Et brud med objektiviteten

Af Emma Rudbeck

Objektivitet. Et journalistiks æreskodeks. En norm, som journalister bliver målt og vejet på. En norm, som er forbundet med ærefrygt. Journalisterne må ikke træde udover objektivitetens kant, fordi så bliver man anklaget for subjektivitet. Hellere pakke meningerne væk og blot formidle dagens nyheder.

Mens flere vil argumentere for, at det er umuligt at opnå fuldkommen objektivitet, hvor man derimod hellere taler om tilstræbt objektivitet, fordi når du vælger en vinkel, så er du subjektiv. Når du vælger dine kilder, så er du subjektiv. Så hvem er denne helt igennem objektive journalist? I hvert fald ikke David Trads. Han har valgt at gå helt udover kanten og udfordre objektiviteten.

På CV’et kan David Trads blandt andet skrive chefredaktør på Information, Berlingskes udsendte i USA, underviser på Syddansk Universitet og politiskredaktør på Jyllandsposten. Nu har David Trads valgt at bryde med journalistikkens æreskodeks. Han har begravet den almindelige objektive journalist. I stedet han har tilføjet jobtitlen som holdningsbaseret journalist til CV’et.

I fire år fulgte David Trads på hælene af Dansk Folkeparti på Christiansborg. Målet var at skrive en kritisk bog om partiet. Med en følelse af større og større frustration kvittede han efter 11 år som almindelig journalist objektiviteten. Det var ikke længere nok bare at videregive informationen.
– Jeg synes i stigende grad, at det var vanskeligt bare at holde sig til at skrive, hvad først A sagde, og så hvad B sagde i stedet for at trække det skarpere op, fordi jeg selv synes, at jeg var mere inde i sagerne.  Det var frustrerende. Derfor oparbejdede jeg en lyst til selv at komme frem med, hvad jeg mente.

Når David Trads har valgt at lukke op for meningsposen, så balancerer han på et knivsæg mellem at være  politisk kommentator og på at være politiker.

– Det, der er forskellen på mig og en typisk politiker, eller en anden debattør, er, at mine kommentarer i reglen er fyldt med informationer, som jeg har fået fra skriftlige eller mundtlige kilder, siger David Trads.

Derfor siger han rungende ’ja’, da han bliver spurgt, om han stadig er journalist. Han laver research, og han tjekker fakta. Hvis fakta ikke er korrekt, så skal han rette dem ligesom alle andre journalister. Han har blot tilføjet et ekstra lag – sine egne holdninger. Så nu er der ingen kære objektivitet at gemme sig bagved.
­- Det er lidt ligesom fodbold. Når man er almindelig journalist, så er der ingen modstandere. Når du bliver til sådan en som mig, der har holdninger, så er der fuld af modstandere, der forsøger at tackle og skubbe dig. Det er meget nemmere at være journalist, siger David Trads.

Objektivitet i forklædning 

Det er ikke kun modstandere, der spænder ben for David Trads. Selv egne holdkammerater langer ud efter ham. Rundt omkring på de sociale medier ser han, at kollegaer i mediebranchen kalder sig objektive, mens de selv ytrer sig nedværdigende om den holdningsbaserede journalist. Netop ærligheden omkring, at man er subjektiv, er vigtig for David Trads.

– Jeg synes, at det er vigtigt, at brugeren kender det holdningsmæssige udgangspunkt. Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at jeg har et udgangspunkt, når de læser noget, jeg har skrevet, siger David Trads og giver et eksempel.

-At jeg for eksempel hellere ville have haft, at den tidligere regering sad stadigvæk. Det kan ikke være nogen hemmelighed, når man læser, hvad jeg har skrevet, men der er andre, som forsøger at hemmeligholde meninger og alligevel prøver at smyge det. Det synes jeg ikke, er helt ærligt.

David Trads er subjektiv. Det står han ved, men det tog lang tid før, at subjektiviteten blev en del af hans jobbeskrivelse. At de fleste journalister skal være objektive, er David Trads overbevist om. Men der må gerne være få, som laver journalistik baseret på egne holdninger. Til de journalister, som vil være en del af de få, har han et råd med på vejen.

– Hvis man har den drøm om, at man gerne vil være lige som mig – det er der jo nogen, der har – så tag en god lang periode, hvor man sætter sig rigtig godt ind i tingene, inden man begynder at mene noget om det.