg på journalistuddannelsen er meget stort. Det er noget, de studerende og Institut for Statskundskab skal snakke om, hvor hurtigt det skal op at stå.«

 

jalen15@student.sdu.dk
emcar13@student.sdu.dk