Vi mæsker os i madjournalistik

Foto: Malte Nørgaard

Foto: Malte Nørgaard

Madjournalistik er populært som aldrig før. Aviserne tjener klik på opskrifter om kringle, og samtidig går gourmetmagasinet Gastro imod mediebranchens oplagskrise og erobrer nye læsere.

Af Carl-Emil Søe

Hvad var den mest læste artikel på Politikens hjemmeside i 2011? Noget om politik, terror eller vejret? Nej, i 2011 ville avisens internetlæsere helst læse om en kringleopskrift fra Søren Ryge. Eksemplet illustrerer den interesse som madjournalistik har skabt de sidste par år. Samtidig er der sket mere end en fordobling af antallet af artikler om mad i de store dagblade gennem de seneste ti år.

Lars Dahlager fra Politiken har skrevet om mad siden starten af årtusindeskiftet. Han mærker tydeligt læsernes stigende interesse:

»Der er kommet klik i madhistorier og takket være det nye nordiske køkken, kan vi putte madjournalistik på forsiden. Nu dækker vi også Michelin-stjerneuddeling og VM for kokke på Politiken,« siger han.

Læsere har appetit på feinschmekermad
Det er ikke kun de store dagblade, der har oplevet stigende interesse fra læserne. Nichemagasinet Gastro henvender sig til læsere med interesse for mad på et højere plan. Livsnydersegmentet har sikret magasinet fremgang i oplagstal, mens mange andre blade er i krise. Det siger chefredaktør for Gastro, Jesper Uhrup Jensen:

»Magasinets mål var i starten at nå 10.000 læsere, men vi har siden udbygget læserskaren til 12.000, blandt andet fordi brugerundersøgelser har vist, at der både er en del kvinder og studerende, der læser vores magasin.«

Hos Gastro er kvalitetsbevidsthed en mærkesag, og her må der godt nørdes med mad og vin. En dreng er noget, man spiser, og en vin kan godt være god, når den smager af ”tyk sort svineblod og Frederiksdal-kirsebær”, som det lød i en vinanmeldelse i seneste nummer.

Gastros niche er klart defineret, og læserne sidder klar ved tasterne hvis produkterne, der anvendes i Gastros artikler, ikke holder en vis standard.

»På et tidspunkt puttede vi en skinke på forsiden. Ikke en slumskinke, men en ordinær én. Folk var rasende,« siger Jesper Uhrup Jensen.

Gastros fokus på kvalitet og æstetik overrasker ikke Lars Dahlager. Fra at madjournalistik har beskæftiget sig med mad som en fødevare på indlandssektionen, har madjournalistik nu fået sine egne sider på livsstilsektionen:

»Hvor den journalistiske dækning af mad tidligere var koncentreret enormt meget på ernæringsmærker og banal kemisk sundhed, er fokus rykket over mod det mere sanselige,« konstaterer Lars Dahlager, der generelt er tilfreds med udviklingen.

Prisuddeling sender et signal
I sidste måned oplevede madjournalistik i Danmark den måske foreløbige kulmination. I København afholdte netværket Mad+Medier den første prisuddelingsfest for journalister, kommunikatører og andre skribenter, der beskæftiger sig med mad.

Med kategorier som ”bedste madblogger”, ”bedste madanmeldelse” og ”bedste bog om mad” blev de gastronomiske formidlere hyldet.
Ifølge journalist og initiativtager til Mad+Medier, Rasmus Holmgård, sender priserne et signal.

»Det er svært for folk at se, hvad der er gode eksempler på madformidling. Med priserne konkretiseres dette,« lyder det fra Rasmus Holmgård.

Det var netop Lars Dahlager fra Politiken, der blev æret med prisen for bedste kritiske madjournalistik. En pris han tror, han har fået, fordi han ikke er forudindtaget:

»Der er mange fordomme inden for mad. Danskerne er for eksempel enormt bange for blåmuslinger, fordi vi tror de er farlige, hvis ikke de bliver tilberedt helt korrekt.

Til gengæld er folk ikke bange for friske grøntsager og grønne urter, selv om at folk statistisk bliver mere syge af disse fødevarer.«

Madjournalistik tages seriøst
Kravene for at skrive om mad er blevet højere. Hos Gastro får Jesper Uhrup Jensen mange tilbud, som han er nødt til at afslå.

»Nogle tror, at de kan lave en artikel om mad i New York, når de har været i USA. Men du bliver ikke god til at skrive om mad, fordi du køber en tur til New York.«

Også Rasmus Holmgård fra Mad+Medier ser en tendens til, at journalister i stigende grad specialiserer sig i madgenren:

»Tidligere lod man en afgående redaktør skrive om mad, men der er en spirende bevidsthed om, at det kræver noget særligt at beskæftige sig med mad.«