LEDER: Fake news på sociale medier

Foto: Jason Howie, Flickr

 

Af Alexander Berg Jensen

Det er ikke første gang, vi gør os bekendt med begrebet falske nyheder. »Lügenpresse« var et fænomen i Nazi-Tyskland: et udtryk der ofte blev brugt af nazisterne mod den del af pressen, de vurderede til at være illoyale over for Adolf Hitler og hans parti. De fleste er i dag bekendt med begreberne ‘alternative fakta’ og falske nyheder. Sidstnævnte begreb er desuden blevet trykt sort-på-hvidt, som et defineret ord i Collins Dictionary. Præsident Trump har for længst døbt mange mainstream-medier i USA for værende ‘fake news’, og yderligere bliver han ved med at anklage dem for at fabrikere løgnehistorier om ham, i en gelinde strøm af tweets.

Det har kolossale – og skræmmende – konsekvenser for medierne. Ifølge mange millioner af amerikanere skraber mediernes troværdighed bunden ad infinitum. Medier, der arbejder med kilder, dokumentation, reel fakta, etc., bliver erstattet af historier og reelt falske nyheder, der florerer på de sociale medier. Det fortæller en artikel i The New York Times. Artiklen fortæller os blandt andet, at flere er tilbøjelig til at få deres information via de sociale medier. Og når folk surfer rundt på Facebook, Twitter, Tumblr eller andre sociale medier, kan der opstå en tilbøjelighed til, at folk glemmer at få deres kritiske sans med i bagagen. Oftest, når de ser et såkaldt meme, et billede eller en video, uden dokumentation, så bliver historierne taget for gode varer. Særligt, hvis historierne er sensationsprægede, prikker til din politiske overbevisning eller sparker dig lige i følelserne. Der tages ikke hensyn til, hvem afsenderen er eller om der er blevet anvendt nogle kilder som belæg på historien. Det er selv de største skeptikere med et stærkt, kildekritisk filter, som kan falde i fælden.

Historierne, der bliver lavet, har ofte henblik på at skabe en dagsorden med et skjult (politisk) budsskab. Med likes, re-tweets og delinger, kan disse falske historier sprede sig ud over det virale landsskab som en misinformations-orkan, der synes umulig at stoppe. Det er ikke kun et amerikansk problem, det er verdensomspændt problem, tør jeg godt at påstå. DSB blev i juni ramt af en regulær shitstorm efter, at en falsk profil på Facebook skrev i store, teatralske vendinger, at en ’surmulende’ togkontrollør havde givet en ‘hjælpeløs’, ældre kvinde en bøde. En historie, der blev delt over 10.000 gange. En historie, ingen reelt set vidste om var sand. Afsenderen var en falsk profil. Hvordan kan vi vide, at forløbet var så dramatisk, som der blev beskrevet? Det er et billede, og kun ét billede, vi har. Historien kunne have været vinklet positivt. Eller været en løgn. Men grundlaget for den altoverskyggende negative vinklede historie, kan lige så vel have noget at gøre med, at afsenderen havde en helt særlig agenda gemt i opslaget: at få ramt på DSB. Hvad sandheden egentlig er her, synes at være svær at finde. Pointen er, at folk glemte at være kritiske.

Det er vigtigt, at medierne går ind og tager hånd om det her problem. Medierne skal være sorterings-maskine, der hjælper medieforbrugerne med at kunne skelne mellem falske og sande historier, der flyder rundt som affald på de sociale medier.