Lederen: Zap. Zap. Zap

Af Amalie Christina Klitgaard

Medieforbrugerne læser og ser i dag hen over nyheder, som brumbasser ubeslutsomt summer fra blomst til blomst efter den bedste nektar. Det er ikke nødvendigvis den mere dybdegående journalistik eller det kritiske interview, som rammer deres smag bedst.

Det er påstanden fra tidligere underviser på SDU Anne Lea Landsted. I debatindlægget ”Nedlæg Journalistuddannelserne” argumenterer hun for at skrotte bacheloruddannelsen i journalistik på SDU og DMJX. De studerende bliver ikke klædt på med den rette faglige ballast til at redde medieverdenen. En medieverden, som i kontrast til medieforbrugernes hurtige kliks, mere minder om en humlebien, der næsten ikke kan flyve.

Stramme deadlines, flygtige læsere og et aktualitetskriterie, som kræver ”NUheder” m for nyheder og sandheder. Det er ikke ligefrem noget, som styrker journalisters brug af den samfundsvidenskabelige metode og specialviden. Det er netop, hvad Anne Lea i sit debatindlæg efterspørger. Rettere sagt efterspøger hun specialiserede bachelorstuderende fra andre studier med en cand.mag. i journalistik – ikke generaliserede journaliststuderende.

For det første findes den mulighed allerede på SDU. For det andet ville deres viden sjældent blive brugt, da både medieverdenen og medieforbrugeren higer efter generalister og sensationalister – ikke kun specialister.

Dermed ikke sagt, at vi i samlet flok begynder at recitere ’We Don’t Need No Education’ alla Pink Floyd. For som Martin Krasnik tidligere har udtalt til Journalisten er en mere specialiseret viden vigtig for at kunne holde styr på politikerne. Om det omhandler at skære igennem Mette Frederiksens udenomssnak eller afsløre Eva Kjer Hansens flirten med Bæredygtigt Landbrug.

Viden er obligatorisk. Men hvad er viden værd, hvis ingen hører det? Det er derfor en falliterklæring, hvis bacheloruddannelsen i journalistik bliver nedlagt, hvor man netop lærer at målrette artikler, journalistikkens etiske historie og flere formidlingsformer. Måske burde den rettere nytænkes i skyggen af nye tider, hvor ens store viden og kendskab til videnskabelige metoder sjældent er mulige at benytte sig af.

Flere valgfag og dermed større selvbestemmelse over ens specialisering. Dét burde måske være næste skridt væk fra at uddanne en flok ens generalister. En reformation eller revolution af studiet – fedt, så kan vi snakke! Men at afvikle bacheloruddannelsen i journalistik er at acceptere problematikken i stedet for at håndtere den.

Måske er det også vigtigt, at vi som generalister vægter alle dele af samfundet lige højt – fra havnearbejderen til finansdirektøren, og ikke lader ens emnespecifikke bachelor bestemme ens konstruktion af næste artikel.

Måske er det også vigtigt, at nysgerrigheden for alle dele i samfundet holdes i ed gennem uvidenhed, da de dumme spørgsmål kommer herfra.

For i sidste ende er journalistens rolle ikke kun at agere jagthund for samfundet med snuden rettet mod Christiansborg, men også at agere talerør for ALLE borgerne. I sidste ende er journalistens rolle måske netop at være uvidende for at undgå at agere talerør for ens eget speciale- og interesseområde. I sidste ende er journalistens rolle så meget mere end at være specialister.

 

amalie.klitgaard@gmail.com