Praktik i udlandet åbner nye muligheder

Illustration: Caroline Bjelke

For mange er praktik lig med panikdag, men sådan behøver det ikke at være. Journalist Anders Kristensen søgte i 2015 en praktikplads på den danske ambassade i Beijing, og det halve år har modnet ham og ændret hans syn på branchen.

 

 

Af Yasemin Schilling Øzkir

Måneder bliver til uger, og uger bliver til dage. Den famøse og altoverskyggende panikdag nærmer sig med hastige skridt. Inden længe skal flere hundrede håbefulde journaliststuderende modtage de opkald, som giver svaret på, hvor i landet det kommende år skal tilbringes og hos hvilket medie.

Den oplevelse undgik 25-årige Anders Kristensen, da han i januar 2015 valgte at søge en praktikplads på den danske ambassade i Beijing. Forinden havde han arbejdet seks måneder hos Carlsberg, men denpraktikplads udløb i sommeren 2015. Derfor manglede han fortsat et halvt års praktik. Hvordan de sidste seks måneder skulle udarte sig, havde Anders gjort sig mange tanker omkring:

”Jeg havde overvejet, hvilken retning jeg gerne ville gå arbejdsmæssigt. Jeg ville egentlig gerne prøve et dagblad, men jeg havde ikke rejst i mit sabbatår, og jeg vidste, at der var ordnede forhold på en ambassade,” fortæller han.

Selvom det var en stor beslutning for den dengang 22-årige Anders Kristensen, så valgte han at søge sidste del af sin praktik 7300 kilometer væk fra sine vante og trygge omgivelser, og det er ikke et tilfælde, at det netop blev Kina.

”Jeg tænkte, at hvis jeg skulle rejse ud i praktik, så skulle det være så tilpas langt væk, at det blev en stor oplevelse. Og ambassaden i Kina er samtidig den største, som Danmark har ude i verden. Det tiltalte mig, og så havde jeg hørt fra tidligere praktikanter, at de fik vildt meget ansvar”, siger han.

Hjemme i Danmark havde Anders Kristensen ellers hørt flere skræmmehistorier fra udlandet, og han frygtede derfor, at han ville blive sat til at hente kaffe i et halvt år. Frygten blev hurtigt manet til jorden, da han først var kommet derned, for arbejdsopgaver var der nok af, og praktikanterne skulle hele tiden holde sig opdateret på, hvad der skete i Danmark.

”Jeg skrev for eksempel en historie om, at Danmark havde slået verdensrekorden i produktionen af vindenergi, og det hjælper på det brand, som Danmark allerede har i Kina. De er generelt interesserede i grøn energi. Generelt skulle jeg hele tiden vinkle små historier, som interesserede kineserne”.

Lærer sig selv at kende   

Selvom hverdagen var travl, og Anders Kristensen fik mange arbejdsopgaver som praktikant, gav opholdet i udlandet ham også udfordringer på det personlige plan. Først var sproget en barriere, men med tiden blev det afstanden til de nærmeste, som skulle overvindes:

”Det var hårdt, at tidsforskellen gjorde det svært at have kontakt til mine venner og familie derhjemme. Og det har gjort mig bevidst om, at selvom jeg gerne vil arbejde i udlandet igen, så skal det være inden for en rimelig tidszone,” fortæller han.

Men selvom tidsforskellen gjorde det svært at holde kontakten med dem derhjemme, så er netop afstanden til de nærmeste, en af de ting som Anders også ser tilbage på som noget af det vigtigste ved selve opholdet i udlandet. Han mener, at det var med til at gøre ham helt voksen.

”Jeg troede egentlig, at jeg var voksen. Så stod jeg der som 22-årig, og ingen kunne engelsk, men jeg var alligevel nødt at kunne tage en taxa, og her kunne jeg ikke bare ringe hjem til min mor.”

Udover den personlige udviklingsom udlandspraktikken har ført med sig, så har det halve år også gjort, at Anders ser mere klart på den danske dækning af udenlandske begivenheder- særligt i de dele af verden, som journalister ikke kender lige så meget til:

”Den dækning, der er af Kina, den er meget mere kritisk end, hvordan Kina egentlig er. Måske er jeg lidt biased, men danske medier er næsten overkritiske i forhold til, hvordan det forholder sig,” fortæller han og peger blandt andet på, at kineserne ikke er så undertrykte, som de danske medier ellers udtrykker det.

Ikke en plan B

Anders Kristensen er i dag færdiguddannet journalistog arbejder i presseafdelingen hos Danske Spil. Selvom han altid havde forestillet sig at sidde på et dagblad, så har han fundet sig godt tilrette i den mere kommunikative del af faget. Det mener han generelt, at journaliststuderende skal turde at kaste sig ud i, når de søger deres praktikpladser.

”Jeg forstår godt, at man gerne vil de store dagblade, men jeg tror også, at man skal turde søge bredt, selvom det nok er en kliché. Overvej kommunikationspladserne. Jeg har selv været i Carlsberg, hvor jeg lavede journalistisk stof. Der var så godt nok ikke mere end 100-150 læsere, men det er nogle af de mest kritiske af slagsen., fordi de er så dedikerede. Og så lavede jeg kommunikativt arbejde i Kina. Begge dele har lært mig meget,” fortæller han.

Generelt mener han ikke, at der er nogen grund til at lade sig begrænse i sin praktiksøgning, selvom de velkendte og veletablerede medier er nærliggende at søge som det første. Særligt mener han, at praktik i udlandet bør være med i overvejelsen hos langt de fleste praktiksøgende journalister:

”Det er uvurderligt at få indblik i en helt anden kultur- særligt som journalist. Vi skal leve af at beskrive verden.Så får man muligheden for at udforske den, så gør det. Man behøver ikke se det som en plan B.”