»Lad journaliststudiet gennemgå en kulturændring«

Holger Svend Anderson i rollen som pressepraktikant hos Dansk Magisterforening. Foto: Franciska Lee Beckett

Holger Svend Anderson har altid villet være en dygtig kommunikatør. I sin studietid stødte han på et større journalistisk tabu, som han gjorde op med kort før Store Match Dag. Nu gemmer han på en god historie.

 

 

Af Mikkel Hamann Jensen

En ganske almindelig ugedag i april blev i 2016 forvandlet til en skelsættende af slagsen. Ligesom mange andre journaliststuderende befandt Syddansk Universitets Holger Svend Anderson sig ved Politikens åbent hus-arrangement. Her blev det hurtigt klart for ham, at benhård nyhedsjournalistik ikke var vejen frem for ham. Mavefornemmelserne sagde simpelthen noget andet.

Det er næsten et tabu på journaliststudiet at sige, at man aldrig havde tænkt sig at blive journalist. Mange går med drømme om at blive chefredaktører en dag. Men sådan var det ikke for mig, fortæller han.

Derfor droppede Holger Anderson helt at tage til åbent hus hos flere store medier og vendte sig i stedet mod mindre medier og småorganisationer, der blandt andet søgte pressemedarbejdere.

Praktikanterne på nyhedsmedierne, jeg besøgte, så meget stressede og jagede ud. Og det gad jeg sgu ikke. Jeg fandt i stedet ind til min kerne; at jeg blot ville være en dygtig kommunikatør. Jeg havde ikke brug for at pleje mit ego for et større medie. Jeg ville bare lære en masse, husker han tilbage.

Første led af gatekeepere

Holger Anderson endte med at få en praktikplads hos Dansk Magisterforening. En fagforening for akademikere i Danmark, nærmere bestemt magistre, hvor hans journalistiske kundskaber og værktøjer hjælper ham med sit pressevirke på praktikpladsen.

Mange er af den opfattelse, at pressearbejde ikke er ’sandt’. Det er for dem ikke rigtig journalistik. Men der må jeg så sige, at det skal være rigtig journalistik, for jeg sidder jo og laver historier til nyhedsjournalisterne. Ellers vil de ikke have mine historier, fortæller Holger Anderson.

Fra morgenstunden lægger han arbejdsdagen ud med et redaktionsmøde, som han også betegner som pressemøde. Her tegner han sammen med sin praktikvejleder en strategisk plan for dagen om, hvilke historier foreningen skal ud med, og hvilke medier der skal kontaktes.

Som forening har vi selvfølgelig også vores interesser. Men vores mange politikeres budskaber, samt undersøgelser og analyser, skal formidles til pressen. Der er mit job at sige, hvis noget ikke duer i medierne. På den måde er pressearbejdere det første led af gatekeepere, mener den unge pressearbejder.

Han ’griber så knoglen’ og kontakter journalister på diverse medier. Medierne vælger han ud fra sin histories relevans, og han starter de fleste af sine telefonopkald med samme sætning:

Hej. Jeg har en god historie til dig! lyder det i den anden ende af telefonsignalet. Men som Holger Anderson forklarer, er nyhedsjournalister ofte glade for at høre fra ham. Jeg har jo gjort dem en del forarbejde med formidlingen af mit stof. Samtidig skaber det noget godt med forbindelser og netværk i journalistbranchen. Journalister kommer til at kende mig og Dansk Magisterforening for vores gode historier.

Det gør også, at journalister ringer ham op på arbejdspladsen, hvis de mangler cases til en historie, der er oppe i tiden. Så starter han søgningen blandt magisterforeningens mange medlemmer. Nyhedsmedier og presseafdelinger har altså ifølge ham et gensidigt afhængighedsforhold.

Sæt fokus på pressearbejde

Holger Anderson ser mange fordele ved at vælge at begå sig i pressebranchen.

Det er meget alsidigt. Hvis du gerne vil eksperimentere med skrift, video eller billeder, som jeg selv har gjort meget, giver de tid lov til det. Jeg har også tæt kontakt med min praktikvejleder, hvilket er supervigtigt. Det er altid godt at have en, du kan spille bold op ad. Du går ikke sur i noget, fordi din praktikvejleder er klar med sparring og rygdækning, fortæller pressepraktikanten.

At journalister ender i kommunikationsbranchen, er fortsat en voksende tendens i medieverdenen. Fagbladet Journalisten bragte en artikel tilbage i marts 2016, ”Det laver min årgang 2008 i dag”. Godt 20 procent af 134 journaliststuderende fra DMJX i Aarhus befandt sig som fuldtidsansatte i kommunikationsafdelinger – otte år efter deres start på journalisthøjskolen.

Hvorfor insisterer man på at undervise så meget i nyhedsjournalistik, når der er et kæmpe arbejdsmarked med pressearbejde eller magasinjournalistik, som ikke bliver serviceret, mens praktikpladserne hos de større medier bliver færre og færre? Der mener jeg, at vi skal lade journaliststudiet gennemgå en kulturændring, fortæller Holger Anderson. Jeg ville for eksempel godt have lært på studiet, hvordan man vinkler en pressemeddelelse, så et medie finder det interessant.

Generelt vil han råde de mange praktiksøgende til at lytte mere til de små medier og organisationer, som melder sig på banen før Store Match Dag. Journaliststuderende skal ikke lade sig stresse af ikke at få de eftertragtede praktikpladser, for alle skal finde det rigtige for dem selv.

De små praktiksteder har så sindssygt meget at byde på. Du får en høj grad af selvstændighed, og du får virkelig mulighed for at påvirke dit arbejdsliv og -miljø, mens du er der. Jeg siger ikke, at de små steder ikke er det rigtige for alle, men jeg opfordrer til at give dem en chance. For de gør det rigtigt, rigtigt godt, afslutter Holger Anderson.