Diversiteten halter på SDU

Illustration: Victoria Eichert Hess-Petersen

På Journalistik ved SDU er de studerende med en anden etnisk baggrund end dansk stærkt underrepræsenterede, hvilket ikke er gået ubemærket hen.

Af Bækas Seref

Af de 95 ansøgere i 2016, der blev optaget på bacheloruddannelsen i Journalistik ved SDU, ser vi kun tre med en anden etnisk baggrund end dansk. Det fortæller Yasemin Schilling Özkir. Den ene er hende selv.

Fra årgang 2015 er tallet dog endnu lavere. Med et optagelsestal på 103 kan de kun prale med at have en enkelt med mellemøstlig baggrund, nemlig 20-årige Navid Molaaghaei.

Mangel på prestige
Som en forklaring på den tilsyneladende manglende interesse for journaliststudiet blandt etniske minoriteter peger Yasemin Schilling Özkir på prestige som en afgørende faktor.

»For den tyrkiske side af min familie tror jeg, at det betyder meget.«

Hun nævner, at hendes venner med andre etniske baggrunde end dansk hovedsageligt vælger studieretninger indenfor kommunikation og økonomi. Det gør de, fordi de ifølge Yasemin Schilling Özkir nok vælger deres studie ud fra potentiel indkomst fremfor forventninger til selve studiet.

Navid Molaaghaei forklarer, at der er en stor tendens til, at man i kredse af anden etnisk oprindelse end dansk påvirkes af sine forældres holdninger:

»Der hvor forældrene kommer fra, er det at være journalist ikke ligeså prominent, som det kan være her, hvor det af nogle bliver set som den fjerde statsmagt.«

Allerede som 15-årig skal man bestemme, hvilken studieretningslinje man skal have i gymnasiet. I den alder er de færreste helt klar over, hvad de vil. Det gør, at forældrenes ønsker og råd har en større effekt på deres børns valg af ungdomsuddannelse, som ofte er valgt med henblik på det senere valg af videregående uddannelse, mener Navid Molaaghaei.

Det lave optag på Journalistik ser Yasemin Schilling Özkir dog ikke noget problem i:

»Det er vel de mest kvalificerede, der klarer sig igennem optagelserne. Så er etniciteten lige meget.«

Navid Molaaghaei virker ikke enig:

»Jeg synes, at det er fedt, at der kommer flere og flere ind i mediebilledet,« siger han og henviser til mere kendte danske journalister som Abdel Aziz Mahmoud fra DR og Jakob Sheikh fra Politiken.

Etnisk diversitet er vigtigt
Med henblik på at jobmulighederne som journalist kan være begrænsede, og at man ikke nødvendigvis bliver en prominent journalist, fordi man er af en anden etnisk oprindelse end dansk, mener Navid Molaaghaei, at der er for få journaliststuderende på SDU af slagsen til at påtage sig de fremtrædende roller.

De fremtrædende roller er afgørende for mere diversitet på studiet. De bliver en slags repræsentanter for de etniske minoriteter i mediebillet og kan dermed også skabe større interesse for faget iblandt dem, mener han.

Navid Molaaghaei oplever dog, at de få journalister med en anden etnisk baggrund end dansk ofte er »knaldhamrende dygtige«. Han henviser blandt andet til Inaam Nabil, der er i gang med sit bachelor-projekt. Hun vandt Kravlingprisen i 2015 for sin serie om syriske ygtninge. Navid Molaaghaei konkluderer derfor:

»Det ser lovende ud, når man ser på det enkeltvist.«

Peter Bro, der er uddannelsesleder på Journalistik ved SDU, er enig i, at journalister med anden etnisk baggrund klarer sig godt. Han peger på, hvad han mener, den tendens til dels kan skyldes:

»Danske medier har fået et bedre blik for betydningen af mangfoldighed. Herunder også at have medarbejdere ansat, der i sig selv repræsenterer en mangfoldighed i forhold til sociale, kønsmæssige, geografiske, etniske mv. forhold.«

Han tilføjer dog, at det også har været fordi, at de journaliststuderende med anden etnisk baggrund end dansk, de har haft på SDU, har haft et godt ‘drive’.

Ifølge Navid Molaaghaei kan journaliststuderende med en anden etnisk baggrund end dansk byde ind med andre kompetencer, som etniske danskere ofte ikke besidder, heriblandt sprog og kultur:

»Det (situationen i Mellemøsten, red.) kommer jo til at være relevant i noget tid. Derfor er det kun oplagt, at vi ligesom kan give vores kompetencer til lige præcis det emne.« Han nævner integrationsemnet og fortsætter:

»Hvem kan bedre fortælle om det, end dem som har været en del af det?«

Initiativer til mere diversitet
Navid Molaaghaei mener ikke, at der er nogle specifikke tiltag, man fra studiets side bør tage for at opnå en bredere etnisk diversitet. Det er dog overvejelser som Peter Bro har gjort sig.

For at opnå mere diversitet, som dog ikke specifikt omhandler etnicitet, har Journalistik ved SDU startet to projekter. Det ene er ”Mediacamp”, der blev afholdt for første gang i 2015, hvor fem fynske gymnasieklasser mødte op på Medietorvet på SDU. Her prøvede de kræfter med forskellige journalistiske genrer.

Det andet projekt hedder Børnejournalistuddannelsen, hvor 21 børn på 11 år skulle rapportere og skrive nyheder til børneavisen Kids News på Berlingske Media og Ultra Nyt på DR Ultra.

Med de to projekter når man også ud til de etniske minoriteter, da man må antage, at de er væsentligt bedre repræsenterede i de fynske gymnasieklasser end på Journalistuddannelsen.

Til et debatarrangement hos Mellemfolkeligt Samvirke om etnisk misrepræsentation argumenterer Peter Bro også for, at man på Journalistik ved SDU håber at nå bredere ud med optagelsesprøvens anden del, hvor der bliver lagt vægt på motivation fremfor karakterer.

Hvis man spørger Navid Molaaghaei, er han forhåbningsfuld med hensyn til diversiteten på uddannelsen i fremtiden på trods af de lave tal.

 

baekas@msn.com