WikiLeaxen afslører: Zetlands innovative biografeventyr

Illustration: Caroline Bjelke.

Fløjteblæser fra Zetland røber detaljeret plan for biograf-journalistik. Papiravisen er død, men genopstår på det store lærred. WikiLeaxen har den eksklusive historie.

 

 

Af David Skaanning

Er du også en af dem, der bare ikke kan få nok af Star Wars-filmenes forklarende, flyvende gule tekst? Så er der godt nyt til dig.

En anonym fløjteblæser fra Zetland kan nemlig afsløre til WikiLeaxen, at mediet lægger planer for en helt ny måde at læse avis på: Bio-Avisen.

Nej, det er ikke en økologisk, nedbrydelig avis, lavet af genbrugspapir, men derimod et forsøg på at lave kinematografisk journalistik.

Mødet i haven

På den såkaldte ’jeg-slår-op’-bænk i Botanisk Have i Aarhus sidder en langhåret kvinde. Kraven på hendes lange, beige trenchcoat stritter op. Hun er iført en fedorahat, hvis skygge dækker over to udspilede øjne, som af dirrende nervøsitet er på vej ud af hendes kranium.

»Jeg kan godt lide singler, « fortæller hun uden at blinke.

Stedet virker perfekt. Det vil være alt for akavet at forstyrre to mennesker, som sidder på netop denne bænk.

Kvindens hænder ryster. Formentlig af kulde efter at have holdt en avis med to huller op til øjnene, men frygten er også at spore i hendes bevægelser og på hendes stemme.

»Nu skriver du vel ikke informationer, som kan identificere mig?« spørger hun og fortsætter:

»Da jeg stiftede Zetland i 2012 sammen med Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech, var vi meget opmærksomme på, at anonyme kilder ikke skulle kunne genkendes.«

Lærredavisen længe leve

Fløjteblæseren forklarer storsmilende, at Bio-Avisen i al sin enkelthed går ud på at vise Zetlands historier på det store lærred.

»Vi snakker Times New Roman, størrelse 11. Fire timer, ingen lyd og masser af vibrationer i sædet,« siger hun.

»Folk kommer til at elske det.«

Zetland har indgået et samarbejde med CinemaxX for at bringe konceptet ud i livet. Det betyder, at Bio-Avisen vil blive vist i de eftertragtede IMAX-auditorier i København og Aarhus.

»Er du klar over, hvor meget journalistik vi kan have på et 250 kvadratmeter stort lærred?« spørger fløjteblæseren retorisk.

Tro, håb og kærlighed

Pludselig sker det utænkelige. En udadvendt missionær fra Jehovas Vidner bryder alle sociale konventioner og tager kontakt med os.

»Forstyrrer jeg en seriøs samtale, eller har I tid til at høre den gode nyhed?« spørger han, mens han rækker pamfletter mod os.

»De gode nyheder får jeg fra kvalitetsmediet Zetland,« svarer fløjteblæseren ham og fortsætter:

»Kender du Zetland? Har du hørt fortræffelighederne ved Lea Korsgaard? De siger, at jeg – jeg mener HUN – er sendt ned fra SDU for at frelse journalistikken.«

Ingen forstyrrede interviewet efter dette.

En avis til hurtiglæseren

En billet til Bio-Avisen vil koste 199 kroner, og før man kan betale, skal man tage en læsehastighedstest og score over 500 ord i minuttet.

»Opfylder man ikke læsehastighedskravet, har man ingen chance for at nå at læse, hvad der står på lærredet,« forklarer fløjteblæseren.

»Efter betalingen skal man yderligere sende et digitalt billede af sine øjnes nethinder, og så vil en læge ansat af Zetland bedømme, om man er i stand til at deltage i Bio-Avisen. Ellers er der naturligvis fuld refusion,« uddyber hun med et medvidende smil og blinker kækt.