Gennemsigtighed skal forbedre Store Match Dag

Af Jens Jakob Kjær Hansen

I starten af september vedtog et enigt praktikudvalg en række ændringer af Store Match Dag. Det skete på baggrund af mange omfattende undersøgelser, der er lavet gennem de seneste tre år efter hver Store Match Dag, hvor de studerendes tilfredshed med dagen blev målt.

Rapporterne taler sit tydelige sprog: Der har været problemer med snyd fra nogle mediers side, og tilfredsheden med dagen lader generelt en del tilbage at ønske blandt de studerende, selvom den heldigvis er blevet bedre gennem tiden, når man sammenholder de syv rapporters resultater.

Faktum er, at flertallet af studerende fortsat ønsker, at Store Match Dag bliver ændret og mere gennemsigtig. Med dette mandat i ryggen er beslutningen om at ændre dagen blevet truffet.

Jeg synes, det er meget positivt, at praktikudvalget kunne enes om en løsning, da der er mange interesser på spil og meget delte meninger om, hvad der er det mest hensigtsmæssige system at have.

Ændringerne blev i en artikel i Journalisten lidt tabloidt bliver omtalt som “radikale”. En af dem er, at de studerende nu skal stå samlet i aulaen på Journalisthøjskolen, fremfor at stille sig foran døren ved det medie, de har som førsteprioritet. Tidligere har det skabt mange problemer, at medierne kører med mange forskellige regler mht. om studerende skal stå foran deres dør, eller om de skal vente på et opkald.

Det har resulteret i, at flere studerende har oplevet at miste deres drømmepraktikplads, fordi de ikke stod foran døren til deres førsteprioritet, men ventede i aulaen på et opkald, mens andre har mistet pladser, fordi de blev ringet op og kaldt hen foran en anden dør end den, de først stod ved. De endte så med at miste begge pladser, fordi 2.prioritetsmediet ikke ville vente den tid, det tog for den studerende at komme hen til deres dør, og det første medie i mellemtiden fandt en anden praktikant.

 

Jeg synes derfor det er meget glædeligt, at de studerende nu ligestilles, og dørcirkusset, hvor medier har haft deres egne ikke altid klart beskrevne regler, kan stoppe til fordel for ensartede procedurer, hvor medierne opsøger de studerende.

 

Den anden ændring handler om, at medierne må lave forhåndsaftaler med de studerende mellem åbent hus-ugen og Store Match Dag. Det lyder kontroversielt, men i realiteten betyder det, at de studerende får bedre tid til at lægge en plan, hvis de skulle være så uheldige ikke at få en forhåndsaftale og kontrakt med deres topprioritet i stedet for at skulle løbe forvildede rundt på DMJX på jagt efter en plan B.

 

Formålet med denne ændring er at skabe gennemsigtighed i systemet. Det medfører, at det på flere måder ikke kan betale sig for medierne at snyde. Laver et medie med fire praktikpladser fx ti forhåndsaftaler, vil de udstille sig selv, og de studerende vil – forudsat der er åbenhed om indgåede aftaler – kunne lægge andre planer.

 

Udfordringen er, at forhåndsaftalerne ikke er juridisk bindende. Ændringerne kræver derfor, at alle opfører sig hæderligt og sørger for at dele det med hinanden, når de har fået forhåndsaftaler i hus. Desuden bliver det vigtigt, at medierne og de studerende kommunikerer klart angående deres forventninger, og jeg vil opfordre til, at man ikke bryder forhåndsaftaler, der er indgået fra begge parters side.

 

Skulle en af parterne få et bedre tilbud i løbet af ugen, kan de måske ændre planer (ville dog personligt være varsom med det), men så må de for alle parters skyld under alle omstændigheder informere modparten og de medstuderende om det. Alt dette kan, hvis det praktiseres, bidrage til en kulturændring, hvor åbenhed bliver normen.

 

Enkelte har udtrykt frygt for, at de nye ændringer vil medføre endnu mere kaos, fordi medierne løber fra aftalerne. Det tror jeg ikke vil ske, fordi ingen vil få noget ud af det i sidste ende ud over at løbe højere risici. En analogi kan hjælpe til at forklare min pointe:

 

Lad os sammenligne Store Match Dag med en ishockeykamp. Lad os sige, at en spiller bryder reglerne ved at tage hjelmen af, fordi det giver en konkurrencefordel. Flere spillere gør derefter det samme med det resultat, at alle ender med at spille uden hjelme. Alle er nu lige, men ingen har konkurrence-fordele. Til gengæld er chancen for at blive skadet eller udgå – miste sin praktikplads – større for alle spillere. Det bliver med andre ord et tabespil, hvis de studerende eller medierne begynder at løbe fra aftaler. Derfor tror jeg ikke, hverken medierne eller de studerende har interesse i at øge risici, især når presset på begge parter i forvejen er så stort.

 

Jeg tror, de nye ændringer kan hjælpe til at gøre Store Match Dag bedre. Sjov bliver dagen desværre aldrig. Det er den ubekvemme sandhed. Ligesom det heller aldrig bliver sjovt at være arbejdsløs som nyuddannet og skulle søge arbejde. Men med de nye ændringer af Store Match Dag er jeg sikker på, vi kan tage lidt af presset og få dagen forbedret inden for de rammer, der er.

 

Og så må man huske, at det først er til april, at SDU’erne skal søge. Inden da er der en Store Match Dag til november, hvor der vil blive gjort erfaringer, som vil blive taget med, inden det bliver SDU’ernes tur, og her kan systemet måske forbedres yderligere.