Agurketidende: Journaliststuderende ser Beverly Hills 90210

Foto: Picserver

22-årige Daniel Brinck læser i dag journalistik på DMJX i Århus. Havde det ikke været for Beverly Hills 90210, havde Daniels liv i dag måske taget en anden drejning

 

 

Af Jesper Kristensen

Daniels Brincks babyblå værelse er dækket med 90210-plakater, og det er ikke helt uden betydning.

»Beverly Hills har været en øjenåbner for mig. Brandon er grunden til, jeg læser journalistik i dag,« fortæller han begejstret.

På en drøv sommerdag 2012, hvor regnen knitrer på ruderne, og træerne buldrer i vinden, sætter Daniel Brinck sig foran tv’et. I en sløv bevægelse peger han fjernbetjeningen mod tv’et og zapper frem og tilbage. Han stopper ved TV2 Zulu. Der er Beverly Hills 90210.

Sådan startede rejsen for den nu 22-årige Daniel, journaliststuderende på DMJX i Aarhus, der den dag i dag stadig følger med i 90’ernes store ungdomsserie på trods af, at han har gennemset den gentagne gange.

»At se Brandon Walsh følge sin drøm og lave etisk korrekt journalistik er som at se mig selv,« forklarer Daniel.

På trods af at Brandon Walsh har været Daniels helt store inspirationskilde, er det dog ikke hans yndlingskarakter i den populære serie.

»Jeg er helt vild med den udvikling, Steve Sanders gennemgår fra at være ’bad boy’ til at blive en kærlig far,« afslutter Daniel med et forsigtigt smil.