Studiestart: Samtalen

Illustration: Caroline Bjelke

 

 

Af Alexander Berg Jensen

Samtalen

Ludvig Anton Severin skal til samtale. Dagen starter ud med sved løbende forskellige steder på kroppen og en lettere hjertebanken…

6.27: ”AARGHFUCKHVADERKLOKKEN?! … Okay, pyh. Nå, lad mig bare stå op,” hvisker Ludvig til sig selv. Han går ud i køkkenet og skal til at brygge en tår Peter Larsen-kaffe. Men til hans held, har hans mor, Karen Curling, sørgede for tebirkes, bananpandekager og laktosefri sojamælk. Ludvig har en smule ondt i maven. Det er nervøsiteten. Nervøsiteten for, at han bare vil være én blandt mange bristede drømme, når han senere skal til samtale.

8.56: Ludvig sidder i bilen og swiper på Tinder. Bare for at få tiden til at gå. Hun er lavmælt i spyttet og sidder lidt i sine egne tanker, imens øjnene fakler ned på Sofie, som beskriver sig selv, som en 21-årig cortado-connaisseur, James Joyce-dyrkende, feministisk, rå-veganer ateist.

”Okay, de spørger sikkert ind til mine erfaringer på YouTube… Jeg har ikke lavet en video i hundrede år og en uinspirerende madpakke. Hm, hvad pokker skal jeg sige? De forventer sikkert, at jeg arbejder på den HVER DAG…”

9.31: Ludvig hilser på en nuværende journaliststuderende fra 2. semester, der ønsker hende tillykke. Hun har allerede glemt navnet, men lad os bare kalde ham Peter Munch-Olsen. De går rundt på Gydehutten, den astronomiske gang på SDU. Ludvig spørger, hvad der er det bedste ved studiet.

Peter: ”Det er et-hunnar-p, når vi sniffer skuffet og bunder bajeren, og bare rigtig safter igennem og lytter til noget Foo Fighters. Yeah, var du på Roskilde?! What if I say I’m not like the others! What if I say I’m not just another one of your plays? YOU’RE THE PRETENDER! …”

9.45: Ludvig sidder nu på et kontor og foran sig sidder to, set udefra, rare og sympatiske undervisere. De præsenterer sig som mediesprogsunderviser og fakultets Kejser. Jonas Blom og Peter Bro. Der går ikke lang tid før det første spørgsmål bliver stillet.

Jonas Blom: Hvis du stod midt i Pyongyang og Donald Trump havde trykket på knappen, der betyder, at 3. verdenskrigs begyndelse var endeligt. Hvordan vil du så beskrive stemningen?

Ludvig: Hvad?

Jonas Blom: Hvad?

Peter Bro: Jeg er som taget ud af Michelangelos anatomi-tegninger. Nå, nok om mig. Hvis du skulle researche til en historie om, hm, HPV-vacciner… Hvilke kilder vil du så bruge?”

Ludvig: Jeg vil selvfølgelig læse op på det, på… Hvad er det nu det hedder? Hestenettet.dk! Derinde har de svaret på stort set alt. Og tænker at finde en forsker, der har forsket i HPV-vacciner, som kan fortælle lidt om HPV-vacciner…”

 9.47: Tiden snegler afsted. Ludvig synes, at det er tilstrækkeligt ulideligt. Tiden går med at tale om dengang han var tæt på at få sin klumme i Politiken. Det handlede om, at politikerne bør spinne noget mere. Altså, på cykel. Men Politiken mente, at det lød som en parodi på et farhumoristisk indslag, der passede bedre til Rokokoposten.

10.02: Ludvig ånder lettet op. Samtalen er slut. Nu tager han hjem til sin forældrekøbte en-mands-lejlighed og får sig et varmt brusebad oven på denne forfærdelige oplevelse.