Fodbold forener far og søn

Illustration: Josefine Nygaard Hummelsmose

Af Rasmus Porsman Hansen

Bag ved mig sidder en tilskuer, som sitrer af ren begejstring og nervøsitet. Nok mest nervøsitet. Han har under kampen gentagne gange vist mig sin oddset-kupon, hvor han har spillet hjemmeholdet til at vinde præcis 7-0. Da han viser mig kuponen i starten af kampen, tænker jeg, at han er rablende gal. Jeg skulle dog blive klogere. For at vende tilbage til nervøsiteten, så resterer der seks minutter af kampen, da stillingen er 7-0 efter en vanvittig kamp. Jeg kunne ikke fatte det. Det kunne manden med kuponen nok heller ikke. Han begynder at råbe og gestikulere, at nu må der altså ikke scores flere mål i kampen. Kampen dør hen og den rablende gale mand, vinder på sin rablende gale oddset-kupon. Han er smurt ind i et inferno af glædesrus.

Dette var en af mine første fodboldoplevelser på et stadion. Jeg blev bidt af det. Tænk, at et boldspil gjorde en mand så glad. Ovenstående episode er for mig, hvad fodbold og den evige uforudsigelighed kan. At indfri håb, drømme og historier som aldrig vil dø, og som ikke vil kunne fortælles smukkere end indenfor kridtstregerne.

Jeg er fra en familie, hvor der bliver kvitteret med buh-råb, hvis en fødselsdag bliver lagt på en kampdag. Som lille så jeg altid fodboldkampe i fjernsynet sammen med min far. Vi fulgte Brøndby og Liverpool. Min far brokkede og bandede sig altid over spillerne. Lige meget om de vandt eller tabte. Jeg sad nok og grinte lidt af ham i baggrunden. Men som årene er gået, har jeg fået en forståelse for, hvorfor og hvordan fodbold kan få dig helt ned under græsset og helt op over tribunen.

Dengang fodbolden var umoderne
Min far fortæller ofte om de gamle dage. De gode gamle dage. Dengang hvor moderne fodbold var et fremmedlegeme, pengene mindre og foreningslivet højtlevende. Dengang fodbolden var umoderne. For at forstå, hvordan fodbold var dengang, har jeg sat Discoverys fodboldkommentator Morten Bruun i stævne.

»Jeg tror, at vi husker, at der var en anden magi over fodbolden, fordi det ikke var så tilgængeligt dengang, som det er i dag. I dag bliver det kastet i hovedet på os. Der er ikke den kamp eller liga, vi ikke kan følge.«

Morten Bruun pointerer, at han skal være den sidste til at kritisere den store tilgængelighed af fodbold, vi har i dag, da han netop lever af at kommentere de mange kampe. Men han husker stadig tilbage på en fodboldtid, der var helt anderledes, end den vi ser i dag.

»Vi kunne overtale min far til at køre os på Vejle Stadion. Dengang blev alle kampene spillet samtidig. Og så kom de andre resultater op på en tavle, der var sat op af håndkraft. At nu var Ikast for eksempel kommet foran mod AaB,« fortæller Morten Bruun og fortsætter.

»Det er lige omvendt i dag. Mediebilledet var så anderledes dengang og resultaterne kunne man først læse i avisen dagen efter. Tipsfodbolden var højdepunktet, da det begyndte at blive sendt i 70’erne.«

Sådan er det ikke mere. Men er det skidt, at den moderne fodbold indbefatter forskellige kamptidspunkter og mere tilgængelig information?

Det er min romantikersjæl og passionsild i tvivl om. Men jeg hælder mest til, at mere fodbold og mere tilgængelig fodbold ikke er en skidt ting. Så længe at det ikke havner i de forkerte hænder, hvor passionen og kærligheden til spillet ikke er førsteprioritet.  Det tror jeg også, at min far vil være tilbøjelig til at give mig ret i. Det er netop fodboldromantikerens drøm at kunne se fodbold når og hvor som helst. Det er også en forudsætning for, at vores favoritklub kan opretholde en forretning og en økonomi, der kan sikre klubbens overlevelse. Det smukke spil skal huske sine rødder og forudse sin fremtid. For i fodbolduniverset er sund forretning og rationelle økonomiske indsprøjtninger en sjældenhed. Nærmere en illusion. Penge og kærlighed sker sjældent med hjernen; men med hjertet. I hvert fald i sportens verden.

Magiske grå siloer
Fodbolden besætter dig. Det starter som en forelskelse og senere et kærlighedsforhold, hvor bølgerne indimellem går højt.

Det er et forhold, som du arbejder på og en kærlighed til spillet, som du deler med andre. I mit tilfælde en kærlighed og passion, jeg har delt med min far. Han gjorde mig den kæmpe tjeneste at vise mig fodbolden og dens skøre univers.

Vi kan bruge timer og dage på at rejse rundt og se på fodboldstadions. Turene har været mange og vejene kringlede. Fra Stadio Friuli i Udine til senest Volksparkstadion i Hamburg. Selvom der ikke er kampe i gang, og det bare er grå betonsiloer, er det magisk. Vi ved, at det er her, at drømme lever og legender fødes. Men vi gør det ikke kun for fodboldens skyld. Vi gør det for hinandens og vores forholds skyld, og fordi mange af de store oplevelser mellem min far og jeg bliver skabt gennem spillet på grønsværen. Fodbolden forener os og udligner aldersforskellen. Moderne fodbold eller ej. Fodbold holder min far og jeg sammen, når intet andet kan.

 

rasmh15@student.sdu.dk