Folketingsmedlemmers spindoktorer leger S, P eller K

Lixen afslører, at Christiansborg-politikernes kontroversielle og til tider stupide handlinger og udtalelser, stammer fra spindoktorernes mange snapsegilder, hvor de udfordrer hinanden i, hvad de kan få politikerne til at sige til pressen. Politikerne æder nemlig spindoktorernes ord råt og gør alt, hvad de siger, man skal.

 

 

Af Alexander Berg Jensen

Hver gang, du ser en overskrift med en politiker, der endnu engang har udtalt sig om noget kontroversielt, sagt noget, der er dybt krænkende for en minoritet eller overskredet alle grænser for, hvad der bør være tilladt at sige i det offentlige rum som offentlig magthaver. Eller noget, der er tåkrummende pinligt, skamfuld eller bare ufrivilligt morsomt, så tænker du med garanti, ”der er vist én som manglede sin spindoktor dér”, men der tager du ganske fejl. Lixens udsendte, som har udgivet sig for at være Bertel Haarders kommende spindoktor, blev inviteret til snapse-symposium blandt sine spin-kolleger, hvor han gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse. Sådan lyder vores udsendtes dagbog:

Det viste sig, at de af tradition spiller ’S, P eller K’ til de her berygtede snapse-fester. Fordi når en spindoktor får et ’K’, dvs. en ’Konsekvens’, stikker det helt af og udfordringerne bliver mere grænsesøgende gang på gang. Formålet med disse konsekvenser er at få politikerne til at udtale sig om et eller andet aktuelt emne, ’som kun vil være til gavn for deres politiske omdømme’, men i virkeligheden vil få dem til at fremstå åndssvage eller kontroversielle.

»De er simpelthen for nemme, de politikere. Det er helt vildt,« griner Anders Samuelsens spindoktor til mig. Hun fortæller mig, at hun fik en konsekvens for et par måneder siden til Skolevalget. »Jeg sagde: ’Bare gå hen og dab foran Peter Falktoft, Esben Bjerre og de rullende kameraer til DR3-seerenes skue. Du vil virke utrolig hip og ung med de unge’. Men hold nu kæft, hvor så han dog latterlig ud,« fortæller hun og prøver at få vejret.

En anden spindoktor hiver fat i mig, tilbyder mig en fryserkold Høker-snaps, og siger, »kan du huske Søren Espersen og hele ’neger’-debatten? Det var så pinligt, men det er også god morskab for os spindoktorer. Alle tror, at vi sørger for, at politikerne ikke går ud og dummer sig, og selv politikerne tror på det, så de stoler blindt på alt, hvad vi siger til dem,« fortæller han. »Jeg fik en liste over ord, der forekommer forældede og muligvis også racistiske. Ord, som ’gæstearbejder’, ’Muhammedaner’ og, ja, neger… Gudhjælpemig om han så ikke sagde neger. ’amen, altså. Han rynkede slet ikke med panden. Det er lidt foruroligende, men for pokker vi har det grineren.«

Det største offer blandt Folketingspolitikerne er Inger Støjberg. Eller ”Inger-musen”, som spindoktorerne kalder hende. Med Inger Støjberg kører de et særligt madtema, og ser hvor langt de kan gå med at gøre mad til skandale og debat.

»Inger Støjberg, hun er simpelthen alt for nem. Jeg ved ikke lige, hvordan al den mad kom ind i billedet, men jeg har klart den sjoveste hund at lege med,« fortæller Inger Støjbergs spindoktor. »Ser du, først var der de der popcorn i biografen. Der byggede vi videre med frikadelle-sagen i Randers, så kom kagen. Nu er der pizzeriaerne. Seriøst, det er grotesk, at hun ikke snart indser, at vi tager tykt pis på hende, ha-ha.«

Inger Støjbergs spindoktor venter stadig på kulminationen, og tror, at den måske vil komme efter den seneste konsekvens.

»Altså, når balladen om pizzamændene har lagt sig, så skal jeg få hende til at udtale følgende: ’Vi vil ikke sende Kims Chips til flygtningelejrene i Mellemøsten, fordi dernede er de aldrig sultne for sjov,’ men nu må vi se, om hun går med på den. Skål!«