Konspirationer fra helvede

©Flickr: Foto af Zoth-Ommog, Dybdernes Dvæler.

Spøgelseshistorier er heldigvis ikke andet end det, historier. Gamle skrøner om overnaturlige hændelser kan i dag forklares med en psykiatrisk diagnose. Der er dog nogle ting, som hjernevriderne ikke kan bortforklare med en spændetrøje eller et hvidt snit. Det er nemlig et kendt faktum, at uhyggelige og mystiske ting sker d. 31. oktober hvert år. Allehelgensaften.

 

Af David Skaaning

Det er en kold allehelgensaften. Pissekold. Jeg trasker hjem fra et Halloween-arrangement i et Tintin-kostume med en Roland-diktafon i hånden og hørebøffer på ørene. De festglade gæster i uhyggelige og sexede kostumer af populærkulturens idoler havde ikke været synderligt interesseret i at udtale sig om den stigende grad af amerikanisering og andre anglofile tendenser i det danske samfund.

»Satans også,« tænker jeg, og pludselig hører jeg en stemme med amerikansk accent i mine hørebøffer:

»Mit navn er Allen Roswell. Jeg var et højtstående medlem af præsident Eisenhowers regering. Spørg mig om alt.«

Jeg kaster et blik på diktafonen. Den optager. Jeg spekulerer på, om hallucinationerne skyldes tunsalaten til festen, eller om det er holdbarhedsdatoen på saftevandet i mit køleskab, der er udløbet.

»FUN-saftevand bliver aldrig for dårligt,« siger stemmen i hørebøfferne.

Så må det være tunsalaten.

Rumvæsner på magtens tinde

I 1947 styrtede et rumskib ned i New Mexico, og vragdelene samt besætningen blev i al hast fragtet til et hemmeligt område i Mojave-ørkenen – det såkaldte Area 51. Her var Allen Roswell direktør fra 1953-1960.

»Det var menneskehedens andet møde med intelligent liv fra det ydre rum. Det første var pyramiderne,« forklarer han mig, efter jeg spurgte ind til hans forhold til Halloween.

Rumskibets besætning bestod af Reptillianere, som var i stand til at skifte ham, og herefter ligne højtstående individer i samfundets elite. Med et ødelagt rumskib kunne de ikke tage hjem til Andromeda-galaksen, så i stedet slap de ud af Area 51 for at skabe en ny verdensorden på jorden. Allerede i 1961 blev reptillianeren John F. Kennedy præsident af de forenede stater.

»Han var en berliner, men også et rumvæsen,« fortæller Roswell.

Salt og pebers ensomme reptil-band

Efter attentatet på Kennedy (eller Zoth-Ommog, Dybdernes Dvæler, som hans artsfæller kaldte ham) får vores reptilske overherrer stadig større indflydelse på verdenshistorien. Paul McCartney døde ikke i 1966, men blev sendt til krystalminerne på månen, og en reptillianer tog hans plads i bandet. De resterende menneskemedlemmer i The Beatles forsøgte at kommunikere dette gennem sangtekster og albumomslag. Filmoptagelserne fra den ”første” månelanding i 1969 blev også redigeret, så McCartneys koncert for astronauterne blev klippet ud.

Gespenst eller madforgiftning?

Jeg vågner op 1. november foran computeren med 40 i feber og en sølvpapirshat på hovedet. På Facebook beklager festens værtinde for den madforgiftning, som de fleste er vågnet op til. Tunsalaten, selvfølgelig. På Roland’en har jeg en optagelse på to timer af min egen fordrukne stemme på vej hjem fra nattens festivitas.

»Sikke noget forbandet sludder,« tænker jeg, mens jeg spoler aggressivt frem mod slutningen. Det sender en kulde rislende ned ad ryggen på mig, og jeg mindes min samtale med gårsnattens gespenst, da jeg hører en sælsom stemme i hørebøfferne:

»Tak for snakken.«