BRANCHEN

Satiren har krøbet sig ind under huden på Signe Molde

Satiren er allermest elegant, dér hvor du griner, men samtidig er alvorlig, ifølge den satiriske balancekunstner Signe Molde.

Hun hænger politikerne til tørre for hykleri. Hun gør grin med den nyhedshungrende konkurrencemindede journalist. Hun tør tage satiren lige til stregen, selv når det kan resultere i en bøde fra Politiet, en plettet straffeattest og hård kritik. Hun forsøger at bevæge sig ad andre veje uden om satiren, men satiren sniger sig altid ind på journalist, tv-vært, historie-fortæller, Signe Molde-Amelung.  

Den snigende satire
I et firkantet glaskontor i et hjørne af DR Byen har Signe Molde placeret sig i en stor kontorstol og svunget benene over kors. De runde dådyrøjne blinker ivrigt i takt med, at hun fortæller om sin vej gennem satiren og journalistikken. En vej, som ikke var en skræddersyet karriereplan fastlagt på forhånd.   

Det lyder lidt corny, men satiren er meget kommet indefra. Den har helt naturligt sneget sig ind på mig, fortæller Signe Molde.

Universitet var kedeligt for hende. Hun droppede ideen om den akademiske vej til at blive journalist og startede på DR’s børneradio, som blev hendes springbræt til journalistikken. De frie former gav plads til skæve ideer i børneradioen, hvor Signe Molde kunne spore sig ind på sin stil.

»Der fandt jeg min egen tone med det, som jeg syntes var sjovt. Jeg begyndte at stille sjove spørgsmål – også til de alvorlige emner.«

Efter 10 års erfaring og leg på børneradioen fik Signe Molde en mere satirisk kant, da hun begyndte på Det Nye Talkshow. I hendes satiriske indslag blev hun kendt for at være kæk, grænsesøgende og tåkrummende pinlig, da hun skulle agere medieliderlig journalist uden spor af situationsfornemmelse. I indslagene går hun lige til stregen, når hun til et pressemøde beder Lars Løkke om at ‘svare lidt sjovere’ på et spørgsmål, eller da hun ved en reception på den nye politistation i Nykøbing Sjælland hev en økse, en peberspray og en kniv op af håndtasken, hvor politiet efterfølgende kvitterede med en bøde og en plettet straffeattest.

På trods af at Signe Molde ikke interesserede sig for politik, da hun var yngre, så sneg den politiske satire sig ind på hende. Den oprindelige tanke med Quizzen, en satirisk quiz som behandler ugens nyheder, var, at det blot skulle være en hyggelig rolig quiz uden satirisk indhold. Signe Moldes griner højt. Det var jo kedeligt bare at sidde og snakke, ler hun.

»Da jeg skulle lave Quizzen, var det meget vigtigt for mig, at det ikke skulle være et satireprogram, og så kom det alligevel snigende ind.«

Satiriske abstinenser og bullshit-faktor
Selv nu, hvor hun er i en proces, hvor hun skal finde på noget nyt, får hun abstinenser, når hun ser en historie, som man kunne lave noget sjovt ud af. Satiren er trængt ind under huden på hende. Men satiren er ikke bare et godt grin, understreger Signe Molde med en vis alvor. Satiren kan nå ud til mennesker.

»Jeg er helt overbevist om, at man kan nå nogle andre mennesker. Man kan få nogle til at høre om en helt konkret historie, som ellers ikke ville kende den eller interessere sig for den.«

Satiren er befriende, fordi man kan sige ting mere direkte, hårdt og forsimplet. Nogle tør sige højt, hvor pervers og grotesk Danske Bank-sagen er, og sammen kan vi grine af det, begrunder Signe Molde. Satiren er en bullshit-faktor og en ventil til at lufte vreden og frustrationen.

Ifølge Signe Molde er satiren en måde at oversætte, hvad der egentlig bliver sagt mellem linjerne og give historien andre nuancer og pointer, end der ville komme frem, hvis læseren læste historien i en nyhedsavis. Men den kan ikke stå alene.

»Jeg synes, at satire har en vigtig rolle, men den skal ikke stå alene. Det vil være katastrofalt.«

Satiren skal råbe højt Alt er tilladt, siger hun med en sikkerhed i stemmen. Signe Molde er vokset op med ideen om at leve i et frit land med ytringsfrihed og ligestilling. En selvfølge, kalder hun det, men en selvfølge som for tiden bliver udfordret.

Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi bliver ved med at råbe op om, at Erdogan har en lille penis. Man skal passe på, hvis man begynder at give køb på, hvad man må sige. Der skal man bare give den fuld gas. Satiren kan gøre det på en anden måde end journalistik kan.

Men for at råbe højt skal man turde. Turde tage skridtet videre og ikke være bange for at kaste sig ud i det. Det er dér, at det allersjoveste kommer frem, anbefaler Signe Molde.

»Hvis der er noget, man selv synes er sjovt, komisk eller noget, som du bliver sur eller rasende over, så er det et godt sted at starte. Det er en ret god drivkraft at være lidt rasende,« fortæller Signe Molde grinende.

I det firkantede glaskontor i et hjørne af DR Byen blinker de runde ivrige dådyrøjne stadig i takt med at snakken flyder, men onsdagen er også fyldt med andre gøremål. Signe Molde må naturligvis ikke løfte sløret for sine fremtidige planer, men om hun vil det eller ej, så sniger satiren sig nok ind på hende igen.