Syv ting Studiestartsprøven fortæller os om SDU’s journaliststuderende

De journaliststuderende, som gik i gang med uddannelsen i september 2017, var i gennemsnittet 21,88 år. Foto: Julie Dorthea Bøge.

Hvor kommer vi journaliststuderende oprindeligt fra i det danske land? Arbejder ledelsen med kønskvoter i optagelsesprocessen? Hvilke medier tyer vi mest til, og hvad vil vi gerne arbejde med i fremtiden? I september blev den blot anden Studiestartsprøve for bachelorjournalister på Syddansk Universitet afholdt. Lad os se på, hvad de to ’tests’ kan vise os – om os selv!

 

Af Mikkel Hamann Jensen

Snakken går her på journaliststudiet i Odense. Og det gør den lige fra dag ét. Optagelsesprocessens nåleøje er nået, og en ny årgang af journaliststuderende ser Medietorvets lys. Så må vi i gang. Finde ud af, hvilke typer vi går sammen med. Vi har alle vores fordomme om journaliststudiet, hvor vi møder unge, højskole-frakommende Twitter-entusiaster, der nu skal vælte regeringer. Men hvilke mønstre tegner der sig egentlig blandt de nystartede journaliststuderende?

Studiestartsprøven blev for første gang taget i brug i 2016. Formålet med den er ganske klart.

»Studiestartsprøven skal vise, om du reelt er startet på uddannelsen,« står det på Syddansk Universitets hjemmeside. »…du har kun 2 forsøg til at bestå prøven. Hvis du ikke består studiestartsprøven, vil du blive udmeldt af uddannelsen.«

100 bachelorer blev optaget i år, 99 mødte op til prøven. I 2016 blev 97 optaget, mens 95 mødte op til prøven dét år. Så prøven sorterede fra og tjente sit formål, men spørgsmålene og de dertilhørende svar tjener også et interessant formål. To tests. Lad os se, hvad de fortæller os.

1 Odense er en blandet by- og landhandel af journaliststuderende

Vælger studerende uddannelse efter, hvad der ligger tættest på? Måske. Selvom landets store øer og halvøer er bredt repræsenteret, så ser det ud til, at de sjællandske regioner sender mange kommende journalister mod Odense.

2017’s nystartede journaliststuderendes oprindelse.

47 procent kommer fra djævleøen og de omkringliggende øer, mens regionen tættest på universitetet, Region Syddanmark, er repræsenteret med 29 procent. Under en fjerdedel af de journaliststuderende til 2017’s Studiestartsprøve kom fra det mørke midt- eller nordjyske, hvor specielt Region Nordjylland er meget lidt repræsenteret med sine 2 procent.

2 Det kimer mod kønskvoter

Medierne er glade for kønsdebatten, så har Center for Journalistiks ledelse og undervisere haft ligestilling in mente, når de kører optagelsesprøver og -samtaler? Det kunne faktisk godt tyde lidt på det.

I begge prøver ligger kønsfordelingen forbavsende ligeligt fordelt. I 2016 var 50,5 procent mænd og 49,5 kvinder af de nystartede journaliststuderende, og i år var der 47,5 procent kvinder og 52,5 mænd. Er der virkelig kønskvoter involveret i optagelsen af os journaliststuderende?

»Kønskvoter er ikke noget, vi arbejder med i optagelsesprocessen. Optagelsesprøven er anonym, og til samtalerne er vi, der vurderer ansøgerne, delt ud på individuelle hold,« fortæller Morten Skovsgaard, der er lektor og uddannelsesansvarlig på Center for Journalistik. »Men det er da kun fantastisk, at kønnene er så ligeligt fordelt.«

3 Journaliststuderende bliver yngre og yngre – eller hvad?

Medierne har i flere år skrevet om, at journalister er yngre og yngre, når de bliver færdiguddannet.

»Ser man på den generelle udvikling, tror jeg, at politikerne er lykkedes med at få unge til at tage deres uddannelser tidligere. Også på journalistik må dette være gældende over de seneste mange år,« siger Morten Skovsgaard.

Gennemsnitsalderen for nystartede journaliststuderende fra Syddansk Universitet. *Lixens egne undersøgelser. **2013 mangler, og 2014 havde et et meget lille antal undersøgelsesdeltagere.

 

Lixen har siden 2010 lavet undersøgelser omkring de journaliststuderendes aldre ved studiestart, hvor det har svinget frem og tilbage. Den ældste årgang har siden 2010 faktisk været 2016-årgangen med en gennemsnitsalder på 22,46 år. Det tætteste på dette var for syv år siden, hvor gennemsnitsalderen for startende studerende var på 22,4, men Studiestartsprøven fra 2017 viser et fald i gennemsnitsalderen til 21,88 år.

Så bliver journaliststuderende yngre og yngre? Ikke ud fra tallene. Men det kan de kommende års Studiestartsprøver sætte mere præcise numre på.

4 Det almene gymnasium og højskoler hitter til samtalen

..eller det hjælper i hvert fald meget. Fra årgang 2017 af journaliststuderende havde hele 84,8 procent gået på STX, mens 11,2 var fra HHX og 4,0 fra HF. Traditionen med, at journalister skal vide lidt om alting, stemmer altså overens med tallene. Men lad os kigge på tallene for journaliststuderende med højskolebaggrund:

På årgang 2017 havde næsten halvdelen været på højskole for at få undervisning med særligt fokus på journalistik, inden de startede på studiet. Spiller højskolen virkelig så stor en rolle i at blive optaget?

»Vi kan kun se ud fra det samlede antal ansøgere, hvad succesraten for folk fra højskoler er. Men det er klart, at det hjælper ansøgere, hvis højskoler fokuserer på optagelsesprøven. Det er også en måde at vise til samtalen, hvor interesseret ansøgeren er i journalistik,« siger Morten Skovsgaard om emnet.

5 Vi vil gerne arbejde med udlandsnyheder og kultur

De to årgange har generelt været interesseret i mange stofområder, da de startede på studiet. De helt store interessefelter er udlandsnyheder med 69,4-78,6 procent af de studerende, som meget gerne vil arbejde med emnet senere i journalistlivet, og kultur med 65,2-68,4.

Den største forskel på de to årgange er stofområdet politik. Her var hele 69,7 procent af årgang 2016 meget interesseret i at lave politisk journalistik, men kun 41,4 syntes det samme hos årgang 2017.

De journaliststuderende på årgang 2016 og 2017’s foretrukne stofområder, som de ser sig selv arbejde med i fremtiden.

6 ..men vi vil ikke arbejde med erhverv og videnskab

Svære fagområder er det svært at formulere journalistik om. Økonomi og erhverv er i hvert fald ikke en arbejdsmålsætning blandt de startende journaliststuderende, hvor højest 10 procent er meget interesseret i stofområdet. Næstsidstepladsen går til videnskaben, der heller ikke fanger unge journaliststuderendes fremtidsopmærksomhed.

Miljø og klima-, samt kriminalstof, er forskelligt vurderet mellem årgang 2016 og 2017, hvor der på årgang 2017 går nogle kommende krimijournalister, og der på 2016-årgangen tvært imod er mere interesse omkring klimaet.

7 Vi afspejler tidens medieforbrug, men er ikke fan af Twitter

Journalister, der følger med tiden? Hvem ville have set den komme?

On a serious note, så giver den sidste information, Studiestartsprøven viser os, et meget godt blik på, hvilken retning journalistikken kommer til at bevæge sig i de kommende år.

De journaliststuderendes brug af medier til at blive opdateret på nyheder, og hvor tit de bruger medierne. Tallene er gennemsnit mellem årgang 2016 og 2017.

Næsten alle fra de to årgange får deres informationer og daglige nyheder fra Facebook og online nyhedssider. Radio og Tv er stadig populære, da cirka halvdelen bruger dem som hverdagsmedie, men den skrevne papirjournalistik halter gevaldigt bagefter. Kun 10 procent læser aviser dagligt, ligesom kun lidt over 4 procent læser magasiner hver dag. Det kan også fortælle os, at vi har med studerende at gøre, der oftest ikke har råd til at købe avis hver dag, men ikke desto mindre er lyd, Tv og især internettet de store nyhedsmedier, når de kommer til de startende journaliststuderende.

Dog ikke Twitter. Det sociale medie er oftest kendt som journalisternes legeplads, men kun begrænset hos årgang 2016’s og 2017’s journalistskare. Over halvdelen får aldrig deres nyheder fra Twitter, hvorimod 21 procent bruger det dagligt til at få informationer. Så måske er Twitter ved at få en deroute?

Kommende årgange vil tegne tydeligere mønstre

Men ud fra to tests’ informationer er det svært at konkludere på de givne mønstre. Kun de næste års Studiestartsprøver vil kunne slå fast, om de journaliststuderendes drømmestofområder, uddannelsesbaggrund, kønslige fordeling og medieforbrug er, som dataene her viser, eller om vi på årgang 2016 og 2017 er særlige, hvad angår aldersgennemsnit eller geografisk oprindelse.

»Men jeg synes, at der allerede nu tegner sig et godt og varieret billede af journalistuddannelsen her på Syddansk Universitet. Vi er glade for, at kønsbalancen er, som den er, og at folk kommer med forskellige baggrunde og interesser,« siger Morten Skovsgaard.

En sjov idé kunne være at køre samme undersøgelser flere gange i uddannelsessystemet med samme årgnage. Og på de andre uddannelser i form af de Cand.mag.- og Cand.public.-studerende. Men det er ikke blevet sat i verden – endnu.

»Vi har godt overvejet at følge de studerendes udvikling gennem uddannelsen. Det er altid et problem, om man får lige så mange svar, for de senere undersøgelser vil nok ikke være obligatoriske, ligesom Studiestartsprøven er det. Men det er spændende forskning, for hvordan ændrer medieforbruget eller interessen for stofområder sig hos de studerende gennem semestrenes undervisning?« afslutter Morten Skovsgaard.