Et slag i og for provinsen

Privatfoto

Søren Bruhn Kongsted rev i august endnu en gang rødderne op og bevægede sig vestpå tilbage over bæltet mod Sønderjylland. I denne måneds Lixen slår han et slag for provinsen.

Af Søren Bruhn Kongsted

Klokken 6.30 banker det på døren. Jeg bliver liggende. Jeg venter ikke gæster, og jeg skal først vågne klokken 8. To minutter senere banker det igen på døren. Meget insisterende. Jeg kigger ind i mit klædeskab, men giver hurtigt op. Jeg har alligevel fået en flot og voksen pizzakrop gennem den seneste måned, så den kan godt vises frem.

Inden det når at banke på døren for tredje gang, åbner jeg den. Jeg står i mine underbukser. Han står med sin lægetaske og siger, at jeg har ringet efter lægevagten. Det nægter jeg. Han siger, at en Frank har ringet efter lægevagten. Jeg siger, jeg hedder Søren og ikke Frank. Han kigger på mig og siger, at jeg har ringet. Jeg siger nej, her bor ingen Frank. Lægen accepterer det ikke og fastholder blikket mod mig. Jeg begynder sgu lige pludselig at tvivle. Jeg kigger ind i min egen entré. Træder et skridt ind i min stue. Nej. Her bor altså ikke nogen Frank. Men er det ikke noget med, at der bor en Frank i 1. til højre? Det fortæller jeg lægen og lukker døren bag mig.

Jeg kan høre gennem min dør, at lægen banker på ved naboen. Der bliver ikke åbnet. Er Frank død? Måske har jeg holdt lægen hen så længe, at Frank er død i mellemtiden. Stakkels Frank.

Politiet kommer!
6.50 tropper politiet op på matriklen. Politiet og vagtlægen mødes ude på fortovet. Jeg kan ikke komme ind til Frank, som skulle bo i 1. til højre, siger vagtlægen. Nå, Frank? Ham kender vi godt, siger politimanden. To minutter senere er der et koben i døren ind til Frank. Det lykkedes ikke at få døren op med kobenet, så de prøver menneskebenet. De vil sgu sparke døren op nu, kan jeg høre. Inden hele bygningen fra 1750 falder fra hinanden, når Frank at åbne døren for politiet.

6.58 forlader politiet stedet.

7.05 forlader vagtlægen stedet. I højt humør. Så Frank er vist ikke død. Jeg hørte i øvrigt, at Frank var faldet i søvn, efter han havde ringet til vagtlægen, hvilket skulle være forklaringen på, hvorfor han ikke åbnede døren.

6200 Aabenraa
Nu tænker læseren nok noget a la ”Sikke en actionpacked morgen. Sådan en actionpacked morgen kan kun foregå i København. «

Næ, du. Vi har også actionpacked morgener i Aabenraa. 6200 Aabenraa. Og hvor er her dejligt. Stranden er 500 meter lang og 25 meter bred. En strand, som ville være enhver Instagrammers drøm og enhver hipsters foretrukne badested, hvis det lå i København.

Gågaden har det samme lort som Strøget. Normal, Tiger, Sportmaster. Shawarmabarerne giver det dobbelte dressing til den halve pris. Og selv kassedamen i Føtex er skuffet, hvis man ikke gider prutte lidt om prisen. Her er dejligt i Aabenraa. Jovist savner jeg mine venner. Og det er da pisse nederen, at der ikke er nogen togstation i byen. Men det er ikke noget, en Opel Corsa 1,2 fra 2006 ikke kan gøre noget ved.

 

Bonusinfo


15 minutter til tre kasser Slots
Jeg kommer uden tvivl til at have kedelige og triste dage. Dage, hvor jeg ville ønske jeg boede i København eller Aarhus. Men så er der kun 15 minutters afstand til, at tre kasser Slots koster 120 kroner, og så skal det hele jo nok gå alligevel.

Jeg er ikke blevet skræmt væk af provinsen. Faktisk har jeg fået meget mere respekt for udkanten. Jeg kan kun ærgre mig over, at det ikke er mere populært at vælge praktik i udkanten. For hvor er her mange gode historier, og hvor er det vigtigt, at det bliver dækket. Og hvor er det sjovt at lave. Også selvom jeg ikke lige kan drikke en latte på en wannabe-rustik café med mine venner, når jeg har fri. Til gengæld kan jeg tilbyde overnatning i smukke omgivelser kun et kvarter fra Merkels rige.

PS. Ikke alle oplysninger i ovenstående er korrekt. F.eks. hedder min nabo ikke Frank, men der er ikke nogen grund til at give personfølsomme oplysninger ud. Det er heller ikke korrekt, at kassedamen prutter om prisen. Jeg bipper selv varerne ved selvbetjeningskassen.

 

sbkongsted@gmail.com