S’et i studierepræsentant står for stålvilje

Privatfoto

Da Christina Yoon Petersen gik til valg som den nye studierepræsentant, var det med håb om at forbedre studiet organisatorisk, men det har vist sig at være sværere, end hun troede. Faktisk så svært, at hun i sommer var millimeter fra at gå af posten.

 

 

Af Karoline Lunddal Dam

I november sidste år blev Christina valgt ind som studierepræsentant for Center for Journalistik i Studienævnet. Med gå-på-mod var målene at internationalisere studiet, få mere viden om kommunikationsbranchen ind i undervisningen og være sikker på, at underviserevalueringer bliver læst.

Men de mål har været svære at have hånd i hanke med efter alle studienævn under det Samfundsvidenskabelige Fakultet i begyndelsen af 2017 blev samlet.

Samling med det sure og søde

Christina sidder nu til bords med blandt andre Statskundskab, Europæiske studier og Sociologi.

Nu er der kommet en større ensretning, når det kommer til dispensationsansøgninger og indvendinger, der vedrører hele fakultetet, og det glæder Christina, at de studerende nu får den samme behandling, hvad enten de undervises i kulturforskelle eller interviewteknikker.

Men med sammenlægningen er man også gået på kompromis med de studiemæssige diskussioner, og det ærgrer Christina.

»Det faglige indhold giver jo ikke længere mening at diskutere på de store møder. De andre er jo ligeglade med journalistik.«

Ligeglad med hinanden

Og ligegladheden med de andre studier er Christina stødt på flere gange.

Hun har oplevet, at andre studie-repræsentanter ønsker hende fraværende, fordi Christina har mange forslag til forbedring af lige netop hendes eget studie.

»Jeg har oplevet, at nogle ikke ønsker, jeg er der, selvom jeg har mandat til det,« fortæller hun.

Ligegladheden ser Christina som en af de vigtigste faktorer at udrydde, hvis vi skal have et velfungerende studienævn.

»Det er jo en udfordring, at både undervisere og studerende ikke er så interesserede i, om det går godt eller skidt for de andre studier.«

Så tæt på at takke af

Med sammenlægningen er begrebet underudvalg opstået, hvor der netop sættes tid af til, at Christina kan lægge målsætninger og forslag på bordet.

Men underudvalgene kræver, at studierepræsentanterne sætter mere tid af til Studienævnet. Ekstra tid Christina ikke har sagt ja til at bruge.

»Det er sådan set kun blevet nemmere for dekanen, og det kan man jo så diskutere om det er det værd,« pointerer hun.

De øgede besværligheder fik Christina til at sætte spørgsmålstegn ved, om fakultetet rent faktisk ønskede hende og de andre studierepræsentanters tilstedeværelse, og det var det, der i sommer fik hende til at overveje at indstille sit kandidatur.

»Jeg fik ikke nok feedback på, hvorfor nogle forslag ikke gik igennem, så jeg fik den opfattelse, at studerende bare sidder der proforma, at det mest bare er noget, nogle har fundet på,« fortæller Christina.

Ét ønske er i mål

Men Christina giver ikke op så let.

»Man må jo også bare tage kampen og sige: Det kan simpelthen ikke passe!«

Og viljen til at fortsætte gjorde, at hun fik gennemtvunget et af sine store ønsker for de studerende på 3. semester. Med stædighed og overbevisning fik Christina skåret studiedagene ned fra fire til tre, men der skulle meget til, før det lykkedes.

»Fra undervisernes side har man en romantisk illusion om, at man får et enormt godt studiemiljø, hvis vi er her virkelig meget, men vi vil også gerne have tid til vores interviews,« fortæller hun.

Og det kan de studerende på 3. semester glæde sig over at have fået – takket være Christinas fastholdenhed.

»Det var ret besværligt. Jeg måtte ringe og skrive flere gange for at holde dem op på det: »Sker der nu noget?««

Til november er der nyt valg til Studienævnet, og Christina håber at kunne få bundet en sløjfe for hendes repræsentantskab. Og til den kommende studierepræsentant har hun et par råd:

»Du skal turde at sige noget til underviserne. Du skal holde på det, du tror på, og så skal du huske at holde tæt kontakt til de studerende, da det er dem, du kæmper for.«