Næste generation af sportsjournalister bør ikke være bekymrede

Foto: Agnete Schilichtkrull

Der skal reflekteres i dansk sportsjournalistik. Det mener formanden for foreningen Danske Sportsjournalister, Andreas Kraul, efter den kontroversielle sag om sportsjournalisten Michael Qureshi, der i en årrække har opfundet kilder og citater.

Af Navid Molaaghaei

I starten af december 2015 vågnede danske sportsjournalister op til et stort chok. Michael Qureshi, en velanset fodboldjournalist fra Ekstra Bladet, som bl.a. også har været ansat på BT, var blevet bortvist fra sin arbejdsplads for ”uacceptable arbejdsmetoder”, ifølge en pressemeddelelse fra avisen selv.

I programmet Onside på TV3+ kunne man blandt andet afsløre, at nogle af de spanske sportsjournalister, som Qureshi har citeret, slet ikke fandtes i sportsavisernes arkiv. Qureshi publicerede desuden et interview med S.S.C. Napoli-stjernen Gonzalo Higuain, der spredte sig i internationale medier, hvilket førte til en officiel meddelelse fra den italienske klub, hvor de slog fast, at interviewet aldrig havde fundet sted.

Næsten fire måneder senere med en politianmeldelse af Qureshi og mindst 287 tilbagetrukne artikler, ser Andreas Kraul, sportsjournalist hos DR og formand for Danske Sportsjournalister, tilbage på skandalen.

»Det har påvirket os meget. Jeg har hele tiden slået et slag for, at sportsjournalistik er meget bedre end sit rygte. Derfor er det ekstra ærgerligt med sådan en sag her, som giver et argument til dem, der siger, at det er noget typisk for sportsjournalister, hvilket er svært at argumentere imod, fordi det er foregået, det her med Qureshi,« siger han.

Sagen giver anledning til refleksion
Andreas Kraul, der er uddannet journalist i 1999 ved Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, vælger dog at se fremad og prøver at få det bedst mulige ud af situationen.

»Det vil aldrig nogensinde være en positiv ting, men når det nu er sket, så er vi på en eller anden måde nødt til at få det bedste ud af situationen. Hvordan undgår vi, at det sker igen, og hvad kan vi lære af det? Det skal vi spørge os selv om,« fortæller Andreas Kraul og forstætter: »Det har virkelig givet anledning til noget refleksion.«

Og tid til refleksion har der netop været hos de danske sportsjournalister. Efter sagen startede, valgte Danske Sportsjournalister at holde et etikmøde, hvor der er blevet talt om de udfordringer, man møder som sportsjournalist, og ved Sportsjournalisternes Dag blev sagen debatteret meget.

Andreas Kraul lægger heller ikke skjul på, at sagen er det, der i den seneste tid er blevet talt mest om i det sportsjournalistiske miljø:

»Det er virkelig blevet debatteret, det her. Både på officielle begivenheder, men også hver gang kollegaer har mødt hinanden på stadioner og i håndboldhaller. Det har jo været samtaleemne nummer ét.«

Ifølge Andreas Kraul har man på Michael Qureshis tidligere arbejdspladser sat nogle nye standarder for deres praksisser, men den øgede opmærksomhed gælder også for landets andre sportsjournalister, fortæller han.

»Generelt i branchen tror jeg, at det her lige har været med til at skærpe nogle interne procedurer. Hvis der optræder tre udenlandske navne i artiklen, så siger man lige, hvem det er, og hvor det kommer fra.«

Hvorfor tror du, Michael Qureshi har gjort det her?

»Det er kun gætværk, men det må have noget at gøre med, at han igennem mange år har haft en praksis med at gøre det. At han har opfundet noget på et tidspunkt og så overbevist sig selv om, at det næsten var lidt rigtigt.«

Ingen grund til bekymring
Hvis man tager sig en tur på Medietorvet ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, kan man godt mærke, at sportsjournalistik er et populært felt. Men hvis nogle af de kommende sportsjournalister er blevet bekymrede for den branche, som deres fremtid ligger i, så mener Andreas Kraul dog bestemt ikke, at der er nogen grund til bekymring.

»Jeg synes absolut ikke, at de bør være bekymrede. De skal være spændte, ambitiøse, og så skal de være klar til at knokle. Der bliver ikke forventet andet af dem, end at de skal lave god journalistik. Hvis man kommer ud efter at have været i praktik som sportsjournalist, så er man de fleste steder en stor del af den daglige rytme. Uanset hvad man skal ud og lave efterfølgende, så er det ikke dårligt at have været i praktik som sportsjournalist,« siger Andreas Kraul.

Vejledning i at undgå plagiat er en god idé
Efter de seneste plagiatsager i dansk journalistik er professor Peter Bro fra Center for Journalistik på SDU gået ind i et samarbejde med landets andre journalistuddannelser samt Dansk Journalistforbund og Danske Medier for at lave en guide til, hvordan man skal undgå plagiering. Og det er en god idé, mener Andreas Kraul.

»Jeg er generelt for at jo mere uddannelse og jo mere viden, desto bedre. Så det ville jeg egentlig synes var et godt tiltag. Der er gråzoner, hvor man tænker, hvor meget tekst man må bruge af noget, før det er plagiat. Så det er en fin viden at have med sig som journalist, ligesom det er godt at kende straffeloven og offentlighedsloven,« siger Andreas Kraul. Han står fast ved, at der ikke bør skelnes mellem sportsjournalistik og journalistik:

»Jeg har jo det her mantra med, at der ikke skal være forskel på sportsjournalister og journalister. Sportsjournalister er journalister, der beskæftiger sig med sport.«

Til spørgsmålet om, hvordan fremtiden for dansk sportsjournalistik ser ud, er Andreas Kraul ikke et sekund i tvivl:

»Den ser god ud. Der er så mange dygtige unge sportsjournalister. Man kan sige, at der generelt i journalistbranchen er hårde vilkår, men det er ikke mangel på dygtige sportsjournalister, der kommer til at plage os.«

 

namol15@student.sdu.dk