DR’s første Afrika-korrespondent: ”Det er en personlig udfordring at dække Afrika”

Privatfoto

I december 2016 blev journalist Søren Bendixen udnævnt som den første Afrika-korrespondent i Danmarks Radios historie. En stilling han i mange år havde drømt om og kæmpet for. Det krævede hårdt arbejde at komme dertil, og det er ikke blevet nemmere nu. Der er nemlig mange udfordringer ved at dække et så stort kontinent som Afrika.

 

 

Af Nanna Nybro Hansen

Søren Bendixens interesse for udenrigsjournalistik startede helt tilbage i studietiden på journalisthøjskolen. Her skrev han hovedopgave om flygtninges muligheder for at vende hjem til Bosnien. En krig der på dette tidspunkt lige var slut.

Efter studietiden sprang han på hovedet ud i mange journalistiske projekter. Han lavede bl.a. en del dokumentarer for TV2, inden han til sidst fik foden indenfor hos udenrigsredaktionen i Danmarks Radio. Her prøvede han blandt andet kræfter med at være udenrigskorrespondent i Asien og senere som redaktør på udenrigsmagasinet ’Horisont’. I december sidste år fik han stillingen som Afrika-korrespondent.

”Hårdt arbejde og en god portion held,” var ifølge Søren Bendixen, hvad det krævede at nå dertil.

Et slag for Afrika

Søren Bendixen har beskæftiget sig med det afrikanske kontinent i cirka 10 år og været på adskillige rejser dertil. Det har derfor i lang tid været hans drøm at reportere fra Afrika. Siden han startede på udenrigsredaktionen, har han kæmpet for netop den jobfunktion, han har fået i dag.

Interessen for Afrika er opstået ved en forundring. Han finder det store kontinent interessant, da der er så mange ting, som han ikke forstår:

»Jeg synes, at det er interessant at slå et slag for de ting, som kan være svære at sælge i et galoperende medielandskab, hvor det kan være svært at få Asien og Afrika på landkortet,« siger han.

Søren Bendixen kender ikke den konkrete grund til, at det netop er nu, at stillingen i Afrika er blevet oprettet. Han er dog ikke i tvivl om, at den store migration, der kommer fra Afrika, har været medvirkende til at sætte Afrika på mediernes verdensbillede. Medierne tenderer til at favorisere nyheder, der skaber stærk identifikation. Jo længere vi kommer væk fra Danmark, jo vanskeligere bliver det for læserne at relatere til. Derfor kan det være svært at få de afrikanske nyheder frem i mediebilledet.

Søren Bendixen ser det derfor som en personlig udfordring og er glad for, at DR har valgt at få en Afrika-korrespondent:  

»Det synes jeg også, at man skulle have haft tidligere, men det er ikke det samme som, at man skal tæppebombe Danmark med nyheder fra Afrika. Det er ikke realistisk,« understreger han.

Udenrigskorrespondent med bopæl i DK

Selvom Søren Bendixen er korrespondent i Afrika, bor han stadig i Danmark. Dette har medført en del løftede øjenbryn, men han forklarer, at der er forskellige grunde til det. Blandt andet er indenrigsflyvning inden for kontinentet relativt besværligt. Hvis han bosatte sig i et afrikansk land, ville han ofte skulle flyve væk fra kontinentet for at komme til et andet sted.

Der er dog også ulemper ved, at han bor i Danmark, da de afrikanske historier ikke findes i baghaven. Derimod har han let adgang til redaktører i DR byen og kan herved lettere sælge sine historier. På denne måde er den danske bopæl både en god og en dårlig løsning.

»Jeg opererer altid ud fra, at man skal glæde sig over, hvad der kan lade sig gøre og lade være med at tænke på, hvad der ikke kan,« siger Søren Bendixen.

På afrikanske eventyr 

Jobbet som Afrika-korrespondent er stadig ganske nyt for Søren Bendixen. Han er lige kommet hjem fra en rejse til grænsen mellem Sydsudan og Uganda. Den årlige rejsetid er på nuværende tidspunkt svært for ham at estimere, men han vil skyde på, at der vil være cirka 90 rejsedage om året.

Han rejser altid med en fotograf og nogle lokale kendte, som kan hjælpe dem med det lokale kendskab. Der er dog en del udfordringer ved at dække kontinentet.

En af komplikationerne er, at Afrika er kæmpe stort. Derfor ligger de mange historier ikke rundt om hjørnet:

»Uanset om du bor et eller andet sted i Afrika, eller du bor på Amager, kan der være rigtig langt ud til de historier, og det kan være relativt kostbart,« forklarer han.

Redaktøren skal således overbevises om, at det er så god en historie, at det er vigtigt at rejse 25 timer i en retning for at få fat i den.

»Så det er ikke bare at pakke tasken og smutte ud af døren,« forklarer han.

Udover det er der også visumregler, og det er generelt blevet besværligere at agere journalist på kontinentet, da myndighederne flere steder holder øje med, hvad journalisterne foretager sig. Ligeledes er der også et sikkerhedsmæssigt hensyn, der skal tages. Flere områder i Afrika er præget af stor uro, og han vil nødigt ende ud i samme situation, som da han tilbage i 2008 blev stoppet af børnesoldater i junglen i det østlige Congo. Et scenarie han selv beskriver som ’rimelig scary’.

Hårdt arbejde og point på kontoen

Som korrespondent på DR bruger man meget af sin arbejdstid på at sætte sig ind i sit stofområde. Derudover skal man levere formater til bl.a. online, radioavisen og TV-avisen. Søren Bendixen laver nogle gange også længere formater som fx Horisont.

»Man laver hele paletten af historier, så du skal være rimelig stærk i alle de platforme, DR har,« siger han.

 Søren Bendixen mener ikke, der er en bestemt opskrift på at blive korrespondent, da folk kommer fra mange forskellige baggrunde. Én ting ved han dog, at det kræver. Hårdt arbejde.

»Man skal virkelig have nogle point på kontoen,« siger han.

Og selvom jobbet som korrespondent ikke er noget, man kommer sovende til, har Søren Bendixen alligevel et lille råd til dem, der går rundt med en sommerfugledrøm i maven om en dag at blive korrespondent:

»Man skal udover stepperne, mens man er ung. Det handler om at gøre en masse vilde ting, som man muligvis ikke bliver rig af, men rig af erfaring på.«