Over muren i Kina

Illustration: Caroline Bjelke

 

Af Bjarke Hammer Skov

I mange vestlige lande har pressen en stærk vagthundetradition. Et af de lande, der derimod indtager en af sidstepladserne på Reporters Without Borders’ årlige pressefrihedsindeks, er Kina. Ganske vist optræder den kinesiske presse ofte som det regerende kommunistpartis forlængede arm, men billedet er dog mere nuanceret.

En række emner er særligt følsomme. Emner, der vedrører de kronisk-urolige regioner Tibet og Xinjiang, der begge ligger i det vestlige Kina. Den journalistiske dækning af disse områder har ofte karakter af ren og skær propaganda. I selve Xinjiang-regionen tager myndighederne fra tid til anden meget gennemgribende midler i brug. Myndighederne blokerer ikke kun bestemte hjemmesider og bestemte søgeord, men trækker i stedet bogstaveligt talt stikket til internettet.

Andre gange foregår censuren mere indirekte. Senest er den sydkoreansk ejede supermarkedskæde LOTTE havnet i en regulær shitstorm i en strid om salg af ejendomme i Sydkorea, som USA’s militær vil bruge til opstilling af et missilskjold. Amerikanske kilder hævder, at missilskjoldet udelukkende er rettet mod Nordkorea. Kineserne frygter derimod, at missilskjoldet kan rettes den anden vej. Striden har fået vrede kinesere i hobetal på gaden og indtil videre medført, at omtrent 80% af LOTTE-supermarkederne i Kina er lukket. Striden falder belejligt, idet den fjerner fokus fra andre og mere borgernære problemer som eksempelvis den voldsomme luftforurening.

Kritiske internetbrugere i Kina har dog ingen problemer med at forcere The Great Firewall, som Kinas regering bruger til at blokere for følsomt materiale på internettet. De installerer en såkaldt VPN, og får på den måde adgang til kritisk journalistik fra udlandet og andet materiale, der normalt er blokeret. Derfor var det særligt pinligt, da en af hovedarkitekterne bag ”The Great Firewall” selv var nødt til at bruge en VPN for at få adgang til en blokeret hjemmeside, da han i april holdt et oplæg på et universitet i det nordøstlige Kina.

Når alt dette er nævnt, bliver der så overhovedet lavet kritisk og uafhængig journalistik i Kina? Det gør der faktisk, selvom det ikke er meget. Især The Sinica Podcast er sluppet afsted med kritik af følsomme samfundsforhold, selvom det er optaget i det centrale Beijing. Den slipper igennem censurens nåleøje af den simple grund, at den er engelsksproget.

Læs mere her:

http://shanghaiist.com/2016/04/06/fan_binxing_uses_vpn_great_firewall.php

https://rsf.org/en/china

https://freedomhouse.org/report/freedom-press/2016/china