Guide: Bliv professionel børnenyhedsformidler

Illustrationer: Ditte-Marie Bindesbøll Schov

»Journalistik til børn er vigtigt, fordi børn rammes af nyheder i lige så stor grad som voksne gør. Men fælles for nyhederne er, de alle er målrettet voksne. Vi på Kids’ News laver nyheder, der rammer børn,« siger Kids’ News’ redaktør Jonas Stenbæk Christoffersen.

Af Caroline Rødgaard Bjelke

Jonas Stenbæk Christoffersen vidste ikke meget om journalistik til børn, før han sad som redaktør på Berlingskes børneavis Kids’ News. Til dels fordi nyhedsformidling til børn er ganske nyt i Danmark, til dels fordi børn ikke er en målgruppe, man lærer meget om på journaliststudierne. Men han var ikke uden erfaring på nyhedsområdet, da han forinden Kids’ News i 11 år havde lavet nyheder til voksne på Berlingske Tidende. Jonas Stenbæk Christoffersen startede altså fra bunden med børneformidling, men med denne lille guide – med Kids’ News som forbillede – behøver I ikke at gøre det samme.

1) Udvælgelse af nyheder
Berlingske Kids News har siden 2014 formidlet emner som krigen i Syrien, angrebet på Charlie Hebdo og nu også valgkampen i USA. Det er komplekse emner, men det er også emner, som børnene i forvejen hører en smule om. Og det er disse emner, Berlingske Kids’ News ser som deres pligt at forklare for børnene.

Et vigtigt sjette nyhedskriterium i journalistik til børn er nemlig, at det er noget, folk snakker om:

»Særligt ved store emner som angrebet på Charlie Hebdo eller Krudttønden, hvor alle snakker om det, siver det ned til børnene, og her er det vigtigt at forklare dem, hvad det er, der er sket, så det ikke vokser sig større i deres hoveder, « siger Jonas Stenbæk Christoffersen.

Børnejournalistikkens opgave er derfor ikke at bringe nye og sensationelle nyheder, men at forklare de store nyheder, som allerede fylder i det offentlige rum – i børnehøjde. For at vide hvad børnene ved eller ikke ved, har Berlingske Kids’ News tæt kontakt med en række lærere og børnejournalister, som de jævnligt ringer til. Udover dette er det også vigtigt at formidle gode og spændende nyheder videre til børnene, så de ikke får det indtryk, at verden er et farligt sted at være.

2) Børn i centrum
De almindelige nyhedskriterier gælder dog stadig, og ved valg af kilder er det især vigtigt med identifikationen. Børn spejler sig i andre børn. Derfor er det vigtigt at få børn til at fortælle om deres oplevelser:

»I en af vores aviser har vi skrevet om den væbnede oprørsgruppe FARC i Colombia. Her valgte vi at tale med et barn i Colombia, fordi de kan sætte ord på det, vores læsere tænker,« fortæller Jonas Stenbæk Christoffersen.

Selvom det ikke er storpolitiske tanker, børn gør sig, er det vigtigt at tage disse tanker seriøst. Om det så er, hvordan børnene har det i Columbia, eller om det stadig er sikkert at flyve efter Tyrkiet skød Ruslands fly ned. Eller om det bare er, hvorfor politikere er så kedelige.

3) Vær konkret – det er børn
Inden børneavisens fødsel talte redaktionen med et utal af lærere og fagfolk fra blandt andet UNICEF og Børns Vilkår for at blive klogere på, hvordan man taler med børn om voldsomme emner:

»Noget af det vi lærte var, at børn er meget faktuelt funderede. Deres spørgsmål er meget konkrete, og derfor skal man gå meget nøgternt til værks,« forklarer Jonas Stenbæk Christoffersen.

Det vil sige, at ved for eksempel et terrorangreb beskriver de, hvad der er foregået – helt konkret. Det faktuelle hændelsesforløb, klokkeslæt samt den præcise lokation, men de store malende beskrivelser overlader de til voksenaviserne: »De malende beskrivelser vokser hurtigt ud af proportioner i børns hoveder, fordi de allerede har så levende en fantasi. De behøver ikke blive hjulpet på vej, « fortsætter redaktøren.

4) Alt skal forklares
»Vi går som udgangspunkt altid ud fra, at vores læsere ikke kender kontekst og baggrund for vores historier,« fortæller Jonas Stenbæk Christoffersen.

Modsat voksenaviser, hvor man hverken må blive for intern eller fordumme læseren, skal man i børnejournalistik aldrig gå ud fra, at læseren ved noget på forhånd. Det vil sige, at hver gang en artikel handler om terror, så beskriver man også, hvad terror er. Og hvis der i næste uges udgave også er en artikel, der handler om terror, så beskriver man ordet og begrebet igen.

Udover det skal man heller ikke gå ud fra, at læseren kender til tidligere begivenheder. Det kan lyde simpelt. Men da man i Kids’ News skulle forklare angrebet på Charlie Hebdo, skulle både ytringsfriheden forklares, Muhammed-tegningerne på Jyllandsposten skulle forklares, og så skulle det forklares, hvorfor Charlie Hebdo angrebet fyldte mere i medierne end Boko Haram-angrebet i Nigeria.

5) Hjælp dem videre
Ved særligt voldsomme historier har Kids’ News valgt at have et element med, som kan hjælpe børnene videre. Det kan bl.a. være en ‘Q&A’ med en person fra UNICEF eller Børns Vilkår med direkte citater, en beskrivende boks eller spørgsmål, som kan være en god idé at stille sin mor og far, hvis man ønsker at tale om det. På den måde kan de bedre slippe historien efterfølgende og slippe de dystre tanker, de måtte sidde med.

 

caroline@bjelke.dk